Etnisk danske børnefamilier er mest udsatte

Etnisk danske børnefamilier i udsatte boligområder er overrepræsenterede i forhold til misbrug, psykisk sygdom og domme for kriminalitet. Det viser en evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser.

- Forskellene med hensyn til udsathed er langt større for de etnisk danske småbørnsfamilier i udsatte boligområder og de etnisk danske småbørnsfamilier generelt end for ikkevestlige småbørnsfamilier i udsatte boligområder og ikkevestlige småbørnsfamilier generelt, fortæller Gunvor Christensen, chefanalytiker i VIVE, der står bag evalueringen af de boligsociale indsatser, der har fået midler fra Landsbyggefondens 2011-14 pulje.

- Der er cirka 5 procent flere etniske danske forældre end ikke-vestlige forældre, der har sociale udfordringer i form af misbrug, psykisk sygdom eller kriminalitet. Til gengæld er der cirka 15 procent flere forældre med ikke-vestlig baggrund, der er socialt sårbare målt på uddannelse og beskæftigelse, forklarer Gunvor Christensen.

Den sociale arv tynger

Forskning peger på, at det at være barn og vokse op i familier, hvor der er erfaring med kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom, udgør væsentlige risikofaktorer for børn, i forhold til hvordan det kommer til at gå dem i deres voksenliv.

- Det er vigtigt at forstå de ulighedsskabende mekanismer og ikke sætte lighedstegn mellem social udsathed og etnicitet, siger Gunvor Christensen.

Hvert femte etnisk danske barn i et udsat boligområde har en far, som på et eller andet tidspunkt i sit voksenliv har modtaget en betinget eller ubetinget dom, mens det samme er tilfældet for hver tiende ikke-vestlige barn, og cirka 7 procent af børnene i hele befolkningen.

Tilsvarende er det i de udsatte boligområder lige under hvert tiende etnisk danske barn, som har en far, der har eller har haft et alkohol-og stofmisbrug, mens det samme gør sig gældende for cirka 2 procent af de ikke-vestlige børn.

I forhold til psykisk sygdom er de etnisk danske mødre overrepræsenterede. 12 procent af de etnisk danske mødre i udsatte boligområder er berørt af psykisk sygdom, mens det er cirka 6 procent af ikke-vestlige mødre i de udsatte boligområder og i befolkningen generelt.

Ny evaluering i gang

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd vil i årene 2019-21 evaluere indsatserne i alle de boligsociale helhedsplaner, der har midler fra Landsbyggefondens 2015-18 pulje.

Evalueringen vil have fokus på børn og unge i alderen 0-29 år, og der bliver særligt set på, hvordan de boligsociale indsatser støtter op om en stabil skolegang, styrker mor og far i forældrerollen og sørger for at, at de unge ikke havner i kriminalitet.

Alle børn og unge, der deltager i Vollsmose Sekretariatets aktiviteter eller rådgivningsforløb vil automatisk - men helt anonymt - indgå i evalueringen. Desuden suppleres evalueringen i Vollsmose - samt 14 andre særligt udvalgte helhedsplaner – med halvårlige spørgeskemaundersøgelser af de 10-29-årige.