Spring navigation over

Blomkålssuppe

Januar er for mange en måned, hvor der skal spares - både på pengene og kalorierne. I så fald er denne blomkålssuppe et godt bud på sund og budgetvenlig aftensmad. 

Når der i juleferien for mange er frit slag i slikskålen og chipsposen, så skal der derimod holdes godt igen med de søde og fede sager i det nye år. Uanset om man hører til dem, der i januar går på slankekur eller ej, så er denne blomkålssuppe en velsmagende, billig, mættende og nærende ret. Og så luner den også i det kedelige og kolde vejr. Blomkålen indeholder udover en masse vitaminer og mineraler også to vigtige stoffer, som er særligt sundhedsfremmende, - nemlig svovlforbindelsen sulforafan og stoffet allicin. Nogle siger endda, at den hvide kålbuket fortjener en topplacering blandt de sundeste grøntsager. Hvis man i øvrigt har et nytårsforsæt om at blive lidt sundere, så kan man jo passende gå en rask tur i Vollsmoses skønne grønne områder for at fordøje suppen.

Det skal du bruge (4 personer)

  • 1 stort blomkål
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. ingefær
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 1 drys revet muskatnød
  • 2 spsk. olivenolie
  • Saften af 1 citron
  • Vand
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du: Fjern blade og skær blomkålen i grove stykker. Hak hvidløg og ingefær fint. Kom alle ingredienserne - undtaget citronsaft - i en gryde. Hæld vand over, så det dækker blomkålen. Lad det koge i cirka 10 minutter under låg, til blomkålen er mør. Hæld eventuelt lidt kogevand fra og sæt til siden. Blend suppen. Hvis suppen er for tyk, kan du justere konsistensen med mere kogevand. Smag til med salt, peber og citronsaft. Velbekomme

 

Seneste Artikler

En hyldest til centervagten

Læs mere

Bayoumi vil inspirere unge til at drømme stort

Læs mere

Mit møde med Vollsmose

Læs mere

Stemmer fra byen

Læs mere

Walid levede for at hjælpe andre

Læs mere

I det seneste nummer af VollsmoseAvisen kan du blandt andet møde musikeren Bayoumi, der gerne vil inspirere unge i Odense til at følge deres drømme. Du kan også læse om centervagten på Vollsmose Torv, du kan lære at lave dine egne lysglas og lære at bage nordiske kæmpeklejner. 

Læs her