Da Vollsmose fik et gymnasium
24. september 2020
Mulernes Legatskole på Gillestedvej, oktober 1969. Mulernes Legatskole flyttede i 1968 fra Odense midtby ud til den nye bydel Vollsmose. Den nye skole var tegnet af kongelig bygningsinspektør Jørgen Stærmose. Arkitekten gjorde op med tidligere tiders opfattelse af et gymnasium som lærdommens tempel. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv
I år fejrer Mulernes Legatskole sit 300-års jubilæum. Det er en lang historie om en ren drengeskole, der blev til et mangfoldigt gymnasium og flyttede fra centrum ud til et endnu ikke færdigbygget Vollsmose. Vollsmose Avisen har dykket ned i arkiverne for at kigge nærmere på tiden omkring 1968, hvor skolen flyttede til Gillestedvej.
Den 28. juli 1968 kunne fynboerne bladre gennem Fyns Stiftstidende og under overskriften ’Muler i mosen’ læse, at den traditionsrige skole Mulernes Legatskole nu flyttede fra Hunderupvej til den nye bydel Vollsmose.
- To år før skolens 250-års jubilæum, der sikkert vil give anledning til at dvæle ved de traditioner, som specielt denne institution i det odenseanske skolebillede er omgivet af, rykker Mulernes Legatskole ind i sit splinternye gymnasiekompleks i Vollsmose, hvor skolen på en lang række punkter vil komme til at sætte sit præg på den hurtigt voksende og til sin tid særdeles befolkningsrige bydel, skrev journalisten.
Nogle år forinden var den gamle skole begyndt at optage piger og havde åbnet en gymnasieafdeling, og i takt med et voksende elevantal, blev lokalerne i centrum for små. Daværende borgmester Holger Larsen ønskede derfor, at gymnasiet flyttede til nye, moderne lokaler i den nye bydel, Vollsmose, hvor der på sigt ville være et behov en gymnasial uddannelse.
Bygger et ’modul-vidunder’
De nye bygninger - der endnu ikke var helt færdigbyggede - blev taget i brug ved skoleårets start den 12. august 1968. Skolen er tegnet af Jørgen Stærmose - en af de fire arkitekter bag Vollsmose-byggeriet. Hans byggeri afspejler datidens tanker om, at gymnasiet ikke længere skal være et elitært ’lærdomstempel’, men snarere et lyst og luftigt byggeri med store fælles arealer, der appellerer til ganske almindelige unge mennesker. Et ’modul-vidunder’, ifølge Fyens Stiftstidende. Stærmose indretter derudover samtlige lokaler efter de enkelte fag, så eleverne efter hver time skal skifte lokale fremfor at have ét klasseværelse til al undervisning.
Ved skolestarten i 1968 drog omkring 450 elever mod skolen rustet med kort over ruten til det nye gymnasium. For eleverne var det ikke kun starten på mødet med de nye fysiske rammer. Skolen introducerede også faget ’russisk’ og HF, og der var såmænd også mønttelefoner, som eleverne kunne ringe fra.
Siden åbningen i 1968 er der lavet flere tilbygninger til gymnasiet, hvor der i dag går omkring 800 elever.
