Walid levede for at hjælpe andre

Nekrolog

Walid Zaabalawi, Vollsmose, er død blot 37 år.

Walid var meget social og afholdt af mange. Både i og udenfor Vollsmose. Han var omdrejningspunktet i familien – den bedste far, mand, bror og søn.

Han kom til verden som andet barn i rækken af fem søskende. Walid var to år, da familien, som har palæstinensisk baggrund, kom til Danmark fra Libanon. Familien flyttede til Vollsmose. Siden har bydelen været fast base for hele familien, og Walids forældre har boet i samme lejlighed i Egeparken de seneste i 35 år.

Walid så op til og mindede meget om sin far, Hasib. De to kunne spejle sig i hinandens hjælpsomme karakter og store frivillige engagement. Igennem hele sit liv var Walid optaget af at hjælpe andre.

Arbejdslivet

Walid gik på Abildgårdskolen til 9. klasse. Hans kærlighed til biler og evner til at bruge sine hænder førte ham videre til uddannelsen som autolakerer i Silkeborg. Walid blev boende i Vollsmose og pendlede til Silkeborg, mens han var under uddannelse.

Han fik læreplads som autolakerer hos Karvil Biler i Odense. Det lykkedes Walid at få job som autolakerer i en periode, men desværre kunne han ikke blive i jobbet.

Walid lod sig ikke slå ud, så han søgte nye veje. Hans søster Inam husker, at han altid havde en plan b eller c, selvom drømmen altid havde været at blive autolakerer.

En ny vej ledte ham til at blive virksomhedsejer af Ishjørnet på Skibhusvej, hvorfra han solgte slik og is. Hele familien engagerede sig med tid og penge i forretningen. Men det var svært at få butikken til at løbe godt rundt, så Walid fik job som vognmand i GLS, mens han kørte Ishjørnet.

Med tiden blev det for meget med to jobs, så Walid solgte forretningen i 2010 og fortsatte som vognmand i GLS. Senere fik han job som taxachauffør og chauffør i flextrafik. Han blev senere teknisk assistent på et lager i Coop.

Hver gang Walid fik et nyt job, var han glad for det. Men han slap aldrig drømmen om at arbejde som autolakerer.

Han fik en arbejdsskade på lageret, og derfor blev han sygemeldt. Men Walid havde altid foretrukket at arbejde, og derfor sagde han nej til at få førtidspension og blev i stedet flexjobber. Senest arbejdede han i flexjob for en mobilreparatør.

Ægteskabet

Walid blev gift med Manal Mohammed Ishalil 30. december 2011. Parret havde kun været sammen i fire måneder, da de blev gift. De blev hurtigt uadskillelige.

Manal og Walid havde faktisk været tæt på hinanden hele livet – men uden at være bevidst om hinanden. Hun voksede nemlig op i naboopgangen til Walids forældre i Egeparken.  Efter de var blevet gift, flyttede parret sammen i en lejlighed i Fyrreparken.

Manal beskriver sin mand som kærlig, omsorgsfuld og hjælpsom. Han behandlede sin kone godt – og han var god mod alle omkring sig.

 Ægteskabet kunne ikke være bedre, fortæller hun.

Parret fik to børn – sønnerne Khaled og Anas, som i dag er seks og fire år. Walid var lykkelig for at blive far. Han ville gøre alt for sine børn. De betød alt.

Walid var et stort familiemenneske og prioriterede at besøge sine forældre i Egeparken hver eneste dag. Han prioriterede også at se sine søskende så meget som muligt. Han var familiens omdrejningspunkt og initiativtager.

Familien lavede sjov med, at Walid virkede til at have 48 timer i døgnet. Men selvom Walid havde travlt, beskriver hans kone, at han altid formåede at være fuldt ud til stede, der hvor han var.

Ildsjælen

Ibrahim El-Hassan, der blandt andet kender Walid gennem frivilligt arbejde i Almen Modstand, fortæller, at Walid var en og en handlingens mand. Walid ville ikke acceptere uretfærdighed og satte altid handling bag sine ord.

- Walid var altid på farten og formåede på en måde at være der for alle over det hele. Til alle virtuelle møder sad han enten i sin bil eller gik på gaden. Han var altid på vej et sted hen, fortæller Ibrahim, der eksempelvis mødte Walid flere gange om ugen på sit arbejde i Telenor ved Bilka.

Her kunne Walid lige slå to fluer med ét smæk ved at se sin ven, samtidig med at han handlede med familien.

Ud over at være at være familiemenneske var Walid en ildsjæl og lavede et stort frivilligt arbejde. Han var drevet af at hjælpe andre.

Han engagerede sig i forældrerådet på Abildgårdskolen, var forældrebestyrelsesformand i Lærkeparkens børnehave, bestyrelsesmedlem i Palæstinensisk Ungdomsforening og bestyrelsesmedlem i Almen Modstand.

Han var især optaget af at hjælpe de svage i samfundet og skubbe integrationen i en god retning.

Han ønskede ikke, at hans børn skulle sættes i bås som efterkommere af flygtninge. Det kom blandt andet til udtryk i en artikel i Fyens Stiftstidende fra juni 2020, hvor han udtalte sig i forbindelse med lukningen af flere børnehaver i Vollsmose:

- Et barn er et barn, og jeg ser ikke farver. Jeg er dansk statsborger, min kone er født i Danmark, mine børn taler dansk. Vi er en del af samfundet, og det er politikerne, der med for eksempel ghettolovgivningen skaber parallelsamfund. Kig nu på problemerne og ikke på hudfarven og lad os løse det hånd i hånd, sagde Walid.

Hans bror Yahia beskriver ham som et forbillede. For mange blev Walid en kontaktperson, man kunne tage fat i, hvis man havde brug for hjælp. Walid hjalp flere mennesker og familier i hele Danmark til at blive bosiddende i deres lejligheder på trods af krav om genhusning i forbindelse med ghettopakken.

Ulykken

Walid blev dræbt i et uheld på Storebæltsbroen 2. september. Hvordan ulykken kunne ske, står foreløbigt i det uvisse.

At Walid fik stor betydning for mange mennesker, viste sig tydeligt i dagene efter hans død. Mindehøjtideligheden for Walid fandt sted over tre dage med flere tusind deltagere.

Han blev begravet den 9. september på Rising Kirkegård.

Han efterlader sig sin kone Manal, sønnerne Khaled og Anas, forældre Hasib og Ghada, samt sine fire søskende Yahia, Lotfi, Inam og Soad.