Spring navigation over

Hjemme hos Dennis

Tekst og foto: Flemming Falkenberg

Dennis er født i det østlige Congo i en lille velfungerende by med skoler, hospitaler og indkøbsmuligheder, der fungerede.

I 1996 blev familien tvunget til at flygte på grund af borgerkrig. Congo er rig på mineraler, men forhandling for at få udvundet mineraler, så det kom folket til gode, gik i vasken.

Konsekvenserne af krigen var, at mange mennesker mistede deres liv. Flere mennesker mistede deres elskede og familier. Der var voldtægtssager mod kvinder, mens flere børn blev forældreløse. Der kom også mere sygdom og sult på grund af krigen.

Opvækst i Congo

Der var fattigdom i krigsområdet og store skader på infrastrukturen. Ingen skolegang eller undervisning. Krigens brutalitet ramte uskyldige, som ikke fortjener denne pris for døden.

Hvad blev der af menneskerettighederne? Civile var ofre for alt og mange fattige borgere blev udsat for overgreb af deres egoistiske og magtbegærlige ledere.

Ud over manglende medmenneskelighed synes jeg også, der var mangel på kristne stemmer rundt om i verden for at se, høre og bidrage til at skabe mere tillid, tiltro og håb.

Vi bad alle multinationale supermagter om at afslutte krigen, som skyldtes grådige virksomheder. Vi håbede på forhandlinger med den lokale regering, så der kunne blive skabt fred og gode vilkår i samfundet for alle.

Vi flygtede til Zimbabwe og kom til en flygtningelejr med gode forhold og arbejdsmuligheder. Vi var der alene som kristen familie med et livsgrundlag præget af lys og glæde. I 2012 kom Dansk Flygtningehjælp til lejren, som udvalgte familier ved interviews og arrangerede udrejse til Danmark.

Kom til Danmark

Danmark var vores første møde med Europa. Alt var nyt - og sikke et sprog at lære!

Livet fortsatte. Jeg passede job, mens børnene gik i børnehave og skole og fik en dansk opvækst. Jeg arbejdede i Aars i fem år. Senere kom vi til Nykøbing Falster, men virksomheden kom i vanskeligheder, så jeg måtte holde med arbejdet.

Derfor flyttede vi til Odense. Selvom Bøgeparken er fuld af gode historier, var der masser af dårlig omtale i offentligheden i 2017. Meget af omtalen passer ikke. Bøgeparken rummer alt fra arbejdsløse til akademikere. De kriminelle er et lille mindretal, og mange er beskæftiget og bidrager til samfundet. Den offentlige omtale af Vollsmose er urimelig. Der er meget mere venlighed og omtanke end kriminalitet og stofmisbrug.

Kulturudveksling

Vores menighed i Vollsmose Kirke er en karismatisk pinsekirke, der er del af Elohim International. Her deltog en ung dame, Lucuana fra Italien, i fire møder for at udforske den særlige sang og musik i menigheden. Kan lovsang og musik indeholde forløsende kraft? Kan man i en gudstjeneste føle en ny kraft, Kraften fra Gud, båret af menighedens sang, musik og rytme?

Menigheden er åben og inviterer andre til at deltage, spise sammen og nyde fællesskabet. Præsten inviterer forskellige mennesker. Der er også inspiration i at deltage i internationale kirkemøder.

En fremmed er en ven, du endnu ikke kender.

For mig er tiltro en åbning til andre. Med tiltro bygger jeg en god bro til andre og skaber håb. Folk bidrager i kærlighed til samfundet.

Det handler om at få fremmede til at føle sig velkomne, ligesom vi selv følte os velkommen, Og så handler det om at gøre for andre, hvad du gør for dig selv. Det er en åben opfordring til alle.

Fred skal være vores lovsang. Mennesker skal ikke forfalde til at være som farlige rovdyr, men udvise tryghed og gæstfrihed.

Hjemme hos..

“Hjemme hos…” er en interviewserie i Vollsmose Avisen af Flemming Falkenberg.

Som en slags besøgsven er Flemming “hjemme hos” mennesker med forskellig baggrund i den dejlige og mangfoldige bydel, som Vollsmose er.

Interviewserien skal vise, at Vollsmose er en tværkulturel bydel, og at det i høj grad er fremkommeligt med en smule venlighed, imødekommenhed og en smule omsorg.

Hvert interview skal være et vindue ind i en kulturel baggrund, der kan føre til at åbne for forståelse og mere samvær på tværs af kulturer.

Flemming har tidligere arbejdet ved Vollsmose Kulturhus. Og ellers har han mødt mange mennesker i de otte år han har boet i Vollsmose.

Som “hjemme hos’er” får du fire spørgsmål:

  1. Hvor kommer du fra? - fortæl din historie
  2. Fortæl om Danmark og danskere? Hvordan var dit kulturmøde?
  3. Hvordan er din hverdag? - Fortæl om dit liv i Vollsmose her og nu
  4. Hvordan bliver vi bedre til at forstå hinanden i Vollsmose?

Har du lyst til at blive interviewet af Flemming? Så send en mail til
redaktionen på
anst@boligsocialthus.dk

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her