Somaliere i det fremmede

Beboerjournalist Flemming Falkenberg skriver om torsdagstalk på Vollsmose Bibliotek med Ayan Yaskin Abdi, der tidligere har boet i Vollsmose og været frivillig på Vollsmose Avisen.

Tekst og Foto: Flemming Falkenberg

Ayan Yaskin Abdis oplæg handler om somalieres bosættelser udenfor Somalia, som blev aktuelt efter borgerkrigen i 1991. Derudover viser hendes oplæg en ny type forskning, når en etnograf, der studerer folkeslags vaner og rutiner, tilhører samme etniske gruppe som dem, der undersøges. Det kaldes auto-etnografi.

Fra flygtning til forsker

Ayan er født i Somalia og måtte flygte fra den somaliske borgerkrig, der begyndte i 1991. Hun var i flygtningelejr i Kenya 18 måneder, hvorefter hun kom til Danmark. Det gav hende en grundlæggende følelse af “fremmedhed”.

Fremmedheden i Danmark prægede hendes skolegang. Ayan gik i skole i Tilst og mødte negative forventninger i skolen. Hendes lærer mente ikke, hun var egnet til gymnasiet. Det vendte, da hun - mod forventning - blev optaget, kæmpede sig igennem gymnasiet og sluttede som den sidste til eksamen. Hun var “rosinen i pølseenden”, sagde hendes spansklærer.

Og sådan følte hun sig – forkert.

Ayans videre uddannelse er sket meget tilfældigt og endte med at føre hende ganske langt - så langt at hun som universitetsstuderende har fået et Fullbright-stipendium. Det er et amerikansk forskningsprogram, der fremmer kulturmøde mellem USA og andre lande, og udvikling af grundforskning.

Studiet af befolkninger

Ayans forskning er at studere befolkninger, hvilket kaldes etnografi. I etnografi skal man iagttage fremmede folkeslags mærkelige væremåder og fremmede ritualer og forstå deres betydning. Det begyndte som rejsebeskrivelser, hvor en hvid mand rejste ud til kolonierne og studerede primitive folkeslag.

Derfor har der været en selvfølgelig hvid apartheid over faget. Den veluddannede, hvide etnograf studerede de primitive sorte stammer i Afrika. Den hvide mand havde retten til at fortolke.

Med Ayans studier er det anderledes. Hun er som forsker selv somalier, der studerer somalieres adfærd, når de har forladt Somalia og lever som somaliere i det fremmede.

Når der ikke er etniske forskelle mellem etnograf og den gruppe mennesker, der undersøges, taler man om auto-etnografi (hvor “auto” betegner “selv”).

Som etnograf stødte Ayan på andre negative forventninger. For det første at hun - som somalier og som kvinde - fik den udmærkelse at skulle fremme kulturmøde.

En anden negativ forventning var spørgsmålet om hvem, der har retten til at fortolke det, der sker. Ændrer somaliere på familiemønstre, ritualer og selvforståelse, når de forlader det traditionelle klansamfund i Somalia og bosætter sig i det fremmede? Der er klaner i Somalia - men udenfor Somalia?

Hendes forskning anfægtede etnografisk metode: Etnografi begyndte som hvidmands-forskning af andre befolkninger, opfattet diskriminerende som primitive folkeslag. Som somalisk forsker mødte hun en skeptisk holdning fra somaliere i det fremmede: “Somaliere er ikke akademikere. Du snakker ikke som “en af os”.