Gamle beboere genopliver barndommens land

I en gruppe på Facebook genfinder tidligere beboere hinanden og mindes opvæksten og teenageårene i 70’ernes, 80’ernes og 90’ernes Vollsmose. Vollsmose Avisen har scrollet sig gennem den online ’memory lane’, og det involverer både anekdoter om Jans kanelhorn, italienske hotdogs og livsvarige venskaber.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at et billede af en hvid plastikpose med et lyserødt motiv, der kommer fra en nu lukket bager, kan sætte meget gang i folk. Men billedet har alligevel kastet 50 kommentarer af sig i Facebook-gruppen ’De gamle fra Volls Mose’. Plastikposen er fra den forhenværende bager Brødtik, der lå i centret, dengang det hed Center Øst. Kanelhorn og studenterbrød fra Brødtik er tilsyneladende noget, der kan få folk til tasterne. For det var altså tider dengang, da den gamle bagermester Jan langede halve franskbrød fyldt med brunsviger over disken. Dengang der var lang kø gennem centret for at få morgenbrød om søndagen, og der blev pjækket fra skole for at få fingre i en borgmesterbolle - eller det flere kalder Danmarks bedste kanelhorn. Det var også dengang, man gik i klubben Pyramiden - eller bare Pyra -  eller kom i ungdomsklubben Volle. Hvor skolelederne Allan Feldskou og Anna Vadgaard stod på scenen, dansende i fuld udklædning som Michael Jackson og Tina Turner, og hvor der kom så meget sne om vinteren, at der blev bygget igloer mellem boligblokkene. 

Der bliver flittigt delt ud af minderne fra barndommen og ungdommen og postet billeder fra de 1.600 medlemmer af gruppen. For at forstå hvorfor, har Vollsmose Avisen skrevet til flere medlemmer af gruppen og en professor i psykologi.

Kanelhorn og hotdogs

Ninna Larsen er kvinden med den gamle Brødtik-pose. Hun vurderer, at den er omkring 30 år gammel. I dag opbevarer hun julepynt i den, men hun husker mange ture til bageren for at købe kanelhorn til en flad femmer, dengang hun boede i Birkeparken. Det gjorde hun fra 1981 til 2013.

- Jeg pjækkede en gang fra skole og gik til bageren med min klassekammerat. Det var dumt, vi endte med at rende på min mor, men kanelhornet var nu godt på vejen hjem, mindes hun og skriver i gruppen, at hun også elskede Eriks Grill i centret, hvor man kunne få en italiensk hotdog - en fransk hotdog med en ostepølse - og putte en mønt i fodboldmaskinen.

LÆS OGSÅ: Viceværtens korte grilleventyr

Da Vollsmose Avisen skriver til hende og spørger, hvorfor hun er aktiv i ’De gamle fra Volls Mose’, svarer hun:

- Fordi Mosen er et skønt sted, og det er dér, alle minderne er. I min barndom kedede man sig aldrig, og vi var mere eller mindre én stor familie. Gruppen er et sted, der tager mig tilbage til en tid, jeg ik’ ville være foruden.

Dorthe Berntsen er professor i psykologi og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. For hende giver det god mening, at en gammel plastikpose kan få folk til at mindes.

- Der er så mange mennesker, der har været ved den bager. Plastikposen har været en del af en dagligdag for rigtig mange og er på den måde knyttet sammen med en særlig del af deres liv. Konkrete genstande vækker erindringer og bliver fællesnævner for en masse oplevelser, siger Dorthe Berntsen.

Hyggeligt at mindes

Frank Kusk er gruppens administrator. Hvordan han er endt med at være det, husker han ikke. Faktisk husker han ikke en ski’ om, hvordan den gruppe startede, fortæller han muntert over telefonen.

Det er heller ikke så vigtigt, synes han, for gruppen handler om at hygge sig med at se tilbage på årene i Vollsmose. For ham indebar de år gode tider på værtshuset Vindruen i centret og Mødestedet i Egeparken.

- Jeg nyder at se mange af de gamle billeder fra dengang, jeg boede i Egeparken og Hybenhaven, da jeg var i 20’erne. Det var ikke lige dér, jeg drømte om at bo, men jeg var nu glad for at bo der, selvom der altid var larm. Men det er da bare hyggeligt at kunne mindes den tid og genopfriske gamle minder og genkende gamle kammerater, siger han og tilføjer:

- Der er mange dejlige mennesker i Vollsmose. Men området har altid haft et dårligt ry - også da jeg boede der i 80’erne.

Minder skaber identitet

Det dårlige ry og stemplet som en ghetto, som Vollsmose allerede fik i 70’erne, er dog ikke det, der fylder mest i det virtuelle fællesskab. Mange deler ihærdigt gamle klassebilleder, og der bliver delt informationer om, hvilken park og hvilket nummer man boede i. Det udløser begejstrede udbrud og glade emojis, hvis man har boet i samme blok eller husker hinanden. En kan for eksempel huske at have hjulpet en anden med omdelingen af reklamer, og at brødrene altid ville øve karate på hende. Gamle billeder fra centret og ungdomsklubben Pyramiden får hurtigt flere end 100 kommentarer. Især minder om cirkusshow og udflugter med bussen i ungdomsklubben Pyramiden er der mange af.

’Pyramide-tiden’ fremhæver mange som noget ganske særligt, og da en tidligere pædagog melder sig i et kommentarspor, udløser det storladne udsagn som: Pyramiden var mit liv, Pyramiden betød alt for mig, Pyra-tiden var de bedste år af mit liv.

LÆS OGSÅ: Pyramidens cirkus optrådte for byens børn og ældre

Dorthe Berntsen forstår godt behovet for at udveksle historier fra gamle dage i Vollsmose.

- Det er sjovt at dele minder med hinanden, så de bliver til stof for et fællesskab. Minderne er med til at holde liv i en tid og en kultur, som var engang, og de er med til at understøtte vores sociale identitet. Man knytter bånd til andre, som har haft de samme oplevelser og livsvilkår som en selv, siger Dorthe Berntsen.

Kendte ansigter fra dengang

Rana Fayoumi bor i dag i Korup, men boede i Vollsmose fra 1991 til 2013. Hun er med i gruppen for at finde nogen af dem fra årene på Humlehaveskolen og i klubben Ragnarok, som hun ikke har kontakt til mere, og for at se de billeder, som folk deler. For måske kender man nogen på billederne.

- Det er sjovt at se, hvordan nogen ser ud nu - altså på den søde måde. Det er interessant, når folk søger efter nogen, som de savner. Og hyggeligt at
vi alle har samme formål, og at vi alle har minder derfra. Selvom man er flyttet derfra, har man noget fælles at samles om, fordi man har boet der og været en del af noget, skriver hun.

Carina Hansen på 35 år bor i dag på Falster, men er født og opvokset i Lærkeparken og Slåenhaven. Hun skriver, at hun har ’de bedste minder’ fra tiden i Vollsmose.

- Jeg får det ud af det, at jeg ser en masse kendte ansigter fra dengang og får en masse gode minder. Vi havde et kæmpe fællesskab, hvor vi legede med alle, lavede igloer, når der var vinter og sov i telte mellem blokkene. Man kunne være fri og lege fra man stod op, til man gik i seng, skriver Carina Hansen, der har spottet flere, som hun ’rendte med’ dengang.

- Det var en tid, hvor alle passede på alle, og mine bedste venner er stadig derfra, fortæller hun.