Beboernes avis gennem 22 år

Der er 22 år siden, den første Vollsmose Avis udkom. Vi kigger tilbage på årene, der er gået, sammen med nogle af de redaktører, som har haft ansvaret for avisen. For dem er det især samarbejdet med de frivillige beboerjournalister, som gjorde tiden på avisen til noget særligt.  

Vollsmose Avisen er nu udkommet for sidste gang. Avisen blev 22 år og er udkommet 342 gange.

Det hele startede tilbage omkring årtusindskiftet. I slutningen af år 2000 var der blevet indkaldt til et stort beboermøde på H.C. Andersen Skolen i forbindelse med kvarterløftplanen. På mødet opstod der en gruppe, som skulle arbejde med intern kommunikation i Vollsmose. Her blev ideen til Vollsmose Avisen født – med tilhørende tv-kanal og hjemmeside.

- Det ville vi gerne arbejde videre med, husker Damir Balalic, der var leder af fritidsbutikken i Vollsmose, og som blev Vollsmose Avisens første ansvarshavende chefredaktør.

I juni 2001 skulle kvarterløftplanen godkendes, og gennem Vollsmose Sekretariatet blev der nedsat en gruppe frivillige, som skulle arbejde med både at lave avis, tv og hjemmeside. Målet blev at udgive første avis den 19. juni 2001– samtidig med at Odenses byråd skulle godkende kvarterløftplanen. Planen holdt stik, og avisen blev layoutet og designet af elever fra den fri ungdomsuddannelse og trykt i Kerteminde. Alle politikerne fra byrådet fik den første avis den dag.

Den positive historie

Avisens formål stod klart fra begyndelsen. Beboerne ville gøre op med mediernes negative omtale af Vollsmose.

- I slutningen af 1990erne og begyndelsen af 2000erne skulle der ikke ret meget til, før der var nyhedshelikoptere over Vollsmose. Så vores tanke var at fortælle en anden historie. Lidt mere nuanceret – men ikke nødvendigvis lyserød, siger Damir Balalic.

Vollsmoses image skulle - ligesom beboernes selvopfattelse - have et løft, og derfor indførte man blandt andet en figur på avisen kaldet Volmer Verdensmester.

I 2003 blev der afsat midler til at lave 10 aviser, og journalist Tanja Kejser blev ansat til at være redaktør for avisen. I begyndelsen var der også mange frivillige, som meldte sig under avisens faner.

Dengang i avisens første år var det kun cirka en tredjedel af beboerne i Vollsmose, der havde adgang til at bruge internettet. Til gengæld var ni ud af ti beboere bekendt med Vollsmose Avisen ifølge en undersøgelse, som Vollsmose Sekretariatet fik lavet.

- Hvis man spurgte beboerne dengang, så var der kun ganske få, der læste andre aviser end Vollsmose Avisen. Det var dén avis, de læste, siger Damir.

Mediehuset Vollsmose

I 2007 besluttede man at lave Mediehuset Vollsmose, og Damir Balalic husker, at han blev bedt om at afgive avisen og hjemmesiden til det nye mediehus. I samme omgang blev tv-kanalen lagt i graven.

Damir ser med glæde og stolthed tilbage på årene, hvor han var med til at udgive avisen.

- Det har virkelig været en spændende tid. Det føltes som om, vi gjorde noget, som havde betydning for området og som kunne vende den negative udvikling. Der er selvfølgelig også problemer i Vollsmose i dag, men når jeg sammenligner med dengang i 1998 eller 1999, så er det faktisk blevet meget bedre og mere roligt, fortæller han.

205 borgerjournalister

Pernille Poulsen var den første redaktør, der blev ansat i Mediehuset Vollsmose i 2007. Bente Vestergaard var leder, og Katrine Hallgren Frederiksen var kollega til Pernille, husker hun. Pernille Poulsen havde ansvaret for avisen.

- Vi var et rigtig godt team, og det var en virkelig god tid. Det er et af de bedste jobs, jeg har haft. Jeg fik lov til at komme hjem til folk og lave store portrætinterviews og høre alle de her livsfortællinger fra hele verden, fortæller Pernille Poulsen.

Hun nød også samarbejdet med de frivillige borgerjournalister – et par stykker af dem er stadig frivillige på avisen i dag. I løbet af de år, Pernille var redaktør, var der 205 borgerjournalister, som havde været inde over avisen.

- Jeg er meget stolt af alle de borgerjournalister, som kom ind over avisen. Jeg husker, vi havde et rigtig godt samarbejde. De frivillige blev stolte og glade, når de så deres egne artikler og billeder i avisen, fortæller Pernille Poulsen, der stoppede som redaktør for avisen i juni 2010.

Bopæl i Birkeparken

I september 2010 tog Thomas Juhl Bruun over. Han kom fra et job som journalist på Århus Stiftstidende, men flyttede til Odense for at blive redaktør for Vollsmose Avisen. Det var en fed faglig udfordring.

- Jeg husker det som en rigtig god og spændende tid. Jeg var forholdsvis nyuddannet, da jeg startede, så for mig var det chancen for at lave lokale nyheder og have rollen som redaktør, fortæller han.

I de første to år som redaktør boede Thomas Juhl Bruun i Birkeparken i Vollsmose og fik dermed bydelen ind under huden i ekspresfart.

- I Vollsmose er der en tendens til at folk, der arbejder i Vollsmose, bor alle mulige andre steder. Men jeg syntes, det var vigtigt at bo i området – især når man skal lave lokaljournalistik. Det fyldte rigtig meget i mit liv at være redaktør for Vollsmose Avisen. 

Det stolteste øjeblik på avisen havde han, da det lykkedes at lave en avis, som udelukkende blev lavet af frivillige borgerjournalister. Det var i forbindelse med en bydelsfest kaldet ”Vollsmose blomstrer”.

- På det tidspunkt havde jeg nogle virkelig seje borgerjournalister – blandt andet Abdol Hamid-familien, John Bonde, William Hansen, Jørgen Gregersen, Heidi og Rene Agergaard. Jeg husker især Inaam Nabil, som virkelig har drevet journalistikken til noget. Dengang var hun en teenager i Vollsmose med et godt netværk, og hun voksede virkelig med opgaven.

Mediehuset lukkede

I 2012 kom der en ny boligsocial helhedsplan, og i den forbindelse lukkede Mediehuset Vollsmose, som indtil da havde været en selvstændig enhed. Men fra 2012 blev avisen en del af Vollsmose Sekretariatet.

I efteråret 2014 stoppede Thomas Juhl Bruun som redaktør, og Thomas Gam Nielsen tog over. Her var han ansat i halvandet år.

- Det var en virkelig fed arbejdsplads. Jeg havde særligt interesse for udsatte boligområder, og jeg var selv almen lejer, så det var virkelig spændende at kombinere den interesse med min kernekompetence som journalist, siger Thomas Gam Nielsen.

Et politisk spil

Også for ham er det samarbejdet med borgerjournalisterne, der står stærkest i hukommelsen.

- Der var for eksempel en ung rapper, Ahmed, som anmeldte nogle digte af Jørgen. De var begge Vollsmoseborgere, men to meget forskellige typer, og det var rigtig fedt at få dem til at reflektere over hinanden.

Han husker også tilbage på Folketingsvalget i 2015. Her var der nogle unge i Bøgeparken, som havde kastet med molotovcocktails, og dagen efter stod Lars Løkke i Bøgeparken og kørte valgkamp om at sætte hårdt ind mod kriminalitet.

- Det var interessant at opleve, hvordan problemerne hurtigt blev til et politisk spil. Og det skulle vi jo så formidle på en måde, som var faktuelt korrekt og samtidig respektfuld overfor de mennesker, som bor i Vollsmose, siger Thomas Gam Nielsen, der i dag arbejder med at lave konstruktive nyheder.

Ville engagere unge

Efter Thomas Gam Nielsen blev Signe Lene Christiansen ansat som redaktør fra oktober 2016 til april 2021. Det var også, mens hun var ansvarlig for avisen, at Vollsmose Sekretariatet og BoligSocialt Hus blev lagt sammen, og som gjorde, at avisen igen fik en ny organisering.

- Jeg var rigtig glad for arbejdet. Da jeg fik jobbet, følte jeg virkelig, at det var mit drømmejob – især på grund af borgerjournalisterne og det sociale aspekt. Og da jeg stoppede, havde jeg det stadig sådan, at det var mit drømmejob. Der skete altid noget nyt, og det blev aldrig rutinepræget, fortæller Signe Lene Christiansen.

 Samarbejdet med de frivillige var det, der gjorde jobbet særligt godt, sjovt og udfordrende.

- Mens jeg var der, prøvede vi at få nogle flere unge engagerede i avisen. Det lykkedes, og jeg husker, at jeg for eksempel havde de unge med ud at dække forskellige begivenheder i Vollsmose, som andre medier også dækkede. De andre medier syntes ofte, at de unge borgerjournalister var spændende, så de nogle gange endte med selv at blive interviewet til de andre medier.

Beboerredaktionen blev også inviteret på flere ture. De besøgte blandt andet P4 Fyn og TV2 Fyn, og her var de frivillige med til at komme med inputs til mediernes redaktører og fortælle dem, hvordan de syntes, at dækningen af Vollsmose kunne forbedres.

- Det betød blandt andet, at journalisterne på andre medier selv fik flere kontakter til beboere i Vollsmose, som jeg kunne se, at de udnyttede efterfølgende. Vi fik også et rigtig godt samarbejde med Ugeavisen Odense, som begyndte at dække Vollsmose lidt mere nuanceret, siger Signe Lene Christiansen.

Fra avis til podcast

Der kom en ny boligsocial helhedsplan i foråret 2021, og i august 2021 blev undertegnede ansat som redaktør – blandt andet med en opgave om at ”udbrede den kommunikative indsats, som Vollsmose Avisen står for, til de øvrige udsatte boligområder i Korsløkken, Ejerslykke og Rising – som noget andet end en avis”.

Det blev til en podcastkanal kalder ”Beboerne – en boligsocial podcast” som har til formål at være en podcast af beboere til beboere.

I flere år har det stået klart, at Landsbyggefonden, som finansierer 75 procent af den boligsociale helhedsplan, har større interesse i at lægge penge i andre boligsociale indsatser end i Vollsmose Avisen. Det kan for eksempel være aktiviteter i stil med Bydelsløftere eller rådgivning til frivillige og foreninger.

I efteråret 2022 blev det meldt ud fra Landsbyggefonden, at det ikke vil være muligt at få midler til Vollsmose Avisen i en potentiel kommende helhedsplan. Herefter besluttede bestyrelsen for BoligSocialt Hus, at der i en kommende boligsocial helhedsplan ikke vil være lokal medfinansiering til en avis.

Dermed blev Vollsmose Avisens sidste udgivelse den 28. juni 2023, hvorefter det er planen, at der vil være mere fokus på at producere podcasts.