Nekrolog: Saad var optimistisk og gavmild

Saad Shaban Aziz er død. Han blev 55 år. Han var kendt af de lokale omkring Seden og Vollsmose som den hjælpsomme mekaniker. Han var både lattermild og gavmild, og det var en dyd for ham at forkæle sin familie, venner og kunder. Han var også en arbejdshest. Og han knoklede på, indtil kroppen ikke kunne mere - men bevarede sit lyse sind, indtil han sov ind.

Saad blev født 1. oktober 1966 og voksede op i Kuwait, men er iraker af oprindelse.

Efter Golfkrigen flyttede hans familie til Irak, men selv valgte han at rejse videre fra Kuwait på egen hånd – mod alle odds. Hans forældre havde frarådet ham at gøre det, fordi de mente, der var gode muligheder for at tage tilbage til Irak og leve et fint liv der. Men Saad ville noget andet.

Han havde planer om at skulle til Frankrig, da han sammen med 300 andre mænd stillede sig i kø til at komme til udlandet fra Kuwait.

Han var blevet rådet til at smide sit irakiske pas ud for at få det til at virke som om, han var statsløs. Hvis han beholdt sit pas, kunne han nemlig risikere at blive sendt tilbage til Irak. De andre 299 mænd destruerede deres pas. Men Saad valgte i stedet at være ærlig og vise de dokumenter, han havde.

Mod forventning endte han med at være den eneste, der kom på flyet. Og således kom han til Danmark i 1992.

Ved et tilfælde havnede han i København og kom derfra til et asylcenter i Skive. To år senere mødte han sin kommende kone i Jesperhus Blomsterpark. Der gik ikke lang tid, fra parret mødte hinanden, til Saad faldt på knæ. De blev gift i 1994, og sammen fik de tre børn.

Den humørfulde mekaniker

Han har altid været meget arbejdsom. Saad arbejdede fra morgen til aften - både som pædagogmedhjælper, han gjorde rent og vaskede op. Han var aldrig på nogen form for overførselsindkomst. Det var vigtigt for ham, at han klarede sig selv og forsørgede sin egen familie, samtidig med at han sendte penge hjem til familien i Irak.

Han blev udlært mekaniker i 2000. Saad havde egentlig tænkt, at han skulle lave noget med mennesker, men han besluttede i stedet at følge sin ven, som havde valgt at uddanne sig til automekaniker. Han var god med sine hænder og blev hurtigt hooked på faget.

I 2005 flyttede familien til Odense og fik bolig i Tjørnehaven i Vollsmose. Her boede de frem til 2018. En dag da familien gik tur ved Seden strand, så Saad en grund, der var kommet til salg.

”Den her grund skal være min”, sagde han, og det blev startskuddet til at realisere hans drøm om at åbne sit eget bilværksted.

Det første år i Odense arbejdede han i Autohuset Vestergaard, indtil det lykkedes Saad at få et lån, så han kunne bygge sit eget værksted på grunden i Seden. Men han fortsatte med at arbejde deltid begge steder for at få økonomien til at hænge sammen. Da kundekredsen efterhånden var blevet stor nok i Seden, gik han fuldtid på sit eget værksted.

Saad arbejde 12-15 timer om dagen, og han gjorde sig blandt andet bemærket ved at have det eneste værksted i Danmark, der havde åbent til klokken 22. Oftest længere. Værkstedet blev også kendt for at være funklende rent og for den gode stemning.

Saad var drevet af at skabe et rart sted for sine kunder. I værkstedet S.A. Auto var der nemlig rum til, at kunderne kunne blive hængende og drikke kaffe, og børn kunne få en slikkepind, mens bilen blev ordnet. Saad var også dyrenes ven. På værkstedet havde han alt fra fugle, papegøjer og rotweilere, som kunderne hilste på hver gang, de var forbi.

På den lokale facebookside for Seden skriver flere efter hans død, at de har været kunder i hans værksted, hvor de husker ham for sit gode humør, store hjælpsomhed og optimisme til det sidste.

Det var vigtigt for Saad, at hans familie havde alt, hvad de havde brug for. Selv var Saad vokset op i en søskendeflok på syv børn og med en far, som prøvede at give alt, men trods gode intentioner var det begrænset, hvad de kunne få. Derfor var det vigtigt for ham at give sin egen familie alt, hvad de kunne tænke sig.

Som far var Saad gavmild, men han havde samtidig høje forventninger til sine børn. Det var vigtigt, at de klarede sig godt i skolen. Han var stolt af sine børn og fortalte begejstret om sine børns bedrifter til kunderne på værkstedet.

Efter han havde bygget værkstedet, drømte Saad om at bygge sit eget hus. Det lykkedes i 2018, efter han havde fået øje på endnu en drømmegrund i Seden. Han fik et firma til at bygge huset, men var involveret i hele processen.

Det var vigtigt for ham, at huset skulle have det hele. Der skulle ikke spares på noget. Familien skulle forkæles. Men han var ikke god til at forkæle sig selv, for selv var Saad aldrig prangende – han gik ikke i fint tøj eller kørte i nogen fancy bil. Men når det gjaldt familien, var kun det bedste godt nok.

Fik styrke fra familien

Familien har altid kendt Saad som en jernhest. Altid sund og rask. Han havde aldrig taget en eneste sygedag på jobbet.

Men i maj 2020 blev han diagnosticeret med kræft i spiserøret. Igennem hele forløbet troede han på, at han ville kunne overvinde kræften. Saad blev opereret i ni timer, og han klarede sig godt efter operationen. Allerede to uger efter indlæggelsen var han tilbage på arbejde - på trods af, at lægerne mente, han skulle pensioneres.

Det var svært for ham at acceptere, at han ikke kunne, det han plejede, for Saad følte sig frisk. Men efter fire måneder hvor Saad havde det godt, vendte kræften tilbage. I januar 2021 begyndte kiloene at rasle af ham, men han fortsatte med at arbejde. Han nåede til et punkt, hvor han sagde nej til kemobehandling, fordi han blev for dårlig af behandlingen.

Familien prøvede at finde alternativ behandling – og tog blandt andet til Tyskland i håbet om at finde noget, der kunne hjælpe. Da han ikke længere selv kunne spise, og måtte gå over til sondemad, sørgede han altid for, at de andre i familien fik god mad at spise.

Saad vaklede aldrig i troen på, at han kunne blive kræftfri. Fysisk svandt han ind, men mentalt forblev han sig selv. Han levede livet med troen på, at der altid er en mening med det hele. Familien beundrede ham til det sidste for hans styrke. Selv sagde han, at han fik sin styrke fra familien.

Han sov stille ind nytårsaftensdag. Den 6. januar 2022 blev han begravet på Risings Kirkegård.

Saad efterlader sig sin kone Maha Ghaieb og tre børn Nibras, Hadi og Hassan, svigersøn Obaid og sine  trofaste hunde Sita og Rox og Luna.

Æret være Saads minde.