Spring navigation over

På tur tilbage i tiden i København

Vi har været i København med hele niende årgang på demokratitur i oktober 2022. Det var en fantastisk spændende og lærerig tur. Vi fik mange gode minder til gemmebogen!

Tekst og foto: Mohammed Al Mashahadi og Mohamad El Cheikh Mohamad

Da vi sad i bussen og ventede på, at vi ankom til København, sang vi sange, så hele dobbeltdækkerbussen kunne høre os. Vi gjorde alt for at få tiden til at gå. Det var bare om at ankomme hurtigst muligt. Hele årgangen var oppe at køre og i højt humør.

Da vi endelig ankom til København efter en larmende bustur med 80 elever, var vi helt spændte. Vi var fire klasser, og alle klasser var hver for sig.

Vi skulle besøge en masse museer og se mange seværdigheder. Vi havde planlagt en masse sjove ting. Det var meningen, at vi skulle til Christiansborg, men vi kunne ikke få adgang derinde, fordi der pludselig var udskrevet Folketingsvalg!

Solvognen

Vi tog først til Krigsmuseet. Det var sjovere, end vi havde forventet. Vi nåede at se mange historiske ting gennem tiden – for eksempel fra 2. Verdenskrig, Middelalderen osv. Efter Krigsmuseet skulle vi så til Nationalmuseet, som var langt sjovere end Krigsmuseet, og der var vildt mange ting at se.

På Nationalmuseet havde de mange historiske ting fra flere tusinde år siden. Vi fandt endda Solvognen derhenne, og det er den eneste Solvogn, der findes i hele Danmark. Vi så faktisk også nogle dele af Egtvedpigen, da vi var derhenne, og de havde en hel sektion egnet til faraoer og gamle ting fra Egypten.

Vi stødte på en vidunderlig statue af Adam Oehlenschläger. Vi var så heldige at få et billede af statuen, og det er vi glade for. Adam Oehlenschläger er en seværdighed for os, fordi vi har arbejdet meget med hans værk “Guldhornene” i skolen.

Det var spændende at se disse ting, fordi vi ved vi har arbejdet med disse ting, og vi kender allerede en masse fakta i forhold til disse ting.

Guldhornene

Da vi var på Nationalmuseet, var en af de “store” ting, vi fik set, Guldhornene. De er et stort levn fra vikingetiden, og det fascinerer os at kigge på disse guldhorn. Guldhornene er en stor del af Danmarks historie, og de vil altid være en del af den danske historie. Det var derfor, vi tog til Nationalmuseet for at se dem, fordi vi har arbejdet med dem i skolen.

Vi har også været på Statens Museum for Kunst, hvor vi så maleriet Bøgeskov i maj. Dette maleri er også særligt for os, da vi begge har arbejdet med det i skolen, og da vi kom ind på Statens Museum for Kunst, fik vi endelig lov til at se det i virkeligheden. Vi var glade for endelig at se det, da det mindede os om alle de tanker, vi havde om maleriet, da vi arbejdede med det.

Vi rundede dagen af med en hyggelig tur i Tivoli, trods regn og blæst.

 

Seneste Artikler

Helhedsplan 2024-2028 Pixi-udgave

Læs mere

Rising Streetfood Festival

Læs mere

Den boligsociale helhedsplan er godkendt

Læs mere

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere