Nyt kapitel i omdannelsen – fra firkant til fire kvarterer

Mens der hidtil har været fokus på boliger, der skal rives ned, kastede lanceringen af et nyt arealudviklingsselskab lys på, hvad der i fremtiden skal bygges op. Ny byplan afslører blandt andet, at firkanten skal åbnes op og blive til fire kvarterer, og Vollsmose Allé skal lukkes.

En ny og afgørende fase i omdannelsen af Danmarks største udsatte boligområde, Vollsmose, er sat i gang. Den primære drivkraft i processen bliver et privat arealudviklingsselskab, hvori Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB er en del af ejerkredsen. Arealudviklingsselskabet bliver etableret, når AP Ejendomme, et datterselskab til AP Pension, med en samlet investeringssum på over 700 millioner kroner indtræder i kredsen.

Lanceringen af det nye selskab løftede samtidig sløret for en ny byplan, som arkitektfirmaet Arkitema Architects står bag. Planen betyder et opgør med ”firkanten”, som Vollsmose også er kendt som.

Bydelen er i dag omkranset af de fire store veje Ejbygade, Åsumvej, Vollsmose Alle og Kertemindevej. Veje, der ifølge byplanen fastholder området som en isoleret ø, der lukker sig om sig selv. Med transformationen af Vollsmose skal en ny infrastruktur åbne op for bydelen ved at skabe nye tværgående forbindelser gennem området. Store dele af Vollsmose Allé nedlægges, mens resten af Vollsmose Allé samt Åsumvej nedgraderes til to spor. De nye kvarterer bliver kaldt Skovporten, Boulevardkvarteret, Allékvarteret og Åhaverne.

Turbo på omdannelsen

Til pressemødet den 3. juni, hvor den nye fase blev præsenteret, kaldte Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juhl (S), det nye arealudviklingsselskab en dynamo, der kan sætte turbo i processen med at omdanne Vollsmose.

- Det er en milepæl i den bestræbelse, et bredt flertal i byrådet har arbejdet på siden 2018, hvor vi vedtog aftalen om ”Den sidste Vollsmoseplan”. Om 10 år vil der være forsvundet 1000 almene boliger, der vil være 1600 nye private boliger, og de resterende almene boliger vil alle sammen være renoveret, sagde han.

Indenrigs- og Boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) kaldte projektet en ledestjerne for, hvordan man i fremtiden vil arbejde med byudvikling i hele Danmark.

- Vi kender alle sammen de udfordringer, som har været i Vollsmose. Og vi ved, at alene størrelsen på Vollsmose og dermed også størrelsen på projektet gør, at det er et kompliceret projekt. For regeringen er det afgørende, at vi skaber sammenhængskraft i hele landet. Og det projekt, som vi markerer i dag, er en nøgle til at skabe en bedre sammenhængskraft i Vollsmose. Hvor vi sikrer en bedre beboersammensætning og en mere blandet sammensætning af boliger. Men også en bedre sammensætning med resten af Odense, fordi vi får et område, som åbner sig ud mod hele byen, sagde ministeren.

Et kæmpe potentiale

Administrerende direktør i AP Ejendomme Peter Olsson takkede for tilliden fra alle parterne.

- Vi får chancen for at udvikle Vollsmose til endnu en attraktiv bydel - et sted man kan vælge at bo i Odense som et fuldgyldigt alternativ i forhold til, hvor man ellers kunne ønske at bosætte sig. Vollsmose har et kæmpe potentiale. Vi er et sted, som ligger utrolig tæt på centrum, hvor der samtidig er nogle naturværdier. I fællesskab kommer vi til at lave et sted, hvor det bliver fantastisk at bo, sagde Peter Olsson.

Vollsmose består i dag af cirka 2.800 almene boliger. I henhold til den lovbestemte udviklingsplan for Vollsmose skal andelen af almene familieboliger i bydelen reduceres til højst 40 procent inden 2030, og udviklingsplanen indebærer derfor nedrivning af 1.000 almene familieboliger og salg af arealer til opførelse af minimum 1.600 nye private boliger samt arealer til erhverv og kommunale formål. Boligorganisationerne Civica og FAB er allerede nu i gang med nedrivning af de 1.000 almene familieboliger samt renovering af øvrige 1.800 almene familieboliger i Vollsmose.

Baggrund og tidshorisont

I 2018 vedtog regeringen lovgivning om parallelsamfund. Den betyder, at der skal laves en lovbestemt udviklingsplan for det, man tidligere kaldte en hård ghetto og nu kalder omdannelsesområde, som Vollsmose er. Den udviklingsplan skal vise, hvordan andelen af almene familieboliger bliver bragt ned til højest 40 procent inden 2030.

På baggrund af lovgivningen underskrev alle partier i Odense Byråd den politiske aftale ”Den sidste Vollsmoseplan” i september 2018.

Udviklingsplanen for Fremtidens Vollsmose blev godkendt i FAB’s repræsentantskab den 16. maj 2019, i Civicas repræsentantskab den 21. maj 2019 samt i Odense Byråd den 22. maj 2019.

Udviklingsplanen blev godkendt af Transport- og Boligministeriet den 10. september 2019.

Realiseringsplanen for Fremtidens Vollsmose blev godkendt i Odense Byråd i 2020. Realiseringsplanen beskriver helt overordnet visionen, målsætningerne og de strategiske greb for programmet for udviklingen af Fremtidens Vollsmose.

De fysiske helhedsplaner for parkerne i Vollsmose er løbende blevet behandlet i hver boligafdeling. I Bøgeparken blev helhedsplanen godkendt i 2020 og i Birkeparken i 2021. Fremover skal beboerne stemme om de fysiske helhedsplaner i Granparken i sommeren 2022, Lærkeparken i efteråret 2022 og Egeparken i efteråret 2023. Helhedsplanen for Fyrreparken blev godkendt i 2017 – før regeringens lovgivning om parallelsamfund trådte i kraft, hvorfor Fyrreparken ikke er omfattet af omdannelsen på samme måde som de resterende parker.

I juni 2022 blev det annonceret, at der bliver etableret et nyt, privat arealudviklingsselskab, som skal drive omdannelsen. Dermed går omdannelsen ind i en ny fase.

Arealudviklingsselskabet er et privat selskab, der består af fire ligeværdige parter. De tre grundejere – Odense Kommune, Civica og FAB – skyder arealer ind i selskabet, mens AP Ejendomme som privat investor bidrager med en investering på over 700 millioner kroner samt et forslag til en ny, bæredygtig bydelsplan. Bydelsplanen er fælles grundlag for det videre arbejde i selskabet.

Planen er, at man er i mål med omdannelsen af Vollsmose inden 2030.