Spring navigation over

Borgerjournalist til borgmester: Hvordan skal folk få lyst til at flytte til en udskældt bydel?

Borgerjournalist Amina Keynan mødte borgmester Peter Rahbæk Juel i december.

Vollsmose har været på den såkaldte ghettoliste i 10 år. Borgerjournalist Amina Keynan har mødt borgmester Peter Rahbæk Juel for at få svar på en række spørgsmål om listen, dens kriterier, ordet ’ghetto’ og fordommene om Vollsmose. 

Lad mig gå lige til sagen: Synes du, at ghettolisten virker?

- Både ja og nej. Jeg tror grundlæggende ikke, at det gør noget godt for nogen bydele eller boligområder, at man kalder det en ghetto. Omvendt synes jeg, at det er fornuftigt at have fokus på nogle af listens kriterier. For vi ved, at hvis der er mange økonomiske, sociale og integrationsmæssige udfordringer samlet på ét sted, så skaber det nogle sværere opvækstvilkår for børnene. Det kan vi også se med nogle bydele i Odense. Vi kan se, at det er sværere at være barn i Vollsmose end på den anden side af Ejbygade. Sådan skal det ikke være.

 

Hvad synes du om at bruge begrebet ’ghetto’ om Vollsmose?

- Jeg er ked af stigmatiseringen i navnet ’ghetto’ og ’ghettoliste’. Det bliver et prædikat, der næsten kan være umuligt at slippe af med igen. Men som sagt er det rigtig vigtigt, at vi er opmærksomme på, at sociale udfordringer ikke samler sig bestemte steder. 

 

Går du så ind for ghettolisten?

- Lægger man plusserne og minusserne sammen, så synes jeg faktisk, at den er fornuftig. Lovgivningen giver os et værktøj til at tage fat på nogle af de reelle problemer, der er i Vollsmose og andre udsatte boligområder i Odense. Det betyder bestemt ikke, at et helt område er et problem, for jeg oplever jo selv, at Vollsmose er rigtig mange forskellige ting.

LÆS OGSÅ: Flere med job og uddannelse i Vollsmose

Der er lagt politiske planer og sat nogle mål for blandt andet uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet i Vollsmose. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan I vil arbejde med ghettokriteriet om, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ikke må overstige 50 procent?

- Det er en ret gennemgribende plan for Vollsmose, vi arbejder med lige nu. Det, der fylder mest, er boliger, der skal rives ned. Det er for at kunne skabe en markant anderledes beboersammensætning i området. Men i den plan, vi har vedtaget i kommunen, har vi mindst lige så meget fokus på eksempelvis beskæftigelse og børnene. For bygningerne alene ændrer ikke de sociale strukturer. Der er mange ting, vi skal være opmærksomme på, og vi skal støtte initiativer som bydelssøstrene, Vollsmose Boxing og alle de ting, der tilfører en masse power til bydelen.

 

Okay. Men et af kriterierne er jo at regulere, hvor mange indvandrere og efterkommere, der bor i Vollsmose. Så tænker jeg bare, at der kan jo for eksempel godt være indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med arbejde, høje uddannelser, god løn og uden en plet på straffeattesten. Hvad med dem? Kan de godt flytte ind i Vollsmose?

- Hvis processen med at omdanne Vollsmose går godt, så vil byen se meget anderledes ud om fem til otte år. Men der vil nok stadig være nogle kriterier for, hvem der kan flytte ind i Vollsmose. Heldigvis er mønsteret allerede nu, at mange drenge og piger med indvandrerbaggrund bruger uddannelsessystemet til at avancere i de sociale lag. Vi kan se, at mange af dem flytter andre steder hen, hvilket de er i deres gode ret til.

LÆS OGSÅ: Ghettoliste deler Vollsmose i to 

Jeg har også tænkt på, at I gerne vil have folk til at flytte til Vollsmose, men Vollsmose bliver portrætteret meget negativt af både politikere og medier. Hvordan skal folk så få lyst til at flytte til Vollsmose af egen vilje?

- Jamen, det er ret enkelt. Det skal vi gøre os fortjent til. For du har fuldstændig ret. Vi skal fortælle om Vollsmose og nævne alt det, det er og kan. Der er jo mange gode ting i bydelen. Men Vollsmoses image - uanset om det er fortjent eller ej - er en rigtig stor udfordring. Så det billede har vi som by et fælles ansvar for at få vendt, for der er ingen, der synes, at det er et fedt image. Når folk begynder at vælge Vollsmose til og tage børnene med, så kan vi for alvor sige, at vi har ændret imaget. Der er ikke andet for end at arbejde hårdt og tro på, at vi kan ændre det.  

 

Der er mange fordomme i resten af Odense om beboerne i Vollsmose, og nu skal mange af dem ud og bo andre steder i byen. Hvordan vil du sikre dig, at de beboere bliver budt velkommen i de nye bydele?

- Skal det her gå godt, så er det vigtigt, at udflytningen går godt. Det er en opgave, vi alle skal være med til at løfte. Boligforeningerne og kommunen skal hjælpe med at finde et godt sted at bo. Så har jeg også en tro på, at der er mange i byen, der gerne vil tage imod nye naboer. Vi skal huske på, at det her kommer til at ske drypvist over syv til ni år. Så der er ikke mange hundrede, der skal flytte på én uge.

 

Vollsmose har ligget på ghettolisten i 10 år nu, hvordan skal bydelen komme af på de næste 10 år?

- Det kommer den, når vi gennemfører Den sidste Vollsmoseplan. Det skal være den sidste plan, der skal håndtere de grundlæggende sociale udfordringer og bandeudford-ringer, der tynger Vollsmose og skaber utryghed blandt beboerne.

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her