Miriam kæmper for at give flere stemmeret

Andelen af den voksne befolkning i Danmark uden stemmeret er stigende. Den udvikling arbejder Miriam Thompson for at vende. Derfor dedikerer hun stort set al sin tid til at hjælpe flere med at få dansk statsborgerskab. Og selvom hun har boet i Danmark i 20 år, er det det første folketingsvalg, hvor hun selv får mulighed for at sætte kryds på stemmesedlen.

Mere end 10 procent af den voksne befolkning i Danmark har ikke dansk statsborgerskab. Dermed har de heller ikke stemmeret. Det svarer til knap en halv million mennesker, som er underlagt landets love, men ikke har indflydelse på, hvordan loven bliver udformet.

De seneste årtier er andelen af den voksne befolkning uden stemmeret kun steget. Fra omkring to procent tilbage i 1980’erne til i dag, hvor det har rundet 10 procent.

Indtil august 2020 var Miriam Thompson en af dem, der ikke kunne stemme. I dag har hun opnået statsborgerskab og skal stemme for første gang til folketingsvalget. Og selvom hun glæder sig til at sætte kryds i stemmeboksen, er hun trist og bekymret over udviklingen.

- Jeg tror på demokrati – især repræsentativt demokrati. Men man kan se, at en større og større del af befolkningen ikke er repræsenteret i Folketinget. Og det er en trussel mod demokratiet, siger hun.

Ikke en nem vej

56-årige Miriam Thompson er født i USA. Hun er uddannet fysioterapeut og har arbejdet i det fag det meste af sit voksne liv. I Californien mødte hun en dansk mand, som hun blev gift med. Her boede de sammen i 12 år.

I 2002 flyttede parret til Danmark, da Miriams mand fik job på Syddansk Universitet i Odense.

- Vi havde også fået en søn, som vi gerne ville opdrage som europæer. Han er født med dansk statsborgerskab, fordi han har en dansk far, og fordi vi var gift, da han blev født.

Men processen viste sig at være mere besværligt end forventet, og blev trukket i langdrag blandt andet på grund af ændringer af reglerne undervejs.

- Jeg har altid stemt, så snart jeg kunne, siger Miriam, der siden 2006 har kunnet stemme til regional- og kommunalvalg. Her behøver man nemlig ikke have statsborgerskab, men det skal man for at kunne sætte sit kryds til folketingsvalget.

I USA har hun stemt, siden hun fik valgret i 1984. Men efter mange år i udlandet var hun blevet pillet af vælgerlisten og kunne ikke stemme til præsidentvalget i 2016. Resultatet af dette valg bragte en følelse af magtesløshed og bekymringer for fremtiden. Det var dråben, der fik hende til at prøve at opnå  stemmeret i Danmark.

- Jeg kunne ikke gøre noget derovre. Så må jeg i det mindste gøre noget, der hvor jeg er. Så jeg tænkte, nu vil jeg søge statsborgerskab i Danmark.

39 måneder

I juni 2017 søgte hun om statsborgerskab, men det var først i september 2020, at hun kunne få det rødbedefarvede pas.

- Det tog 39 måneder, konstaterer Miriam.

Det var blandt andet et paradigmeskifte i 2018 som forlængede sagsbehandlingstiden. Ikke mindst fordi det blev indført, at man skulle give håndtryk for at blive dansk statsborger. Men med coronapandemiens indtog blev håndtrykket umuligt.

Miriam Thompsons historie viser, at systemet er tungt og modarbejder folk, der gerne vil have dansk statsborgerskab, mener hun.

- Jeg har en uddannelse, jeg er dansk gift og velintegreret, og jeg taler forståeligt dansk. Men processen har været tung og unødvendigt besværlig.

Da hun blev arbejdsløs i 2017, fik hun kendskab til Den Frie Rådgivning i Vollsmose, hvor hun de sidste fem år har været frivillig rådgiver, nu som konsulent om statsborgerskabssager.

En del af fællesskabet

I 2020 var hun med til at stifte foreningen Fair Statsborgerskab.

- Jeg var med til at stifte foreningen, fordi det er gået for vidt. Jeg kunne se, at det også er en trussel imod demokratiet i det land, som jeg gerne vil tilbringe resten af mit liv i. Stramningerne holder flere og flere udenfor fællesskabet. Man skaber flere problemer i samfundet ved at fremmedgøre folk.

Foreningen Fair Statsborgerskab er inspireret af projektet ”Ich bin Hamburger!”, hvor man ser statsborgerskab som en vej til integration – og man får en håndsrækning i kraft af ”naturalisationsguides” til at være en del af fællesskabet.

At få statsborgerskab handler ikke alene om retten til at stemme til folketingsvalg, mener hun.

- Det handler lige så meget om at være en del af fællesskabet. Man kan godt leve i landet uden statsborgerskab, men du vil altid være udenfor. Og deres børn skal kæmpe for at få statsborgerskab, så det fortsætter i generationer.

Forpligtet til at stemme

For første gang i de 20 år, Miriam har boet i Danmark, kan hun stemme til folketingsvalget. Og det har stor betydning for hende.

- Det er ikke bare fordi, jeg gerne vil stemme. Jeg er forpligtet til at stemme, siger Miriam Thompson og trækker hænderne op til sit ansigt.

Hun bliver stille.

Det handler ikke kun om hende, men om alle de mennesker hun har mødt, der ikke har mulighed for at tage del i valget om, hvem der skal bestemme landets love.

Hun glæder sig til at stemme til folketingsvalget. Men med tanke på dem, der ikke har samme muligheder for at stemme, er glæden ”bittersweet”.

- Jeg har fået mulighed for at sætte et lod på vægtskålen. Og det forpligter virkelig, fordi jeg ved, at bag mig er der tusindvis af mennesker, der ikke har dansk statsborgerskab og dermed ikke en stemme.

I dag har hun viet sin hverdag til at hjælpe andre med at få statsborgerskab som frivillig, mens hendes mand forsørger dem begge.

- Vores økonomi kan heldigvis bære, at jeg kan engagere mig fuldtid som frivillig. Det er i kraft af ham, at jeg kan hjælpe så mange.

 

Hvem kan stemme ved valg?

Folketingsvalg
Det er kun danske statsborgere bosat i Danmark, der kan stemme og stille op til folketingsvalg. Ligeledes er det kun danske statsborgere, der kan stemme ved folkeafstemninger, for eksempel forsvarsforbeholdet og grundlovsændringer.

Europa-Parlamentsvalg
Ved Europa-Parlamentsvalg kan statsborgere fra medlemslande i EU, der har fast bopæl i Danmark både stemme og stille op til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Er man ikke statsborger i et EU-medlemsland, kan man ikke stemme til Europa-Parlamentsvalget.

Kommunal- og regionalvalg
Enhver borger med fast bopæl i Danmark kan både stemme og stille op til kommunale og regionale valg.

Udlændinge, der ikke er statsborgere i et af de øvrige medlemslande i EU, Norge eller Island, skal dog have haft fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne i de sidste tre år forud for valgdagen for at kunne stemme og stille op.

Kilde: Folketingets hjemmeside samt Borger.dk

 

Hvad er kravene til statsborgerskab?

For at få dansk statsborgerskab skal man opfylde i alt 10 betingelser:

1. Man skal afgive erklæring om troskab og loyalitet
   Man skal erklære troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund. Man skal erklære, at man vil overholde den danske lovgivning, og at man vil respektere de ”danske værdier”, retsprincipper og det danske demokrati.
2. Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark
   Man skal have ubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark og være registreret på en dansk adresse i CPR-registeret.
3. Ophold
   Man skal i udgangspunktet have opholdt sig lovligt i Danmark i ni år uafbrudt. Det kan dog forkortes for visse grupper. For eksempel kan flygtninge og statsløse søge efter otte år, mens nordiske statsborgere kan efter to års uafbrudt ophold.
4. Strafbare forhold
   Man må ikke være straffet med enten betinget eller ubetinget fængselsdom for kriminalitet begået enten i Danmark eller udlandet. Man må ikke have begået visse kriminelle handlinger.
5. Gæld til det offentlige
   Man må ikke have gæld til det offentlige. Det gælder alt fra skat til forfalden SU-gæld til bøder til trafikselskaber på mere end 3.000 kroner.
6. Selvforsørgelse
   Man skal kunne forsørge sig selv, hvilket kan oversættes til, at man ikke må have modtaget ydelser fra det offentlige inden for de seneste to år, og at man inden for de seneste fem år ikke har modtaget offentlig forsørgelse i en periode på mere end fire måneder.
7. Beskæftigelse
   Man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen eller have været selvstændig i mindst tre år og seks måneder ud af de seneste fire år, mens man også skal være beskæftiget, når man søger om statsborgerskabet.
8. Danskkundskaber
   Man skal dokumentere sine sprogkundskaber ved at have bestået flere danskprøver.
9. Indfødsretsprøven
   Man skal bestå indfødsretsprøven ved at svare rigtigt på mindst 36 ud af 45 spørgsmål – herunder skal man svare rigtigt på mindst fire ud af fem spørgsmål om ”danske værdier”.
10. Deltage i kommunal grundlovsceremoni
    Man skal deltage i en såkaldt grundlovsceremoni i den kommune, man er tilknyttet. Her skal man ”udvise respekt for de danske værdier” og skrive under på, at man vil overholde grundloven og danske retsprincipper og det danske demokrati. Denne seance er også kendt som ”håndtryksceremonien”.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet