Spring navigation over

Rekordmange piger i fodboldklubben B1909

Her ses pigeholdet til træning i Fodboldklubben B1909.

Aldrig har der været så mange piger, som der er nu i fodboldklubben B1909. Fællesskabet på pigeholdet er stærkt, og til foråret kan pigeholdet se frem til at deltage i turneringer med U12 og U13 gennem DBU Fyn.

Tekst og foto: Elan Rahman, beboerjournalist

Der er rekordmange piger i fodboldklubben B1909. Pigeholdet i boldklubben har vokset sig større og større end aldrig før. Især nu hvor der i gennemsnit kommer hele 25 piger til træning. 

Fællesskabet betyder meget for pigeholdet i Boldklubben B1909. Klubbens trænere har sammen med spillerne skabt en hyggelig fælles ånd, hvor de har det sjovt, samtidig med at de udvikler sig. Udviklingen af pigeafdelingen i klubben er blevet stor, og det skyldes særligt klubbens hjælp og trænernes store ambitioner om at udvikle individet samt styrke fællesskabet.

Hinaf Othman, der blev Årets spiller for U12, vægter intensiteten af træningen højt.

- Pigerne og jeg træner med stor intensitet, fordi turneringen er rundt om hjørnet, og det er meget vigtigt for os, siger Hinaf Othman.

Pigerne er nemlig tilmeldt to rækker under DBU Fyn til foråret - U12 og U13. Og de yngre piger vil deltage i stævner, som B1909 vil tilmelde sig til løbende. Hun siger også, at der er plads til alle i klubben, og alle piger er velkomne. Hinaf Othman er meget glad for at gå til fodbold, og hun har også fået en hel masse nye venskaber på tværs af skolerne, der kommer i klubben. 

For den 21-årige træner Sabrin Hussein Mohammad betyder fællesskabet meget. Hun mener, at det er en stor faktor for, at pigerne kan lide at spille fodbold i klubben, og som hun siger:

- Uden et fællesskab er der ikke et hold.

Det er altså en af de største faktorer for, at der kommer så rekordmange piger til boldklubben B1909, at de i klubben har dannet en fælles ånd, hvor man både kan have det sjovt, hyggeligt og få sved på panden.

Pigerne er nemlig ikke bange for at få sved på panden, så længe det er hyggeligt at spille i klubben og være en del af fællesskabet. På tværs af alder og etnicitet kan de stå sammen som et hold og spille den sport, de elsker.

Trænerne fortæller til avisens udsendte, at de er meget glade for, at der er så mange piger, som er startet til fodbold, og det giver dem en stor glæde at medvirke til, at pigerne elsker den sport, som trænerne selv elsker.

Boldklubben B1909 er meget glade for, at der kommer så mange piger i klubben, og bakker op med at arrangere sociale arrangementer i klubben og ture ud af huset. Sociale arrangementer er meget vigtige for pigernes trivsel og fællesskab samt fastholdelse af pigerne.

Pigerne har eksempelvis været i København og set herrelandsholdet spille kamp mod Finland. De har også oplevet kvindelandsholdet i Viborg samt mange flere arrangementer. Og det stopper ikke her, for pigernes rejse er ikke slut.

 

Pigeholdet i B1909

Træning: mandag og onsdag kl. 17:30 - 18:30, udendørs

Sted: Fodboldklubben B1909, Gillestedvej 12, 5240 Odense NØ

Trænere: Sabrin Hussein Mohammad og
Elan Rahman

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her