Mit møde med Vollsmose

Tekst: Helen Wendy Bartle, virksomhedspraktikant

Når jeg har fortalt folk, at jeg er i virksomhedspraktik på Vollsmose Avisen, bliver deres øjne pludselig større, og munden trækker sig tilbage til et stramt udtryk. De vil gerne høre historier om det berygtede område, som om det er Odenses vilde vesten. Jeg giver dem, et smil og til deres overraskelse fortæller jeg dem om alt det gode i Vollsmose, om de inspirerende mennesker og om den smukke natur, der gemmer sig bag højhusene.

Da jeg på min første dag i oktober steg ud af bussen i Birkeparken, var jeg klar til at opleve mosen på egen hånd. Og det kom jeg meget hurtigt til.

I løbet af mine otte uger på Vollsmose Avisen har jeg mødt seje frivillige, deltaget i redaktionsmøder, interviewet beboere, dækket et valgmøde, faret vild i området og samlet svampe på Vollsmose Allé. Der har været fart på, men der har også været tid til at smage på det lokale køkken og gå gennem de smukke grønne områder.

Det er dog de frivillige og det lokale foreningsliv, der har efterladt det største indtryk i min tid i Vollsmose. De arbejder utrætteligt for at støtte andre beboere og forbedre bydelen. Dette gælder også de frivillige beboerjournalister, som jeg har mødt til redaktionsmøder og i gadebilledet.

Beboerredaktionen er en blandet flok med hver deres talenter, men de har alle et stort engagement og et ønske om vise det Vollsmose, som de kender og holder af. Som outsider har det været svært ikke at blive grebet og inspireret af deres indsats.

Jeg kan ikke sige, at jeg selv har boet i et område, hvor der er samme dedikation og medborgerskab. Det er noget helt særligt i mosen, hvor der er plads til alle og mangfoldigheden fejres.

Når dette nummer af avisen når din postkasse, er min sidste uge på redaktionen ved at være slut. Det bliver et vemodigt øjeblik at stige på bussen i Birkeparken og vinke farvel til Vollsmose Avisen og ikke mindst Vollsmose. Jeg vil dog blive ved med at overraske folk med mine gode oplevelser og fortællinger fra bydelen.