Hjemme hos... Metha Maul

Tekst og foto: Flemming Falkenberg

Hvor kommer du fra - fortæl din historie.

Jeg er opvokset i Midtjylland i Bording i en stor, kristen familie med et trygt og godt liv. Ikke med så mange penge, men vi havde det sjovt og godt, og vi manglede ikke noget. Jeg lærte meget om imødekommenhed - at se mennesker og acceptere forskelle.

Nogle af mine forældres venner var missionærer i Nigeria. Som cirka fireårig har jeg et minde om, at jeg møder min første afrikaner. Jeg ved, at jeg har mødt nogle tidligere, men det kan jeg ikke huske. Hun var en rund, stor kvinde i festligt tøj. Jeg kravlede op og sad på hendes skød. Hun talte lidt engelsk til mig, det forstod jeg ikke, men jeg forstod hendes varme og omsorg.

Hvad mener du om Danmark? - Fortæl om dit kulturmøde.

Jeg er opvokset i Uldjyde-Danmark med tekstilindustrien. Vi oplevede her de første gæstearbejdere. Min far omtalte en tyrkisk kollega. “Hold op, han kan han spise meget til frokost - og er du sindssyg, han kan arbejde”. Det handler om at møde folk, hvor de er og at acceptere dem. Senere som teenager var der ikke så meget spekulation. Vi fik livshistorier og møder med folk, der havde brug for hjælp efter vold og krig.

Hvordan er din hverdag? - Fortæl om dit liv i Vollsmose her og nu.

Jeg har et godt liv her i Vollsmose. Jeg er glad for at bo her. Derfor er det også frygteligt med nedrivninger - alt det liv, der har været, som nu er væk. Jeg har været med i “Bydelssøstrene” - mange af disse søstre er gennem dette fantastiske netværk blevet meget tætte, og aktiviteter er gået i mange retninger. Jeg hjælper stadig. Nogle har fokus på kvinder, der skal have hjælp, og så er der alle de andre behov: “Stop madspild”. Her hjælper jeg kommunikativt, blandt andet gennem “Fortællinger fra Mosen” - Budskabet skal være så enkelt som muligt. Flere har brug for hjælp, for eksempel til stigende el-priser.

Hvordan bidrager du til mere forståelse mellem mennesker og kulturer?

Vi skal øve os i ikke at tale ned til folk. De har brug for et svar - måske ved de ikke, hvad det betyder. Det handler om at møde andre: måske byde nye velkommen mere struktureret i de enkelte parker og haver. Jeg hilser altid på andre, når jeg går i Vollsmose. Blandt andet en ældre burkaklædt kvinde med talende øjne. Hun hilser glædestrålende “hej-hej”, selv om hun ikke taler dansk. Fokus på gode mennesker, der bor her og de frivillige.