Spring navigation over

Blå blok siger nej til letbane til Vollsmose

Partierne i blå blok i Odense vil hellere bruge penge på BRTbusser frem for at investere i en letbane til Vollsmose, ifølge TV 2/Fyn.

Står det til partierne i den blå blok i Odense Kommune kommer der ikke nogen letbane til Vollsmose. Det skriver TV 2/FYN.

Formanden for Venstres byrådsgruppe, Christoffer Lilleholt sagde således torsdag på et debatmøde  med borgmester, Peter Rahbæk Juel

- Vi vil gerne investere i vores by, men når vi kigger på, at vi skal lægge nogle skinner til en letbane til Vollsmose, der koster to milliarder kroner, så bliver vi nervøse. Det synes jeg er alt for mange penge at bruge på Vollsmose. Jeg vil hellere bruge pengene på vores folkeskoler, vores daginstitutioner og vores plejehjem.

 

Busser er vejen frem

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil erstatte letbanen med de såkaldte Bus Rapid Transit(BRT) busser, som man for eksempel har indført i Ålborg, og som er et mere miljøvenligt transportsystem.

Peter Rahbæk Juel afviser imidlertid ideen.

- Vi har indgået en aftale om at forandre Vollsmose i det næste årti. I Vollsmose i dag er der almene boliger og kommunale bygninger. Vi skal have private ind og bygge, og de siger alle sammen, at vi skal holde fast i vores politiske plan. For der, hvor der er letbanespor, vil de gerne investere, og jeg har altså ikke hørt investorene snakke om busser.

 

Behov for bedre transport

Lilleholt har ikke en finansieringsplan klar for eventuelle BRTbusser, men han siger.

- Vi vil finde pengene ved at kigge på vores budgetter, og se, hvor vi bruger pengene.

Han anerkender nemlig, at der er behov for bedre offentlig transport i Vollsmose, mener mener, der må findes alternativer til letbanen.

- Vi har et ansvar for at vise investorene en anden løsning end end en letbane. Der er en løsning  med grønne busser, der kommer til at køre i deres egen bane, siger Christoffer Lilleholt med henvisning til BRT busserne.

En ny Megafon- måling lavet for TV2 FYN viser at to tredjedele af de 1000 adspurgte odenseanere mener, at letbanen til Vollsmose bør udskydes.

 

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her