Fra mistænkt til dømt: Forstå den juridiske vej

En 21-årig mand er sigtet for drabet på Abdinur Mohamed Ismail og er nu varetægtsfængslet i sagen. Men hvad betyder en varetægtsfængsling, og hvor lang er vejen generelt til en dom i straffesager? Det har Vollsmose Avisen bedt en advokaturchef hos Fyns Politi forklare. 

Den 12. januar anholdt Fyns Politi en 21-årig mand for drabet på Abdinur Mohamed Ismail, der i sommer tilfældigt kom i skudlinjen under et skyderi i Egeparken. Den 21-årige er sigtet, men nægter sig skyldig, og sidder nu varetægtsfængslet foreløbigt indtil midten af februar.

LÆS OGSÅ: 21-årige anholdt og sigtet for drabet på Abdinur Mohamed Ismail

At en drabsmistænkt sidder varetægtsfængslet betyder, at politiet har en begrundet mistanke om, hvem gerningsmanden er, og at der er omstændigheder, der gør, at den mistænkte ikke skal være på fri fod. Ved en varetægtsfængsling er man ikke dømt i sagen og afsoner ikke en fængselsstraf. Det forklarer advokaturchef Martin von Bülow hos Fyns Politi. 

”I Danmark har vi et grundlæggende princip om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. I nogle tilfælde kan en mistænkt dog blive varetægtsfængslet, hvis politiet for eksempel har en formodning om, at den mistænkte kan lægge hindringer i vejen for den videre efterforskning,” uddyber han.

Han kan ikke udtale sig om den konkrete sag fra Vollsmose, da den foregår for lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Han udtaler sig derfor kun generelt om vejen fra at være mistænkt i en sag til at blive dømt eller frifundet.

Fra få dage til flere år

I september sidste år blev en 25-årig mand sigtet og varetægtsfængslet for medvirken til drabet. Han sidder fortsat varetægtsfængslet. Ifølge Martin von Bülow kan man i princippet godt sidde varetægtsfængslet i flere år, hvis man er mistænkt for en alvorlig forbrydelse såsom drab, der giver fængselsstraf på mellem 12 år og livstid. Så længe man ikke sidder varetægtsfængslet i længere tid end den forventede straf.

LÆS OGSÅ: 25-årig varetægtsfængslet for medvirken til drab

”Derudover skal en dommer vurdere grundlaget for en varetægtsfængsling hver fjerde uge for at sikre, at der er fremdrift i sagen, og at politiet kan sandsynliggøre, at de har fat i gerningsmanden og ikke en tilfældig person,” forklarer han.

Når politiets efterforskning er slut, overgår den til anklagemyndigheden, som vurderer, om der er grundlag for at rejse en egentlig tiltale. Hvis anklageren finder, at der ikke er nok beviser til at føre sagen, vil den sigtede blive løsladt og sagen afsluttet. Hvis anklageren mener, der er nok beviser til at sende sagen i retten, så går turen derefter i byretten. Derefter er det op til dommeren at tage stilling til de beviser, der bliver fremlagt i retten. Ud fra dem beslutter dommeren, om der er beviser nok i sagen til at dømme den tiltalte for forbrydelsen.

”Det er svært at sige specifikt, hvor lang tid den proces kan tage, for det svinger enormt meget fra sag til sag, hvor lang tid der går, før sagen er færdigbehandlet. Det kan være alt fra få dage til halve eller hele år,” lyder det fra Martin von Bülow.