Spring navigation over

Kend reglerne for at køre på el-løbehjul

Kender du reglerne for at køre på el-løbehjul? Hvis ikke, kan det hurtigt blive en dyr affære.  Hvis du bliver taget i at køre ulovligt på el-løbehjul, får du udstedt en bøde. Bødens størrelse varierer, afhængigt af hvilken forseelse der er tale om. Typisk vil bøden være på 700 eller 1.000 kroner, men bødens samlede størrelse kan være større, hvis du overtræder flere regler på samme tid.

1. Man må maksimalt køre 20km/t.

Derudover skal man køre efter samme regler som en cykel, det betyder også at du altid skal køre på cykelstien.

2. Man skal køre med hjelm

Fra den 1. januar 2022 er det lovpligtigt at køre med cykelhjelm.

3. Hvis man er under 15 år, skal man ledsages af en over 18 år.

Hvis man er over 15 år gammel, kan man uden problemer køre på el løbehjul. Hvis man er under 15 år, skal man ledsages af en person over 18 år.

4. Lyset skal altid være tændt.

Lyset på dit el-løbehjul skal altid være tændt - også selvom du kører om dagen. Løbehjulet skal også være forsynet med en rød refleks eller lygte bagtil.

5. El-løbehjulet skal være CE godkendt, samt begrænset størrelse

Det er vigtigt at dit el løbehjul er CE godkendt. Når elektronik er CE godkendt, betyder det at de overholder europæiske standarder for produktion og kvalitet. Derudover skal løbehjulet være af begrænset størrelse. Det må maksimalt veje 25 kg, være 1,2 meter langt og 70 cm bredt. Er det over disse mål kan man risikere at få en bøde.

6. Man må ikke være påvirket

Ligesom når man skal køre bil, gælder samme regler ved kørsel på el-løbehjul. Man må ikke være påvirket af alkohol, promillegrænsen ligger på 0,5. Der er nulgrænse for ulovlige stoffer.

7. Man må ikke køre to på ét el løbehjul

Kører man med passager, eller to på samme løbehjul, risikerer man at få en bøde. Dette er bl.a. fordi, det kan være svære at kontrollere løbehjulet. Derudover er det de færreste elektriske løbehjul som kan holde til, at man er to som kører samtidig på det.

 

Seneste Artikler

Rising Streetfood Festival

Læs mere

Den boligsociale helhedsplan er godkendt

Læs mere

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere