Liv fra arkivet: De brune bodegaer forsvandt, men Café Mosen står stadig

Engang vrimlede det med værtshuse i Vollsmose, som var samlingssteder for både beboere og udefrakommende. I dag er Café Mosen den sidste bastion, hvor man kan få en håndbajer og et slag terninger på traditionel værtshus-maner.

Bag de store vinduer ud mod Egeparken plejer spillemaskinerne på Café Mosen at blinke lystigt, mens gæsterne nyder drikkevarer fra baren og en omgang tobak. En pandemi, der tvinger stedet til at holde lukket, er blot endnu et kapitel i værtshusets 50 år lange historie. I 1970’erne var der fire-fem værtshuse i Vollsmose, og gennem årene har beboere kunnet få slukket tørsten og stillet sulten på steder som Spisestedet, Vindruen og Center Bodegaen. I dag er Café Mosen, der gennem tiden har haft lidt forskellige navne og placeringer, det sidste sted, hvor der kan ryges over en kold Albani.

Det kunne man også i starten af 1970’erne, hvor Bent Dahl åbnede Madstedet - en cafe, hvor menuen stod på finere mad. Stedet måtte dog efter blot et par måneder lade livet, og efter et års tid vovede Jørgen Henriksen pelsen og åbnede Restaurant Mosen i samme lokaler. Henriksen havde tidligere drevet to restauranter i Rosengårdcentret, så han havde erfaringen fra restaurationsbranchen med sig.  Han var derfor med det samme klar over, at Mosen skulle drives som et værtshus med øl og raflebæger på bordet og muligheden for at få enkle lune retter. Det koncept blev en stor succes og er mere eller mindre samme opskrift, som arvtageren Café Mosen stadig har i dag.

 

Et samlingssted

I 1989 overlod Jørgen Henriksen roret til John de Voss, der kendte Vollsmose  godt- Han tilbød i 2006 Maria Hyun Jensen at overtage Mosen. Hun drev stedet fra 2006-2010. Dengang lå det inde i centeret tæt på Vollsmose Bibliotek.

”Mosen var i de første år, jeg havde den, et samlingssted for mange mennesker, der havde boet i Vollsmose i mange år. Det var et sted, hvor alle følte sig velkomne, og hvor man følte sig som en stor familie, der bekymrede sig om hinandens ve og vel,” fortæller hun og fortsætter:

”Men der kom faktisk også en del kunder udefra. Blandt andet lagde ”tuborgbanden”, som bestod af en flok værftsarbejdere fra Lindø, troligt vejen forbi en gang om ugen.”

Maria Hyun Jensen har en baggrund som cater og begyndte på et tidspunkt også at servere mad for gæsterne.

”Da jeg altid har haft lidt af et omsorgsgen i mig, begyndte jeg ret hurtigt at lave mad til gæsterne. Jeg synes simpelthen, de trængte til noget ordentlig mad i hvert fald et par gange om ugen. Det blev meget populært,” siger hun.

Det blev også en fast tradition, at der var levende musik med spisning den første fredag i måneden. Efter nogle år begyndte glæden ved at drive Mosen at forsvinde for Maria Hyun Jensen.

”Det begyndte at gå den forkerte vej. Ikke alle betalte, hvad de skyldte, og flere og flere foretrak deres kolonihave. Det blev for surt, og jeg stod jo trods alt for det hele selv,” forklarer hun.

 

Stampublikum falder fra

Efterfølgende var der en periode, hvor Restaurant Mosen blev lukket, genåbnede og lukkede igen, indtil den genopstod i 2012 i sit nuværende lokale i centerets kælder ud mod Egeparken. Dengang stod den økonomiuddannede Kormaz Kocak bag driften.

”Jeg nød i starten endnu godt af et trofast stampublikum, der for eksempel ivrigt tog del i de billard- og dartturneringer, jeg arrangerede. Men det var ikke til at skjule, at der med årene kom færre kunder i butikken, fordi flere fik helbredsproblemer og andre døde,” fortæller han.

Det er en tendens, som Kristina Kristensen, daglig leder af Mosen, i dag også kan mærke. Hun håber på, at Mosen overlever, selvom traditionen med at gå på værtshus stille og roligt ser ud til at forsvinde, og at der generelt bliver færre bodegaer i landets byer. Efter hendes mening er der dog brug for et sted som Mosen.

”Mange enlige i Vollsmose har brug for et sted at være og et sted, hvor de føler sig velkomne og ikke gemt af vejen,” siger hun og lægger ikke skjul på, at hun også ønsker sig en anden og mere synlig beliggenhed.

Foreløbig ser hun dog først og fremmest frem til at åbne igen efter en lang lukkeperiode på grund af coronavirussen. 

”Jeg glæder mig meget til at åbne igen og se mine stamkunder,” siger hun.