Spring navigation over

Nye butikker popper op i centret

Arkivfoto: Angel Gutierrez

En damefrisør og en ny frugt- og grønthandler. Det er nogle af de nye butikker, der er åbnet i Vollsmose Torv.

Butikker og spisesteder lukker, mens andre åbner. Det er livets gang i Vollsmose Torv, der den 1. februar bød en større håndfuld nye forretninger velkommen i centeret. Ved centerets østindgang har ’Mango frugt og grønt’ i længere tid gået og klargjort lokalet, hvor der tidligere også lå en grønthandler. ’Mango frugt og grønt’ har drevet sin virksomhed i Bazar Fyn i mange år, men er rykket til Vollsmose efter lukningen af bazaren. 

- Vores start her har været helt fantastisk. Det strømmede ind med folk fredag (til åbningen red.), og vi kan mærke på de reaktioner, vi får, at kunderne har savnet os. Men vi kommer ikke til at glemme bazaren, fortæller indehaver Abdulla Mansour til Fyens.dk.

Der er også åbnet en damefrisør igen, der sælger andre kosmetiske ydelser end klipninger. Den hedder ’Frisør Abdinoor’.  I et af centrets små hjørner har rejsebureauet Almona også slået dørene op, og en somalisk kvindeforening overtager nogle lokaler, hvor de vil drive et velgørende projekt.

 

Når en dør lukker…

Gennem årene har der været mange forskellige erhvervsdrivende gennem centeret - fra juicebarer og blomsterbutikker til legetøjs pop-up og fotostudie. Som bekendt siger man, at når en dør lukkes, åbnes en anden. Den afrikanske butik ’Afrique’ har lukket, hvilket betyder, at nabobutikken Ginger Shop udvider. Den somaliske restaurant Rahma’s har også valgt at lukke, og spisestedet har nu fået nye ejere, der byder på arabisk mad.

Bager Anadolu har også noget i ovnen - helt bogstaveligt er bageriet ved at gøre klar til at sælge pizza bagt i stenovn. Og sidst men ikke mindst, kan der inden længe foretages pengetransaktioner hos HrHobby.

Seneste Artikler

En hyldest til centervagten

Læs mere

Bayoumi vil inspirere unge til at drømme stort

Læs mere

Mit møde med Vollsmose

Læs mere

Stemmer fra byen

Læs mere

Walid levede for at hjælpe andre

Læs mere

I det seneste nummer af VollsmoseAvisen kan du blandt andet møde musikeren Bayoumi, der gerne vil inspirere unge i Odense til at følge deres drømme. Du kan også læse om centervagten på Vollsmose Torv, du kan lære at lave dine egne lysglas og lære at bage nordiske kæmpeklejner. 

Læs her