Spring navigation over

Gode spareråd om el

Tekst: Miljøambassadørerne

1.

Sluk for lys og el-apparater, når det ikke er i brug.

2.

Sluk for standby. Sluk på stikkontakten til tv, computer og Playstation, når du ikke bruger dem. Ellers vil de stadig være tændt og bruge lidt strøm. Brug for eksempel en el-spareskinne, så du slukker for alle apparater på én gang (OBS enkelte apparater tåler ikke at blive slukket ofte, men det står i manual).

3.

Brug LED-pærer. Gå efter energimærke A, B, C eller D, når du køber pærer til dine lamper. A bruger mindst strøm.

4.

Indstil køleskab og fryser til korrekt temperatur. Der skal være +5 grader i køleskabet og -18 grader i fryseren. Tø frostvarer op i køleskab, det sænker temperaturen og sparer el. 

5.

Brug kun opvaskemaskine og vaskemaskine, når du har en fuld maskine.

6.

Undgå så vidt muligt brug af tørretumbler. Hæng i stedet tøjet til tørre på stativ/tørresnor udenfor - IKKE inde i din bolig.

7.

Brug forvarme og eftervarme i din ovn. Har du varmluftsovn, kan du tilberede flere madretter i ovnen på én gang. Du kan også spare på elforbruget ved at sætte maden i ovnen allerede under opvarmning og lade det stå i eftervarmen også. Så kan du reducere tiden, hvor ovnen er tændt og udnytte ovnens varme bedre.

8.

Sæt låg på gryden på komfuret. Det sparer op til 50 procent af strømforbruget.

9.

Apps, hvor du kan holde øje med forbrug af el-priser: På ”Energi Fyn”, ”Min Strøm” og ”Strømpriser” kan du følge med i dit eget forbrug af el, dagspriser på el m.m.

10.

Links til hjemmesider med flere gode råd om at spare på el: bolius.dk, sparenergi.dk med flere.

For mere information

Hvis du ønsker flere gode råd af Miljøambassadørerne, kan du for eksempel tale med Infokvinderne/Miljøambassadørerne hver torsdag kl. 16.00 - 19.00 i Fyrreparkens Beboerhus. Alle er velkomne.

Kontakt BoligSocialt Hus, Marie Ingeman Sørensen på mail: mas@boligsocialthus.dk, tlf. 61229249 for yderligere kontakt til Miljøambassadørerne. De vil gerne hjælpe andre beboere med praktiske råd om forbrugsvaner, indeklima, miljøvenlig rengøring, affaldssortering, genbrug med mere.

Miljøambassadørerne

I de kommende måneder vil Miljøambassadørerne have en fast klumme i Vollsmose Avisen. Her vil de dele deres viden og gode råd om at spare på el, vand, varme m.m. Så det både er godt for din økonomi og for klimaet. Denne gang handler klummen om el.

 

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her