Vollsmose Torv skal genopstå i ny form
04. juli 2022
Efter det nye forslag til bydelsplanen er præsenteret, ved man, at Vollsmose Torv vil blive revet ned. Men man ved ikke hvornår. Man ved, at der kommer et nyt sted til butikkerne, men man ved ikke, hvordan det bliver. Ingen butikker kan i princippet vide sig sikre på noget, men sådan er det i det frie marked, siger centerchef Søren Dollerup. Han vil gøre, hvad han kan for at tage de nuværende butikker med ind i fremtidens Vollsmose.