Uddannelsesvejleder: Glem andres forventninger og vælg selv

Den 1. marts skal elever i 9. klasse vælge, hvad næste skridt på uddannelsesvejen skal være. Vejleder fra UUO - Ungdommens Uddannelsesvejledning, Moustapha Abou Taha, har i mange år arbejdet med elever i blandt andet Vollsmose og fortæller her, hvordan forældre og elever får hul på processen med at vælge ungdomsuddannelse.

 

Hvad er første skridt i processen?

- Det vigtigste er, at de unge tidligt oplever, at uddannelse er på programmet - både i skolen og i samtalerne derhjemme. Når de bliver introduceret til de forskellige veje til uddannelse, bliver de som regel også bedre til at træffe valg. Det bliver i hvert fald nogle mere velkvalificerede valg, hvor de bedre kan tage højde for de forskellige retninger af ungdomsuddannelser.

 

Hvad er dine tre bedste råd til de unge for at træffe det rigtige uddannelsesvalg?

- Et: Søg viden og vær nysgerrig på de muligheder, der er. Der er en uddannelsesretning for alle. To: Hav indsigt i muligheder, indsigt i egne interesser og indsigt i egne forudsætninger. Det handler om, hvad kan jeg, hvad vil jeg, og hvad skal der til. Tre: Lad være med at basere valget på andres ønsker eller forventninger.

 

Hvilken rolle spiller forældrene i uddannelsesvalget?

- Forældrene spiller en stor rolle i de unges valg, fordi en dialog om uddannelse ofte kan præge de unges valg. Det bedste er, hvis forældrene er i stand til at lytte og spørge ind til de unges valg. Derved kan de unge få en mere realis-tisk snak om, hvad der er muligt og fornuftigt. Ofte følger de unge deres forældres råd, så det er utrolig vigtigt, at forældrenes viden om uddannelserne er ’up to date’.

 

Hvorfor er det vigtigt, at de engagerer sig?

- Ved at stille uddybende spørgsmål og engagere sig i de unges valg vil forældrene ofte gøre de unge bevidste om, hvorfor de vælger, som de gør, og bakke de unge op i deres valg. Forældrene har jo også en stor viden om børnenes styrker og svagheder.

 

Hvilken vej hitter mest hos de unge?

- Rigtig mange unge vil allerhelst på gymnasiet, og det er en stor udfordring at få de unge til at vælge andre uddannelser. Det kan der være rigtig mange grunde til, men for eksempel har gymnasiet højere status for mange. Det, de kan have svært ved at forstå, er, at tingene ikke kommer af sig selv. Det kræver hårdt arbejde. Mange unge har urealistiske syn på egne forudsætninger i forhold til adgangskrav, og hvad der kræves af personlige og sociale forudsætninger. Det handler ikke kun om gennemsnit, der er rigtig mange andre forventninger til studiet.  Mange unge drømmer om en gymnasial uddannelse, og det er rigtig svært for dem at se andre veje. De bliver ofte skuffede, og enkelte bliver ved med at forsøge at komme på en gymnasial uddannelse, selvom de ikke har de faglige, personlige og sociale kompetencer, der skal til. Så det handler også om at få de unge til at reflektere over andre uddannelsesmuligheder. Heldigvis er jeg også begyndt at høre udsagn om, at erhvervsuddannelserne også er en god retning. For at knække fordommene opfordrer jeg altid de unge til at prøve en praktik, da det giver dem indsigt og erfaring med arbejdsmarkedet, og hvilke muligheder der er. Det handler om at få den unge til at træffe et uddannelsesvalg, som giver god mening for dem. I sidste ende handler det jo om, hvordan den unge kommer godt videre. 

 

Som regel laver I en masse arrangementer for både unge og deres forældre i forbindelse med uddannelsesvalg, hvad gør I nu, hvor Covid-19 forhindrer større forsamlinger?

- Vi har måttet lave virtuelle møder, virtuelle forældresamtaler og oplysning via Aula. Det er klart, at det ikke er optimalt, men vi prøver på at gøre det så godt som muligt. Forældrene har stadig mulighed for at kontakte os både telefonisk og på mail, og det benytter mange sig af. De unge får stadig vejledningstilbud så som kollektiv vejledning, gruppevejledning og individuel vejledning.