’Nu lever jeg i stedet for at overleve’

Hjælp fra medarbejdere i Vollsmose Sekretariatet har ændret mit liv, skriver Elena Stefan fra Fyrreparken i forbindelse med, at beboerne i hendes afdeling i sidste uge stemte ja til en ny boligsocial helhedsplan.

Min første kontakt med Vollsmose Sekretariatet var i forbindelse med et event i det gamle kulturhus, hvor jeg kom med min lille pige, der dengang kun var nogle måneder gammel. Jeg manglede et socialt liv og følte mig på det tidspunkt kun som en immigrant i Danmark, som ikke ville vise, at jeg kom fra Rumænien. Jeg havde lavt selvværd, og jeg ville slette hele min fortid, som var præget af traumatiske oplevelser. Men så mødte jeg Camelia fra Vollsmose Sekretariatet, som gav mig familierådgivning. Gennem de første snakke med hende fandt jeg ud af, at jeg kan være mere end bare immigrant. I hendes arme fandt jeg trygheden til at åbne mig op og begynde min udvikling. Jeg er så taknemmelig for, at hun kom ind i mit liv og gav mig rådgivning om, hvad børn skal spise, hvordan jeg sætter grænser, hvordan jeg kan give mig selv pauser, og hvordan jeg får det godt i Danmark. Senere har jeg også fået hjælp af en mentor til at finde en praktikplads, jeg er startet på en uddannelse, jeg er frivillig på Vollsmose Avisen og en del af Vollsmoses bydelssøstre. Det er alt sammen ting, som har hjulpet mig.

Jeg kan for eksempel huske følelsen af at gå til en samtale i Odense Kommune for at søge en plads som pædagogassistentelev. Under samtalen havde jeg min mentor Mazen i tankerne og nogle strategier, han har lært mig til at håndtere stress. For når man er stresset, er det svært at tænke fornuftigt. Men indeni tænkte jeg: ’Mazen tror på mig, han er mit anker.’ Jeg fik pladsen.

Det er aldrig for sent at få en et godt liv, og det er aldrig for sent at leve. Jeg har lært, at jeg skal have et mål i livet og se mig selv om 5, 10 og 30 år. Jeg har fået modet til at starte i terapi og åbne mig for verden. Jeg har arbejdet på at blive bedre til dansk, og jeg er begyndt at acceptere mig selv og min fortid, og at det er okay at have både gode og dårlige dage. Jeg er begyndt at sætte grænser og sige nej til de ting, der ikke er rigtige for mig. Jeg er god nok, som jeg er, og mit liv har mening i dag. Så tak til Vollsmose Sekretariatet for at give mig mulighed for at mærke mig selv, være autentisk og begynde at leve i stedet for at kæmpe for at overleve.