Det kan være ensomt at sugardate og sælge sex: Man behøver ikke være alene
26. januar 2022
Tidligere kunne man fornemme, hvor sexarbejderne var henne, og dengang havde de også et stærkere netværk. De havde nogen at tale med, men det har man ikke på samme måde i dag. Nu foregår sexsalg og sugardating i højere grad på nettet, og dermed er det mere skjult og individualiseret. Derfor vil Birgitte Orthmann og Ailin Yousefi fra projektet Nye Veje give mennesker, der arbejder med at sælge og bytte sex, et trygt rum med mulighed for at være anonym. Hvis man sugardater, sælger eller bytter sex, skal man vide, at man ikke behøver at være alene, siger de.