Spring navigation over

Dagbog fra Demokratidagen

Til UngOdenses årlige demokratidag blev dagen afsluttet med et besøg af Mazen, der er forfatter og komiker. Mazen har blandt andet modtaget prisen for Årets Bedste Udgivelse for sit comedy og poetiske live show “Sådan Overtager Vi Danmark” af Statens Kunstfond.

Tekst: Fatema Ahmed Al-Zubiadi og Nisrin El Cheikh Khalil, elever i 8.a på Odinskolen

Fredag den 29. april har vi været til demokratidag på CampU Vollsmose med alle skolerne fra Nordøstodense. Vi har været sammen med hele vores årgang, og været på forskellige workshops.

Da vi ankom, blev vi mødt af ham, der stod for det hele. Det var Odense Fælleselevråd (OFE) der havde planlagt dagen og stod for, hvordan det skulle foregå. Vi var 500 elever fra 8. klasse, der var samlet i forskellige workshops. Nogle af de workshops, der var, var for eksempel arrangeret af Odense Fælleselevråd, SOS Børnebyerne, Odense Bibliotekerne, UngOdense og mange flere.

Klima-Ambassaden

På workshoppen med Klima-Ambassaden fik vi blandt andet at vide, hvor meget en dansker udleder af CO2 i gennemsnit. Udledningen af CO2 påvirker rigtig mange mennesker, men det er svært at gøre en forskel som enkeltperson.

Du kan blandt andet demonstrere, hvis du vil have en ændring på CO2-udledningen eller forbedre det. Vi lærte om mulighederne for, hvordan vi kan formindske CO2-udledningen, vi kan for eksempel genbruge personlige ejendele, sortere, genbruge eller formindske tøj- og kødproduktion.

Streetart

Streetartworkshoppen var meget interessant at være på, da det ikke er det mest typiske emne, vi har hørt om. Workshoppen indeholdt en masse kreativitet og humor.

Man skulle være kreativ, da vi selv skulle finde på en ting at tegne. Det kunne for eksempel være noget betydningsfuldt eller sjovt, noget man holder nær, eller noget, man bare synes, er interessant. Da man så efterfølgende havde valgt noget at tegne, skulle det trykkes ned på et blåt papir, der gør, at det ser mere nøjagtigt ud. Så kunne man også male på papiret, hvis det var det, man havde lyst til.

Efterfølgende fik vi lavet det til et klistermærke, som vi selv skulle hænge op på deres væg. Stemningen i workshoppen var meget hyggelig, da vi også fik sat noget musik på og sad og hyggesnakkede med hinanden.

SOS Børnebyerne

På SOS Børnebyernes workshop fik vi lært en masse om børn og unge, der har brug for hjælp. SOS Børnebyerne er en udviklingsorganisation, der arbejder for børns levevilkår og rettigheder, og de arbejder i flere end 130 lande rundt i verden.

Vi fik besøg af en dame, der arbejder inde ved SOS Børnebyerne og fik hørt en masse om, hvordan det foregik og eksempler på blandt andet, hvem hun havde hjulpet gennem SOS Børnebyerne.

Damen fortalte os lidt om sin egen oplevelse med børn fra Kenya. Hun fortalte historien om, da hun hjalp en 5-årig dreng fra Kenya, hvor hun sørgede for mad og tøj. Drengen fortalte om sin drøm om at blive advokat i fremtiden.

Vi afsluttede med at få nogle armbånd, som viser vores støtte for de udsatte børn i verden.

Mazen

De her tre workshops var vi på. Vi var allesammen delt op, så der var selvfølgelig også andre med os og på de andre workshops. Ind imellem workshopsene havde vi også nogle pauser, hvor vi alle sammen mødte op igen. Efter vi så havde været på de her workshops, mødte vi alle op igen og havde en slags samling.

Ham, der stod for det hele, kom blandt andet også, og han introducerede så gæsten, Mazen Ismail. Mazen er en dansk forfatter, komiker, musiker og iværksætter med dansk-palæstinensisk og dansk-libanesisk baggrund.

Da han kom, lavede han et lille eksperiment, hvor han tog 100 kroner frem og sagde, at den der ville have dem, skulle komme op og tage den. Eksperimentet gik ud på, at nogle gange hører vi to ting: Den ene er stemmen der siger, at man skal gå og tage pengene, mens den anden venter på, at en anden gør det.

Efterfølgende introducerede han så sin guitarist, som har været med ham, siden de gik i 8. klasse. Da Mazen så havde snakket færdig, optrådte han med sin egen sang, kaldet “Mama”.  Stemningen var meget god og rørende, da sangen indeholdt en masse personlige ting.

Alt i alt var det en god dag med masser af god stemning.

 

Kulturpatruljen

Vollsmose Avisen samarbejder med et hold elever fra Odinskolen, der skriver anmeldelser og reportager om kultur og litteratur til avisen. Denne gang kan du læse Fatema Ahmed Al-Zubiadi og Nisrin El Cheikh Khalils dagbog fra demokratidagen.

Seneste Artikler

Rising Streetfood Festival

Læs mere

Den boligsociale helhedsplan er godkendt

Læs mere

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere