Noah er på verdens lykkeligste landshold

Hverken fodbold, svømning eller badminton fungerede for Noah Jermiin Friis fra Lærkeparken. Men nu har han fundet sin plads hos håndboldholdet Odense StarKidz og verdens lykkeligste landshold.

Forestil dig en håndboldkamp, hvor målmanden går midt i kampen, eller der pludselig er et par spillere for meget på banen. Det kan meget vel ske, når holdet Odense StarKidz giver bolden op, og det er faktisk også helt lige meget med den slags regler. Det vigtigste er nemlig at have det sjovt, og at der er plads til alle. Odense StarKidz er et håndboldhold for børn og unge fra seks til 16 år med særlige udfordringer. En af spillerne er 13-årige Noah Jermiin Friis fra Lærkeparken, der har været en del af holdet i et års tid.

- Vi kiggede på og afprøvede alle mulige sportsgrene, men det var bare ikke et match. Men det var Odense StarKidz. Det fede dér er, at alle er med, forklarer Noahs mor, Hanne Jermiin Friis.

- Det er sjovt at være med, og det er sjovt at møde de andre på holdet, siger Noah Jermiin Friis, der har autisme- og ADHD-træk.

 

Rykker sig socialt

Odense StarKidz er en del af LykkeLiga, der består af hold fra hele landet for børn med udviklingshandicaps. Idéen kommer fra den tidligere håndboldspiller Rikke Nielsen, der savnede at gå til sport med sin datter med Downs Syndrom og derfor startede sit eget hold. Hos LykkeLiga er alle spillere på landsholdet, og de har derfor lavet verdens største og lykkeligste landshold, som Noah Jermiin Friis altså også er en del af.

Ifølge træner Christina Røn fra Odense StarKidz rykker børnene på holdet på mange fronter ved at være med.

- De får venner, udvikler deres empatiske evner, får mere selvværd og lærer at tage hensyn til hinanden. De får succeser i hverdagen, fællesskab og alt det, holdsport ellers kan give, fortæller hun.

Det genkender Hanne Jermiin Friis fra sin søn. Hun oplever, at han og medspillerne kan få skubbet lidt til deres grænser i trygge omgivelser.

- Der er sket rigtig meget socialt med Noah, efter han er kommet på holdet. Han er blevet bedre til at være sammen med andre børn og tage kontakt. Han lærer også om ansvar, for der er nogen, der venter på, at han kommer til træning. Jeg møder også andre forældre med børn, der ikke passer ind i normen, som jeg kan snakke med, siger hun og fortæller, at der er så store fremskridt hos sønnen, at han også er begyndt til håndbold i Fjordager Idrætsforening.

Ifølge Noah Jermiin Friis selv er der faktisk ikke noget negativt at sige om holdet. Fra ham lyder vurderingen:

- Det hele er sjovt.