’Jeg holder meget af sammenholdet i Vollsmose’

Kirken spiller en vigtig social rolle. Det mener Inge Reenberg, der nu stopper som formand for Vollsmose menighedsråd efter 20 år på posten.

Efter 20 år er det slut. Med udgangen af denne måned stopper Inge Reenberg som formand for menighedsrådet i Vollsmose Kirke, hvor hun fremover kun skal være suppleant.

- Jeg er efterhånden blevet 76 år, så nu er tiden den rette til at trække sig tilbage og lade andre komme til, siger hun.

Hun har ikke et øjeblik fortrudt, at hun sagde ja, da den tidligere præst i Vollsmose, Torben Hangaard spurgte, om hun havde lyst til at være med i menighedsrådet.

- Jeg kan godt lide at være aktiv og være med til bestemme, så derfor sagde jeg straks ja til at yde en indsats i kirken, husker hun tilbage.

Inge Reenberg har tidligere også været formand for afdelingsbestyrelsen i Egeparken, hvor hun bor, og formand for Socialdemokratiets lokalafdeling i Vollsmose.

 

Kirkens sociale opgave

Et menighedsråd har det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar for de ansatte i kirken – på nær præsten – og kan lave forskellige lokale initiativer. Inge Reenberg kan dog også konstatere, at det med årene er blevet mere tidskrævende at være med i menighedsrådet. Og specielt som formand.

- Det er jo ikke bare gjort med at administrere og sørge for lønninger og vedligeholdelse. Der er også mange arrangementer og opgaver, som det er naturligt for kirken at engagere sig i, fortæller hun.

Igennem årene har hun været med til at sende trængte børnefamilier fra Vollsmose på sommerferie. Det er sket med midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond og via beløb indsamlet ved den årlige julebasar og det årlige julelotteri. Det er en indsats, den afgående formand er stolt af.

- Efter min mening er det en meget vigtig social opgave, kirken løfter ved at sørge for at også mindrebemidlede familier kommer på sommerferie. Og behovet er der. Det kan vi aflæse ved de stadigt flere ansøgninger, vi får hvert år og den glæde, de familier, der har været med, giver udtryk for, lyder det fra Inge Reenberg.

Hun synes i det hele taget, det er vigtigt, at kirken viser sit sociale ansigt i et område som Vollsmose, hvor mange beboere er på overførselsindkomst.

- Derfor har vi af og til unge mennesker i praktik og kan på den måde være med til at afklare deres situation, siger hun.

 

Rummelig præst

En anden af menighedsrådets vigtige opgaver er at ansætte kirkens præst. Og her skal man efter Inge Reenbergs mening tænke sig godt om:

- Det skal jo være en person, som vi skønner, vil kunne falde godt til i området, og som skal kunne rumme, at Vollsmose er et område med en speciel beboersammensætning med mange forskellige etniciteter.

Menighedsrådet har netop for ganske nyligt ansat en ny sognepræst: Jens Lind Andersen. Ham har Inge Reenberg store forventninger til, blandt andet fordi han har 10 års erfaring som såkaldt indvandrerpræst i København.

- Og så holdt han en fantas-tisk prøveprædiken, som alle kunne forstå.

 

40 år i Mosen

Inge Reenberg fik i 2011 anerkendelse ikke bare for sit arbejde i menighedsrådet, men for hele sit engagement i Vollsmose, da hun blev valgt til Årets Borger.

- Den pris blev jeg meget glad for. Det var beboerne i Vollsmose, der gav mig det skulderklap, og Vollsmose betyder meget for mig, fortæller hun.

Den aktive beboer har boet i Vollsmose i 40 år. To gange er hun flyttet fra området, men hver gang er hun vendt tilbage. Hvorfor hun har det, kan Inge Reenberg ikke give nogen entydig forklaring på, men hun er nået frem til et par gode bud:

- Jeg holder meget af det sammenhold, der på trods af alt andet er i Vollsmose. Og så kommer man hinanden ved. Jeg må i hvert fald erkende, at det er her, jeg hører til.

Derfor smerter det hende også, at den blok i Egeparken, hvor hun bor, i fremtiden skal rives ned. Hun håber at kunne få tilbudt en anden lejlighed i Vollsmose, så hun og hendes mand fortsat er tæt på deres søn, der er senhjerneskadet og bor på plejehjemmet i Vollsmose.

Selvom en æra som menighedsrådsformand lakker mod enden, vil hun fortsat være en aktiv del af området. Faktisk kan hun slet ikke lade være med at engagere sig, slår hun fast og siger:

- Nu får jeg så bare mere tid til at dyrke de mange venner, jeg har fået via arbejdet i menighedsrådet. Det ser jeg frem til.