Spring navigation over

Vollsmoses mindste får en kulturskole

10 Børn i rundkreds siddende på gulvet sammen med 2 voksne Odense Musikskole har i 2020 undervist i et kulturfag én gang om ugen i skoletiden på Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen. Snart håber de på at åbne Kulturklubben for Vollsmoses børn, der går i 2.-4. klasse. Arkivfoto: Jonas Søndergaard Jensen

Når coronasmitten er drevet over, åbner  en gratis kulturklub for alle Vollsmoses mindste skolebørn. Her kan børn i 2.-4. klasse komme i et kreativt værksted på H.C. Andersen Skolen lige efter skoletid.

De små i Vollsmose kan forhåbentligt snart hygge sig i et kreativt værksted og prøve forskellige kulturfag som musik, billedkunst og drama af, når Odense Musikskole i løbet af april - hvis coronavirussen tillader det - åbner dørene til Kulturklubben.

Kulturklubben er et kreativt værksted, der skal foregå lige efter skoletid for børn fra Vollsmose i 2.-4. klasse. Aktiviteten er gratis og foregår tirsdag eftermiddag kl. 13.45 - 15.15 på H.C. Andersen Skolen. Der er to faste kunstnere tilknyttet til at undervise børnene. I første omgang vil klubben have fokus på musik og bevægelse.

”Kulturklubben skal være et hyggeligt frirum, hvor børnene kan lave noget kreativt. Det skal først og fremmest være en sjov og god oplevelse. Men vi vil også gerne give børnene i Vollsmose en mulighed for at udtrykke sig kreativt i en tryg ramme, der er let tilgængelig. For gennem kreativ udfoldelse udvikler man et anderledes sprog og en kreativ stemme,” fortæller Christina Mark Lassen, der er koordinator for projektet.

 

En del af ny skole

Odense Musikskole har ansat to unge fra Vollsmose til at hjælpe i Kulturklubben. De skal fungere som gode rollemodeller og blandt andet hente børnene, når de har fri fra skole, og finde forskellige kunstnere med minoritetsbaggrund, der kan undervise i klubben.

”Det er rigtig vigtigt for os at få en lokal forankring. Vi ved, at projekter lykkes bedre, hvis vi har engageret lokale unge, der ved, hvordan vi for eksempel bedst kan gøre forældre trygge ved at sende børnene i kulturklub,” siger Christina Mark Lassen.

Kulturklubben er en del af det nye projekt ’Kulturskolen i Vollsmose’, som Odense Musikskole står for de næste tre år. Ambitionen med ’Kulturskolen i Vollsmose’ er at vække interesse hos børn og øge deres engagement i at udfolde sig kunstnerisk og deltage aktivt i kulturelle fællesskaber i lokalområdet.

I foråret 2021 har skolen planer om at lave et forløb med Bøgelund Børnehus med fokus på billedkunst.

Seneste Artikler

Rising Streetfood Festival

Læs mere

Den boligsociale helhedsplan er godkendt

Læs mere

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere