Liv fra arkivet: Vollsmoses biograf havde porno på plakaten

Filmoperatøren Erik Nielsen foran Vollsmose Bio, som han overtog i september 1983. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotografer / Odense Stadsarkiv

Vollsmose havde sin egen biograf i ni år, hvor der blandt andet blev vist pornofilm. Selvom mange beboere havde glæde af den, led den under at stå sidst i køen, når filmene udkom. Og da videoen for alvor holdt sit indtog i starten af 1980’erne, måtte den lukke og slukke.

Dette er historien om en smed og en elektriker, der i 1975 kastede sig ud i at drive en biograf i Vollsmose. Det er fortællingen om en filmentusiast, der i størstedelen af biografens niårige levetid, fungerede som dens filmoperatør, men i 1984 måtte se sig slået af videobånd. Det er et indblik i en tid med visninger af pornofilm i den mørke sal og en bydel, der skulle tilbyde alt, hvad dens indbyggere havde brug for.

Historien begynder i midten af 1970’erne. Dengang var der små biografer spredt ud over hele Odense i modsætning til i dag, hvor biograferne primært er placeret i byens storcentre. Centrum havde flere biografer, Dalum og Bolbro havde biografer, og fra 1975-1984 havde Vollsmose også. Den lå i Vollsmose Centret ved den indgang, der i dag ligger over for Aldi.

”At Vollsmose på det tidspunkt havde sin egen biograf er et meget godt eksempel på den måde, man opfattede Vollsmose, nemlig som en satellitby, hvor beboerne inden for en kort afstand skulle kunne serviceres fra vugge til grav, siger leder af stadsarkivet i Odense, Johnny Wøllekær.

Starten går i 1975
Center Bio, som biografen hed i starten, åbnede den 4. september 1975. På plakaten var ’Lucky Luke’, ’Min søsters børn’, ’En god dag at dø’ og en pornofilm sidst på aftenen. Det var et bredt repertoire, og det koncept holdt biografen fast i gennem alle årene. Fyens Stiftstidende bragte dagen inden åbningen en artikel med biografens direktør, Niels Nikolajsen, hvor han fortalte, at biografen udelukkende ville vise repremierefilm. For med 146 sæder i salen var det svært at konkurrere om premierefilmene med byens øvrige biografer. Direktøren havde ingen betænkeligheder ved at vise porno. Tværtimod udtalte han:

”Jeg kan ikke se, hvad der skulle være i vejen med det.”

Pornofilmene vender vi tilbage til.

Ingen økonomisk guldgrube
Gert Lühr var inspektør i Center Bio og er i dag 88 år. Han husker udmærket sin tid i Center Bio og makkerskabet med Niels Nikolajsen. De kendte hinanden fra Roulunds fabrikker i Odense, hvor Gert Lühr arbejdede som smed, og Niels Nikolajsen som elektriker.

”Da vi tit snakkede sammen, vidste jeg, at han ud over at arbejde på Roulunds også drev Ejby Kino. Derfor nærede jeg ingen betænkeligheder, da han en dag spurgte, om vi ikke skulle forsøge at få en biograf op at stå i Vollsmose. Som sagt så gjort,” husker Gert Lühr.

Han erkender i dag, at der var nogle faktorer i forbindelse med biografdriften, som han og Nikolajsen ikke havde taget tilstrækkelig højde for.

”Det var et stort problem, at vi stod bagerst i køen, når premierefilmene skulle fordeles. For det betød, at mange havde set de film, vi kunne tilbyde. Med en belægningsprocent på omkring de 30 kunne vi også hurtigt se, at biografen aldrig ville komme i nærheden af at blive nogen økonomisk guldgrube for os,” fortæller han.

”Ikke mindst var det hårdt at drive biografen. Vi skulle jo stå for alting selv. Lige fra pasning af maskinerne til salg af billetter og vedligeholdelse,” fortsætter han og fortæller, at han på ingen måde fortryder sit biografeventyr.

”Det er altid spændende at prøve noget og være med til at bygge noget op fra starten. Vi slap økonomisk ud af bekendtskabet med Center Bio med skindet på næsen. Desuden havde jeg jo mit gode job som smed på Roulunds Fabrikker at falde tilbage på,” siger Gert Lühr.

Sneg sig ind til porno
Efter blot et år solgte Nikolajsen og Lühr Center Bio til Ole Jensen. Han smed håndklædet i ringen i 1978 og overdrog biografen til Odense Kommune, der gav biografen i Vollsmose et nyt navn: Bio Vollsmose.

Kommunen drev i forvejen Folketeatret, der i folkemunde blev kaldt ’Flodbioen’. Her huserede en filmoperatør ved navn Villy Fonnesbech Jensen. Han husker især biografens filmoperatør, Erik Nielsen.

”Efter arbejde slog Erik tit vejen forbi mig i Folketeatret, hvor vi fik os en snak om stort og småt, og ikke mindst om film. Han var lidt af en filmnørd, og når der var mulighed for det, lånte han film af Folketeatret og viste den i en uges tid i Vollsmose,” fortæller Villy Fonnesbech Jensen, der en gang imellem tog en tjans som filmoperatør i Vollsmose. Når det skete, lagde han mærke til en særlig adfærd blandt publikum, når den sene aftenforestilling gik i gang.

”Når det var tid til pornofilm, mødte publikum talstærkt op, men først i allersidste øjeblik når lyset var slukket. De fleste forlod også filmen, længe inden den var slut. Det gjaldt jo om ikke at blive set,” siger han.

Video killed Bio Vollsmose
På trods af biografens økonomiske udfordringer har Vollsmose Avisen modtaget mange beretninger om gode minder fra de polstrerede sæder. Her mindes tidligere beboere, at det var en hyggelig biograf, hvor de så ’Far til fire’, ’E.T.’, Olsen Bandenfilm og diverse karatefilm, der inspirerede unge knægte til at øve sig på høje spark og skarpe kantslag. Nogle husker, at biografen fungerede som Skolebio, og at en lille flink mand med briller sørgede for, at der var gratis tegnefilm søndag eftermiddag. Den mand var Erik Nielsen, der overtog Bio Vollsmose i september 1983 og med flere nye tiltag forsøgte at redde biografen. Men den led fortsat under at være en lille biograf med mulighed for kun at vise reprisefilm. I starten af 1980’erne dukkede også et nyt fænomen op, der kunne gøre livet surt for enhver biografejer: Videomaskinen.

Erik Nielsen forsøgte at imødegå problemet ved at leje videofilm ud fra Bio Vollsmose, men i 1984 måtte han alligevel dreje nøglen om. Et biografeventyr i Vollsmose var dermed nået til ende.

Seneste Artikler
Beboere stemmer ja til ny helhedsplan
Politiet efterforsker skyderi i Egeparken
Beboere skal stemme om ny boligsocial helhedsplan
Vollsmoses mindste får en kulturskole
Liv fra arkivet: Da en lille avis var i orkanens øje