Spring navigation over

Smittestigning i Vollsmose: Ekstra mulighed for at blive testet i weekenden

Kvindelig poder affaldssorterer efter podning Der har været flere muligheder for at blive testet i Vollsmose gennem de seneste måneder. I weekenden kommer to testbiler til bydelen. Arkivfoto: Jørgen Gregersen

Antallet af smittede med adresse i Vollsmoses parker - og i hele Odense generelt - er steget, ifølge Odense Kommune. Derfor kommer to testbiler til Vollsmose Torv denne fredag og lørdag.

Der er de seneste dage konstateret en generel stigning i coronasmitten i Odense. Også antallet af smittede med adresse i Vollsmoses parker er steget, ifølge Odense Kommune. Derfor vil der den kommende fredag og lørdag fra kl. 10.00 - 16.00 være mulighed for at blive testet ved Vollsmose Torv. Her holder to testbiler klar ved kælderindgangen ud mod Egeparken. Det vil sige, at beboere kan komme uden aftale for at blive testet. Man skal bare huske sit sundhedskort og have mundbind på, når man møder op.

Det er fortsat vigtigt, at beboerne følger myndighedernes anbefalinger, som langt de fleste hidtil har gjort. For når mange mennesker bor tæt sammen som i Vollsmose, er der noget, der tyder på, at smitten lettere kan sprede sig.  

LÆS OGSÅ: Kommunen vil undgå smittespredning, hvor folk bor tæt

Odense Kommune opfordrer derfor beboerne i Vollsmose til at overholde retningslinjerne for private arrangementer, at huske at bære mundbind på spisestederne i Vollsmose Torv og generelt holde afstand og spritte hænder, så man ikke tager smitten med hjem til andre i familien.  

Man kan forsat blive testet på Abildgårdskolen hver søndag kl. 9.00 - 16.00.

LÆS OGSÅ: Coronatest rykker til Abildgårdskolen

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her