Spring navigation over

Politi deler foto af formodet drabsmand fra Egeparken

De to personer fra Korsløkkegruppen på flugt fra politiet. Foto: Fyns Politi

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere de formodet gerningsmænd bag de skud, der henholdsvis dræbte en person og sårede en anden i Vollsmose om aftenen den 24. juni. Derfor har de offentliggjort billeder og videoer, der viser den formodede drabsmand.

Fyns Politi har netop offentliggjort tre videoer af maskerede personer og personer på flugt fra aftenen den 24. juni, hvor en uskyldig mand blev dræbt af skud i Egeparken.

- Vi har indtil nu holdt kortene helt tæt ind til kroppen i den her sag. Når vi nu går ud med video, billeder og også med en beskrivelse af gerningsmændenes flugtrute, så er det fordi, at vi gennem en omfattende efterforskning nu har fået fastlagt, hvad der faktisk skete. Derfor har vi nu også en formodning om, at nogen derude kan hjælpe os med at fastslå, hvem gerningsmændene er, lyder det fra politikommissær Carsten Dichmann fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Efterforskerne håber, at de billeder og videoer kan afdække, hvem der afgav det skud, som dræbte en 31-årig mand fra Vollsmose, der tilfældigvis kom i skudlinjen under konflikten mellem to grupperinger i området. Politiet er overbevist om, at den formodede drabsmand er på den ene af de videoer, som nu bliver offentliggjort.

 

Søger tip om scooter og personer

Fyns Politi håber, at personer med viden om sagen vil kontakte dem og hjælpe dem med at finde frem til de fem personer, der ses på det offentliggjorte materiale. De opfordrer eventuelle vidner eller andre personer med informationer til at kontakte politiet enten ved at ringe 114 eller ved at kontakte det lokale politi i Vollsmose. Hvis man kender en betjent, så kan også rette henvendelse til vedkommende, lyder opfordringen. 

- Vi er interesseret i alle henvendelser i denne sag, fortæller Carsten Dichmann til TV 2 Fyn og fortsætter:

- Vi er overbeviste om, at der sidder vidner ude i området ud i Egeparken. Vidner, som ved, hvem de her gerningsmænd er. Vi er overbeviste om, at der sidder vidner, som ligger inde med private videooptagelser. Dem vil vi også meget gerne have udleveret. Vi håber selvfølgelig på nu, at denne grove lovovertrædelse, som drab er, at borgerne vælger at hjælpe politiet og hjælpe sig selv, siger Carsten Dichmann.

Politiet vil også meget gerne høre fra borgere, der har tip om, hvor scooteren, der blev brugt til flugten er. Det er tale om en såkaldt maxiscooter, der blev stjålet i Seden den 21. maj 2020.

 

Skud fra Vollsmosegruppe dræbte uskyldig

Skudepisoden var en kulmination på en længerevarende konflikt mellem to grupperinger i Vollsmose og Korsløkke, og det var ikke tilfældigt, at der blev skudt den aften i juni. Det viser overvågningsbilleder op til det skud, der sårede en 31-årig mand fra den ene af de to stridende grupper. På politiets videoer kan man se to personer fra Korsløkkengrupperingen kører ind i en tunnel i Egeparken bevæbnet med trukne pistoler. Her afgav en af dem en serie skud mod den 31-årig mand fra Vollsmosegruppen, som blev ramt fire gange. En hund, der var til stede, blev også skudt.  

Efter skuddene mod den 31-årige fra Vollsmosegruppen forsøgte de to personer fra Korsløkken at flygte via den rute, de var kommet ad, men de blev mødt af fire bevæbnede og maskerede personer fra Vollsmosegruppen, og der opstod ildkamp. Derefter flygter de to på scooter.

Få sekunder efter viser overvågningsbillederne tre maskerede personer fra Vollsmosegruppen løbe ind gennem tunnelen og ud på forsiden af Egeparken i samme retning, som scooteren netop var kørt i. Den ene af de tre personer afgiver fire skud i retningen mod den flygtende scooter, mens han løber langs bygningen ved Egeparken 150-152. Det er politiets klare formodning, at det var et af disse fire skud, der ramte og dræbte en uskyldig 31-årig mand, der helt tilfældigt befandt sig lige i gerningsmanden skudlinje. 

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114. 

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her