Der vil altid være fordele og ulemper

Selvom Mohammed Khalaf og hans familie var kede af at skulle flytte fra Vollsmose, er de også blevet glade for deres nye hjem i Seden, som de er blevet genhuset i.

Mohammed Khalaf er sammen med sin kone og tre børn blevet genhuset permanent. Familien er flyttet fra lejligheden i Bøgeparken til et rækkehus i Seden – cirka tre kilometer fra Vollsmose.

Familien var glad for at bo i Vollsmose. De kunne godt lide den store lejlighed, genkendeligheden i at have naboer, der talte arabisk og nærheden ved Vollsmose Torv, der gjorde det let at handle dagligvarer. Men familien er også blevet glade for deres nye hjem. De kan godt lide rækkehuset og området i Seden. Det eneste, de savner, er at være tættere på moskeen og på Vollsmose Torv.

Mohammed Khalaf og hans kone Maha kommer fra Syrien. Under krigen mistede han begge arme på grund af en bombe. Han blev flyttet til Libanon, hvor parret blev i to år. Her fødte konen parrets først barn Abdel Karim.

De kom til Danmark i 2015 som kvoteflygtninge. Maha var gravid med parrets anden barn, Ahmed, da parret ankom til landet. Senere fik parret en søn mere ved navn Jihad.

Fra Thisted til Odense

Først boede familien i Thisted, men de blev placeret i Odense november 2015. Valget faldt på Odense, fordi byen er tæt på sygehuset OUH, som har en speciel afdeling for proteser.

Familien fik bolig i Vollsmose, hvor de boede i lejlighed på 3. sal i Bøgeparken. Lejligheden var hele 116 kvadratmeter.

- Vores bolig i Thisted var meget lille, men i Vollsmose fik vi en kæmpestor lejlighed med fire værelse, to toiletter og stor altan, siger Maha.

I Thisted savnede parret at kunne handle i arabiske butikker, så de blev meget glade, da de kom til Vollsmose, hvor torvets butikker var i gåafstand fra lejligheden.

- Vi havde også arabiske naboer, så vi kunne kommunikere og føle os trygge. Vi var rigtig glade for at bo i Bøgeparken, siger Maha.

Omkring 2020 begyndte parret at høre rygter om, at bygningen, parret boede i, skulle rives ned. Der blev også holdt informationsmøder, men det var først omkring 2021, det gik op for familien, at de ville skulle flytte. Beskeden, om at de skulle genhuses permanent, modtog de i et brev fra Civica.

- Det var hårdt at få den besked. Vi var glade for boligen og havde dannet gode relationer, siger hun.

Da flytningen kom tættere på, blev familien inviteret til møder med Civicas genhusningskonsulent, og der kom brev med den konkrete dato, familien skulle være ude. Familien fik også hjælp fra Salem Rahman, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Bøgeparken.

Mohammeds største ønske til den nye bolig var, at familien kunne bo så tæt på Vollsmose som muligt.

- Vi ville også gerne være tæt på moskeen ved Birkeparken og på Vollsmose Torv, siger Mohammed.

Genhusningsteamet fandt et rækkehus til familien i Seden, men der gik lang tid, før familien kunne flytte, fordi det nye sted skulle blive gjort klar til familien - blandt andet med diverse handikapforanstaltninger til Mohammed.

Familien flyttede fra Bøgeparken til Seden i juli 2022.

- Når vi tænker over det nu, kan vi se, at genhusning har været godt for os. Vi vil gerne have, at vores børn vokser op uden kriminalitet i området, og der er mere ro, stabilitet og tryghed her i Seden, siger han.

Brobygger gav tryghed

Mohammed og familien har også fået hjælp af Nisrin El-Cheikh Khalil, som arbejder som brobygger i BoligSocialt Hus. Hendes job er at hjælpe familier, som bliver genhuset, med at få opbygget et godt liv det nye sted. Parret har for eksempel kunnet tage Nisrin med til opstartssamtale i både børnehave og skole.

- Det har givet en god tryghed, siger Maha, der fortæller, at de har været godt tilfredse med den hjælp, de har fået fra både genhusningskonsulent og brobygger.

Familien nyder godt af at bo meget tæt på Seden Skole, og familien er glade for at have fået hus og have. Så selvom de er ærgerlige over at være længere væk fra moskeen og centeret, er de tilfredse med det, de til gengæld har fået.

- Der vil altid være fordele og ulemper. Man kan ikke få det hele på en gang. Desuden er vi vant til at flytte rundt, og vi har heller ikke permanent opholdstilladelse i Danmark, så vi ved ikke, hvad der sker i fremtiden. Vi lever i nuet og tager tingene dag for dag, siger Mohammed.