Spring navigation over

Foreninger mangler plads

Aysel Hagi er stifter af flere foreninger og initiativer i Vollsmose. Hun står blandt andet bag et syværksted for kvinder, men foreningen mangler både lys og plads.

Foreninger mangler plads

Lokaler der enten er for små, for mørke, for midlertidige eller for forkerte i forhold til målgruppen. Udfordringerne er forskellige, men mere end 20 foreninger i Vollsmose har det til fælles, at de alle mangler plads til at udfolde deres aktiviteter.

Aysel Hagis syværksted for kvinder mangler både lys og plads, Sarwa Sharifs trampolin-motionshold har kun plads til fire kvinder ad gangen, og Christine Scheel-Hinckes forening for teenagepiger mangler plads til at danse.

Mere end 20 foreninger i Vollsmose er udfordrede på plads- og lokalemangel. For eksempel er otte foreninger, som indtil nu har haft lokaler i Bøgeparken, netop blevet opsagt i forbindelse med omdannelsen af Vollsmose.

Aysel Hagi hiver fat i sin mobil og tænder lampefunktionen for at vise vej gennem den mørke gang, der bliver brugt som lager til tekstiler. Hun er formand for foreningen Røde Sol, en frivillig social forening, der blandt andet har et syværksted for kvinder i Vollsmose og omegn. Hun laver også aktiviteter for børn og seniorer, ligesom hun har sat gang i et projekt, der handler om at bekæmpe madspild.

Men det er svært at holde så mange bolde i luften, når rammerne ikke er på plads.

Syværkstedet startede for to år siden, og Aysel Hagi har blandt andet søgt fondsmidler, der er brugt til at købe symaskiner og tilbehør. Målgruppen er kvinder i Vollsmose, og foreningen har særligt haft betydning for de kvinder, der både har manglet job og socialt liv.

- Kvinderne var hjemme, og de havde ikke noget at lave. De havde ikke noget job og de kedede sig. De blev psykisk syge, fortæller Aysel Hagi, der har haft stor succes med at nå ud til kvinderne.

For alle dem med dårlig økonomi, som ikke har råd til at købe nyt tøj, er det dejligt at kunne sy en festkjole og mere tøj til børnene. Foruden at give konkrete sy-færdigheder giver foreningen kvinderne gode oplevelser og udvider deres sociale netværk. 

- I starten kom der rigtig mange. Måske 50 ad gangen og fra mange forskellige nationaliteter. Og så var vi fire, der hjalp dem med at lære at sy - blandt andet nogle danske syersker. Det var rigtig dejligt, og kvinderne var glade, siger hun.

Syværkstedet holder til i kælderen under Vollsmose Torv, men det er ikke et sted, man skal være, mener Aysel Hagi.

- Der lugter, og der er ikke strøm eller lys, men det er det eneste sted, vi har kunnet finde, siger hun.

Aysel Hagi har skaffet praktikpladser til tre beboere i form af arbejdsprøvning på syværkstedet. Derfor undrer hun sig over, hvorfor Odense Kommune ikke har kunnet skaffe et lokale til syværkstedet.

- Vi har et godt sted, som kommunen kan bruge til arbejdsprøvning. Jeg synes også, kommunen bør hjælpe os med at finde lokaler, siger Aysel Hagi.

Plads er altid en udfordring

Sarwa Sharif er tovholder i Vollsmose Aktivitetsforening, der laver aktiviteter til mennesker i alle aldre. For eksempel for børn i skoleferierne og motion for voksne flere dage om ugen.

Hun har mange planer og ideer, men det samme problem går igen.

- Vi kan ikke finde plads. Det er altid en udfordring, siger Sarwa Sharif.

Det er lettere om sommeren, hvor man kan lave udendørs aktiviteter. Dog er det stadig en udfordring på grund af manglende toiletfaciliteter og håndvaske. Det gør det svært at spise mad. Derfor går foreningens planer om fællesspisning ofte i vasken.

Foreningen har lånt et lille lokale i Bøgeparken. Her holder trampolin-motionsholdet til, men kvinderne på holdet har været nødt til at dele sig op i flere hold af fire, fordi det er det, der er plads til.

- Det er et dejligt lokale, men det er meget lille, siger Sarwa Sharif.

Desuden har foreningen en udfordring med opbevaring af motionsinstrumenter, som er tunge at slæbe frem og tilbage. Derfor drømmer Sarwa Sharif og Vollsmose Aktivitetsforening om at have et stort lokale, som mange foreninger i Vollsmose kan deles om og booke sig ind i nogle dage om ugen.

Et frirum for teenagepiger

Pigeliv er en frivillig social aktivitetsforening, som hører til i Vollsmose. Foreningen er for teenagepiger, og der er åbent to eftermiddage om ugen. Frivillige står for aktiviteterne, og pigerne kan bare droppe ind. Der plejer at komme mellem 10 og 30 piger per gang, og aktiviteterne varierer fra madlavning og fastelavnsfest til spil og samtaler med de frivillige.

Christine Scheel-Hincke har været frivillig i foreningen i 10 år og formand i syv år.

Før i tiden har Pigeliv holdt til, hvor der i dag er lægehus ved Vollsmose Torv. Det fungerede godt at være der, fordi det ligger midt i centeret, mener formanden.

- Der var vi indtil sidste sommer, hvor vi fik at vide, vi skulle flytte, fordi lægen skulle flytte ind. Men det fede ved Vollsmose er, at man hjælper hinanden - og sådan fik vi hjælp fra forskellige foreninger og parter til at få adgang til Birkeparkens beboerhus, siger Christine Scheel-Hincke.

Der nåede Pigeliv at være i cirka et halvt år. Så kom corona, og siden da har aktiviteterne været lukket ned. Pigeliv åbner igen den 4. oktober.

Som situationen er nu, deler Pigeliv lokaler med Projekt Zlatan og Game i et kommunalt ejet lokale i Birkeparkens beboerhus.

- Vi har lokaler der, men det er på ingen måde optimalt. Projekt Zlatan har været der i flere år, så de har selvfølgelig en større ejerfornemmelse over det, og det er helt forståeligt. Sådan skal det også helst være. Men vi føler os ikke hjemme der, og det går ud over pigerne og de frivillige, siger Christine Scheel-Hincke.

Der er flere grunde til, lokalerne i Birkeparken ikke fungerer for Pigeliv. For eksempel er der smadret en rude i døren, men Christine Scheel-Hincke ved ikke, hvem der har gjort det. Derfor ærgrer det hende, at Pigeliv skal have medansvar for nogle lokaler, som de ikke føler ejerskab over.

- Frem for alt fungerer lokalerne ikke, fordi de ikke passer til Pigelivs målgruppe. Når Projekt Zlatan har åbne døre, er alle velkomne. Men når Pigeliv har åbent, og det kun er for teenagepiger, har vi pludselig 10 grædende børn udenfor, som ikke passer i Pigelivs målgruppe og derfor er kede af, at de ikke må være med. Og så ender de frivillige med at skulle lave konflikthåndtering i stedet for at lave aktiviteter med vores kernemålgruppe. Det er rigtig synd for børnene, fordi alle børn har brug for et fedt og meningsfuldt fritidstilbud, siger hun.

Derfor fungerer det ikke for Pigeliv at være i Birkeparkens beboerhus. Ikke fordi Pigeliv har noget imod at deles om nogle lokaler med andre foreninger, men fordi lokalerne ikke egner sig Pigeliv.

Drømmescenariet ville være at få de tidligere lokaler tilbage - blandt andet for at få adgang til danselokalerne, som ligger under lægehuset, og for at pigerne kan være for sig selv.

Hvis Pigeliv skulle have lettere adgang til en af Vollsmoses haller, ville foreningen skulle ændre status fra frivillig social forening til folkeoplysende forening. Men det kan ikke lade sig gøre, mener formanden.

- Vi kan se, der er mange lokaler rundt omkring i Vollsmose, der ikke bliver brugt. Der ligger også en hal under CampU, men den kan vi ikke låne, fordi vi ikke er en folkeoplysende forening. Vi kan ikke være en folkeoplysende forening, for det passer ikke til vores koncept - blandt andet fordi det kræver kontingentbetaling. Vi er i et udsat boligområde, hvor det ikke er de rigeste, der bor, så vi kan ikke tage kontingent eller registrere. Man skal komme i Pigeliv, uden at det rager alle mulige, og uanset baggrund og økonomi, og samtidig skal pigerne føle sig trygge og sikre, siger Christine Scheel-Hincke.

Tomme lokaler under CampU

Dorte Ankjær Nielsen, chefkonsulent i Fritid og Folkeoplysning, arbejder specifikt med Odense Kommunes folkeoplysende foreninger - og ikke de frivillige sociale foreninger. Og forskellen er netop afgørende for, om man som forening kan låne et lokale af kommunen.

- Det står i folkeoplysningsloven, at folkeoplysende foreninger skal have adgang til ledige egnede lokaler. Det gælder primært haller, gymnastiksale, klasse- og faglokaler. Der er ikke en lovgivning, der støtter op om, at frivillige sociale foreninger skal have adgang til lokaler. Kommunen kan vælge at låne lokaler ud, hvis foreningernes formål er noget, kommunen kan støtte. Og så kan de frivillige sociale foreninger søge  om tilskud til lokaleleje, siger Dorte Ankjær Nielsen.

Men der er generelt ikke mange kommunale lokaler til rådighed for foreninger i Odense Kommune, mener hun.

- Vollsmose er ikke særlig, hvad det angår. Vi har nogle kommunale sports- og fritidshuse placeret rundt omkring i byen, som har været der en menneskealder. Men det er ikke sådan, at der hele tiden kommer nye lokaler til foreninger, siger hun.

Der er dog nogle ledige kommunalt ejede lokale i Vollsmose under Camp U. Der er ansøgt om, at blandt andet Aysel Hagis mange foreninger og Vollsmose Aktivitetsforening kan bruge lokalerne. Den 5. oktober er der møde i By- og Kulturudvalget, som fordeler midler fra ”Puljen til understøttelse af foreninger i Vollsmose.”

- Vi arbejder på at finde ud af, om foreningerne kan få adgang til lokalerne, siger Dorte Ankjær Nielsen.

Centerchefens dilemma

Lokaleudfordringen er et kendt problem i Vollsmose, mener Søren Dollerup, der er centerchef i Vollsmose Torv. Han mener, at foreningerne er afgørende for udviklingen af Vollsmose, og derfor kan man altid gøre mere for at understøtte dem.

- Der bliver aldrig gjort nok, og derfor skal man have et konstant fokus på, hvad man kan gøre. Jeg mener, at hele området har pligt til at understøtte foreningerne - også det private. Men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg selv har afvist mange foreninger. Og der er mange der ikke kan forstå, hvorfor vi ikke kan hjælpe, når nu vi har pladsen, siger Søren Dollerup.

Som leder af et indkøbscenter, er Søren Dollerup nødt til at se på problematikken med kommercielle briller, forklarer han.

- Der er mange foreninger, som ikke er dygtige nok til at blive drevet, og det er der, jeg sorterer fra. Jeg skal være helt sikker på, at en forening rummer det, som den skal, hvis den skal blive lejer hos os. Det er et dilemma. Der er mange foreninger, som gør et kæmpe stykke arbejde. Men der er også mange foreninger, som har en afvigende adfærd. Og hvis det sker i et område, hvor jeg har handlende kvinder og børn, så skaber det utryghed. Dermed kan jeg risikere at trække levebrødet ud af munden på det, der er min primære opgave, siger Søren Dollerup, der understreger:

- Jeg synes, det er ret vigtigt, at vi støtter op om foreningerne i Vollsmose - specielt i den tid vi går i møde med omdannelsen af Vollsmose. Vi må bare konstatere, at vi ikke kan rumme alt og alle. Men vi forsøger at rumme, det vi kan, siger han.

 

Kommunen har generelt ikke mange ledige lokaler

Det er altid et problem, hvis foreninger mangler egnede lokaler, mener Martin Petersen, afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen. Men der er ikke mange ledige kommunale lokaler i Vollsmose eller i andre bydele i Odense, fortæller afdelingschefen.

Mere end 20 foreninger i Vollsmose er udfordrede i forhold til lokaler - enten ved at mangle lokaler eller have adgang til et lokale som ikke fungerer til formålet. Hvad tænker du om det - er det et problem?

- De folkeoplysende foreninger er dækket af folkeoplysningsloven, hvor det fremgår, at kommunale lokaler skal stilles til rådighed for disse foreninger, såfremt de er ledige og egnet til formålet. Det område administreres i By- og Kulturforvaltningen. De frivillige sociale foreninger, som i Odense administreres af henholdsvis Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handikapforvaltningen, er ikke tilsvarende omfattet af en lovgivning omkring lokaler. De kan søge tilskud til lokaleleje, men det administreres som sagt i BSF og ÆHF, når det er foreninger målrettet ældre. Det er jo altid et problem, hvis foreninger ikke kan finde egnede lokaler til deres aktiviteter. Men foreninger er selvstændige juridiske enheder, som selv bestemmer og selv kan afgøre, hvor og hvordan de vil organisere sig, skriver Martin Petersen.

Hvad gør I for at understøtte civilsamfundet?

- Byrådet har afsat en pulje på en million kroner til at understøtte foreningslivet i Vollsmose i 2021, 2022 og 2023. Her kan alle foreninger søge - både frivillige sociale og folkeoplysende foreninger.

Er det forvaltningens opgave at sørge for gode rammer til foreningerne i Vollsmose?

- Det er forvaltningsopgave at forvalte folkeoplysningsloven. Vi understøtter gerne foreningslivet i det omfang, der er lovgivningsmæssig mulighed for det og egnede og ledige lokaler. Men der er ikke mange ledige kommunale lokaler i Vollsmose, ligesom der i øvrigt heller ikke er det i andre bydele i byen.

I budgettet for 2022 er der sat penge af til et bydelshus i Vollsmose. Det lyder som et sted for bydelen. Skal det bruges til foreninger?

- Formålet med bydelshuset er beskrevet i forligsteksten. Her står blandt andet, at huset forventes at rumme arbejdspladser suppleret med privat erhverv og udadvendte funktioner, som kan udgøre en destination og understøtte et hverdagsliv i bydelen. Både flere medarbejdere og borgere vil i givet fald få deres daglige gang i Vollsmose. Derved kan huset og de eksisterende kommunale tilbud spille en væsentlig rolle i Vollsmoses udvikling.

Der er en politisk vision om at øge deltagelsesgraden i Vollsmose (ifølge Den Sidste Vollsmoseplan). Hvis man mener det som en indikator, hvad gør man så for at øge deltagergraden?

- Vi har i By- og Kulturforvaltningen foreslået en række indsatser til det formål i samarbejde med civilsamfundet i Vollsmose. Endnu er der dog ikke afsat budget til disse indsatser. Men forvaltningen har fokus på området og arbejder løbende med det i regi af Den Sidste Vollsmoseplan.

Hvordan kan man øge deltagelsesgraden, hvis foreningerne mangler lokaler til at lave deres aktiviteter?

- Forøgelse af deltagelsesgraden kan ske på mange niveauer. Som det fremgår af Den Sidste Vollsmoseplan, så skulle By- og Kulturforvaltningen udarbejde en analyse af de konkrete muligheder for at udvikle et aktivt kultur- og fritidsliv i Vollsmose. Det har vi gjort. Men det handler også om, at der ikke kun er fokus på, at deltagelsesgraden skal forøges i selve Vollsmose. Det kan også foregå ved, at beboerne i Vollsmose ser ud mod de kultur- og fritidstilbud, der er i andre dele af Odense, så Vollsmose åbner sig i forhold til det omkringliggende samfund. Altså på sigt skulle ”trafikken” til og fra kultur- og fritidsaktiviteter gerne gå begge veje.

 

 

Seneste Artikler

Karl Johan-svampene vokser langs Vollsmose Allé

Læs mere

Odense byder på en (u)hyggelig efterårsferie

Læs mere

Sally og Betty vil lave vidnesbyrd om Vollsmose

Læs mere

Retshjælpen søger beboere der skal genhuses

Læs mere

Teaterforening inviterer til stiftende generalforsamling

Læs mere

I det seneste nummer af Vollsmose Avisen sætter vi blandt andet fokus på, at mange foreninger i bydelen mangler plads. Du kan også læse vores guide til efterårsferien, og du kan se, hvilken overraskelse der gemmer sig i midten af avisen.

Læs her