Fatima oplevede mobning - nu vil hun vise andre unge, at de ikke er alene

I to år oplevede Fatima El-Kassem fra Vollsmose at blive mobbet i skoletiden. Det gik hårdt ud over hendes selvværd og engagement i skolen, men nu vil hun inspirere andre unge, der oplever det samme, til at stå imod.

Systematiske negative kommentarer om hendes tøj, fysiske slag og forfølgelse på vej hjem til skole. Det var i to år en fast del af skoledagen for Fatima El-Kassem. I dag kigger den 17-årige pige fra Granparken tilbage på et par hårde år i folkeskolen og et skoleskift mellem 4. og 5. klasse, der står som et afgørende vendepunkt. For mobningen startede fra første øjeblik, hun startede på sin nye skole. Sådan husker hun det i dag.

”Det var første skoledag, og jeg kan huske, at jeg sad i min nye klasse. Så kom der tre drenge ind og begyndte at snakke om mig og sige ting om mig til de andre i klassen, som jeg jo overhovedet ikke kendte,” siger hun og fortæller, hvordan den slags oplevelser derefter blev til en fast del af skoledagen:

”I hver pause kom de drenge hen til mig og sagde ting som: ’Hvorfor går du med den stil? Hvorfor har du det tørklæde på? Du skal ikke være inde i vores klasse!’

Et kompliceret fænomen

Undersøgelser viser, at mobning er mest udbredt i de yngre klasser, og at meget tyder på, at der er sket et markant fald i omfanget af mobning blandt skolebørn i løbet af de seneste årtier. Dog viser den nyeste nationale trivselsmåling fra skoleåret 2018/19, at knap hver 10. elev i 4.-9. klasse jævnligt oplever at blive mobbet.

Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø er mobning et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning. Men et af trækkene ved mobning er systematisk udstødelse fra fællesskabet i klassen og aggressive handlinger, der er målrettet en bestemt person.

Det genkender Fatima El-Kassem. Hendes øjne flakker lidt. For det er ikke nemt for hende at forklare, hvordan det helt præcist føltes at være i det klasselokale. Men hun følte sig alene og var ked af det. For hun kendte ikke drengene, og hun forstod ikke, hvorfor de havde fokus på hende. Hun talte med sine forældre om udfordringerne, og hendes forældre talte med lærerne, som efterfølgende snakkede med de andre elever om det. Men lige lidt hjalp det. 

”De gjorde det stadig. Også efter skole. De gik efter mig efter skole, når jeg var på vej hjem, og de slog mig og mobbede mig,” siger hun og fortæller, at det føltes som om,  ingen kunne hjælpe hende på det tidspunkt.

Fik dårlig selvtillid

Fatima El-Kassem rømmer sig et par gange. Selvom det er flere år siden, har de hårde ord lagret sig, for de fortsatte i flere år, og det fik langsomt selvtilliden til at forsvinde. Ofte var det den unge teenagers tøjstil med bukser og kortere bluser, end de andre, der stod for skud. Eller også sigtede klassekammeraterne efter hendes blotte tilstedeværelse i klassen. Mobningen gik gradvist ud over Fatima El-Kassems deltagelse i timerne og karakterer.

”Jeg fik dårlig selvtillid, og jeg turde ikke at sige noget, for jeg havde det dårligt. Jeg var faktisk bange for at sige noget i klassen i flere år. Jeg var ligesom et træ, som har hængende blade. Jeg var sådan knust indvendigt. Og fordi jeg var knust indeni, så faldt bladene bare ned,” siger hun og beskriver sig selv som en stærk pige, der turde svare igen og var ligeglad med andres holdning til hende, frem til skoleskiftet fra 4.til 5. klasse. Men hendes personlighed ændrede sig. For da hun havde svaret igen på mobningen tilstrækkeligt mange gange uden held, turde hun ikke længere at gøre det.

”Det er dårligt for et menneske at gå igennem den slags, for man ændrer sig meget,” forklarer hun.

Efter flere år fik Fatima nok

Da Fatima El-Kassem begyndte i 7. klasse efter sommerferien, startede mobningen igen. Den blev endda værre, end den havde været før, og Fatima El-Kassem havde fået nok. Hun begyndte at ignorere de elever, der mobbede hende. Det var ikke en pludselig indskydelse, men snarere en konsekvens af den længerevarende mobning. Hendes krop fik bare nok og kunne ikke mere.

”Jeg ignorerede dem, og så holdt de stille og roligt op med at drille mig. Jeg tænkte bare på noget andet, for de var bare ikke det værd,” siger hun.

Den nye tilgang til mobningen virkede. Der startede også nogle nye elever i hendes klasse på det tidspunkt, og Fatima El-Kassem besluttede sig for at være lidt mere åben og tale mere med dem. Stille og roligt begyndte hun også at sige mere i timerne.

Du skal sige til dig selv, at du er god nok

17-årige Fatima El-Kassem sidder på sit pigeværelse i Granparken og kigger ind i sin computerskærm. Som så mange andre unge er hun hjemsendt, og modtager undervisning online. I sommer startede hun i 10. klasse, og denne gang var skoleskiftet et vendepunkt til det bedre. Her fik hun nye klassekammerater og en ny start på skolegangen med langt bedre karakterer. Bag det lidt forsigtige smil gemmer sig en pige, der stadig kan blive ramt af en bekymring for at blive mobbet. Alligevel smiler Fatima El-Kassem, for hun er kommet videre i sit liv nu, siger hun. Derfor har hun besluttet sig for at fortælle om sine erfaringer med mobning. For hun vil gerne hjælpe andre unge, der bliver mobbet, ved at dele sin historie. Hun kender nemlig flere unge mennesker, der oplever det samme.

”Man skal aldrig give op, og man skal være stærk og holde hovedet oppe. Det er ikke det værd, at man går rundt og er ked af det. Man skal tænke positivt og sige til sig selv, at man er god nok, og man skal også tale med sin familie, for så kan de også sige, at man er god nok, og det kan godt hjælpe. Og så bliver det stille og roligt bedre,” siger hun og håber, at andre unge kan blive inspireret af hendes historie til at holde fast i selvværdet og finde styrken i sig selv til at ignorere dem, der mobber.

På trods af de grimme oplevelser i folkeskolen er Fatima El-Kassem i dag god til at tænke positivt om sig selv og andre. Hun er glad for at gå i skole og har høje forventninger til fremtiden, fortæller hun og siger: 

”Jeg er blevet mere stærk nu, og jeg tør at snakke med andre. Der er sket noget inde i mig selv.”