Beboerredaktion
Lav din egen fastelavnskrone
23. februar 2020Hvis man er i klippe-klistre-humør og vil skrue op for kreativiteten, men bare lige mangler noget inspiration, så kan denne artikel måske hjælpe.
Fastelavn er lige om hjørnet, og der skal selvfølgelige laves nogle smukke og unikke kroner til både børn og voksne - også dem, der ikke bliver hverken kattedronning eller -konge.
Det skal du bruge:
- Blyant
- Saks
- Lineal
- A4-papir
- Satinbånd
- Lim
- Eventuelt tusser og pyntetape
Trin 1: Tegn og klip to små og ens trekanter plus én større trekant. Målene er valgfrie. Lav også et bånd, der er 3 cm bredt og følger papirets længste side.
Trin 2: Lim trekanterne på båndet, så den største er i midten, og de små er på hver sin side. Brug eventuelt tusser til at dekorere kronen med.
Trin 3: Lim satinbåndet på hver side, så kronen kan bindes om hovedet. Dekorer eventuelt med pyntetape.