Beboerredaktion
Politiet efterforsker skyderi i Egeparken
15. april 2021Fyns Politi er til stede i Egeparken for at efterforske en anmeldelse om et skyderi. Det oplyser Fyns Politi i dag i en pressemeddelelse.
I dag klokken 12.14 modtog Fyns Politi anmeldelse om skud affyret i Egeparken i Vollsmose. Politiet har været og er derfor til stede for at afsøge området bl.a. med hundepatruljer. I den forbindelse har Fyns Politi fundet flere patronhylstre, oplyser de i en pressemeddelelse. Der er ingen meldinger om, at nogen er ramt af skud.
Fyns Politi vil være tilstede i området i løbet af aftenen og natten af hensyn til tryghed og sikkerhed i området. Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.
Fyns Politi vil være tilstede i området i løbet af aftenen og natten af hensyn til tryghed og sikkerhed i området. Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.