Spring navigation over

Fyns Politi sigter yderligere to mænd for drab på uskyldig mand i Egeparken

Politiet beder om hjælp til at identificere disse to personer fra Korsløkke-gruppen

I sidste uge sigtede Fyns Politi yderligere to personer for drabet på Abdinur Mohamed Ismail i Egeparken sidste sommer. Samtidig efterspørger politiet hjælp til at identificere stemmerne på en lydfil fra aftenen, hvor drabet skete.

To nye mænd på 19 og 21 år er nu sigtet for manddrab og forsøg på manddrab i forbindelse med den skudepisode, der den 24. juni 2020 dræbte 31-årige Abdinur Mohamed Ismail i Egeparken.

Dermed har Fyns Politi i alt sigtet fire personer for drab eller for medvirken til drab i sagen. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Skudepisoden i Egeparken var en kulmination på en længerevarende konflikt mellem to grupperinger i Vollsmose og Korsløkke, som politiet snart har efterforsket i et år. I den forbindelse har de tidligere frigivet videoer og billeder fra aftenen og efterspurgt hjælp til at identificere gerningsmændene. Blandt andet har de forsøgt at få identificere de to personer fra Korsløkke-gruppen, der på en video kan ses stikke af på en scooter.

I den forbindelse offentliggør politiet ny en lydfil fra aftenen og beder om hjælp til at identificere stemmerne på de to personer.

”Vi vil meget gerne have identificeret de to personer, som på videoen ses kører væk på scooteren, og som vi mener, er dem man kan høre råbe på den lydfil, som vi nu offentliggør. Det er vores klare formodning, at der er vidner, som kender identiteten på A og B, og som kan genkende stemmerne og dermed hjælpe politiet med opklaring af sagen," siger vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen. 

 

Offentliggjort lydfil skal hjælpe med opklaring

Lydfilen - der er optaget som video - er optaget den 24. juni 2020. Man kan ikke se personer på videoen, men man kan høre stemmer, der råber, lyden af en hund, der klynker, og så en række høje brag - muligvis lyden af skud.

Det er personerne bag stemmerne, der råber, som Fyns Politi ønsker identificeret. Fyns Politi er opmærksom på, at lyden af hunden, der klynker, fordi den er blevet skudt, kan virke voldsom, men har vurderet, at lydfilen med stemmerne er vigtig at få ud til offentligheden i håbet om, at nogen kan bidrage til identifikationen. Hør lydfilen her.

Lyden er optaget fra en telefon. Hvis man kan genkende en eller begge stemmer, bedes man kontakte Fyns Politi på 114. 

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her