Spring navigation over

Forkert brug af fyrværkeri giver nu hårdere straffe

Det bliver nu straffet hårdere at affyre fyrværkeri mod andre mennesker. Arkivfoto

Fyns Politi skærper opmærksomheden på fyrværkeri i Vollsmose og andre dele af byen. Det sker i forbindelse med en ny ændring i loven, der giver hårdere straffe til personer, der bruger fyrværkeri eller sten til at beskyde politi eller tilfældige borgere.

For mange mennesker er fyrværkeri en vigtig del af nytårsfesten, det er flot og festligt - og det er farligt, hvis det ikke bliver brugt med forsigtighed, også selvom det er helt lovligt fyrværkeri.

I de seneste år har der været flere episoder med både farlig brug af fyrværkeri og stenkast. Sidste år var det især episoder i København, der tiltrak opmærksomhed, men Fyns Politi kender problemstillingen fra Vollsmose og andre steder i byen.

Det skal en ny ændring i straffeloven sætte en stopper for. Den nye paragraf øger straffen for angreb med genstande som fyrværkeri og sten.

LÆS OGSÅ: Kom godt ind i det nye år

Ifølge politikommissær Per Franch, der er leder af forebyggelsesafdelingen i Fyns Politi, viser den nye paragraf med højere straf, hvor vigtigt det er at passe på sig selv og hinanden.

- I de forkerte hænder er fyrværkeri jo et våben. Og forkert anvendelse af fyrværkeri er ikke drengestreger. Det er vold eller fare for vold, siger han.

 

Mere fokus fra politiet

Per Franch håber, at de højere straffe kan have en forebyggende effekt, og at de kan være med til at reducere den utryghed, der kan opstå i forbindelse med hensynsløs brug af fyrværkeri.

- Vi har oplevet nogle utryghedsskabende hændelser, hvor fyrværkeri bliver affyret vandret, men vi har heldigvis ikke oplevet, at nogen kom til skade endnu, og det er jo dét, vi håber at kunne undgå, siger han og tilføjer, at problemstillingen gør sig gældende alle steder i Danmark og altså ikke kun i områder som Vollsmose.

Politiet vil dog være mere til stede i Vollsmose og have stærkt fokus på fyrværkeri i den kommende tid.

- Vi kommer til at have en skærpet opmærksomhed på det her, og vi går mere offensivt til værks både med forebyggelse og kontrol. Det gør vi for eksempel ved at reagere på tip om stjålet fyrværkeri op mod nytår, lyder det fra politikommissæren.

Sådan er loven om fyrværkeri

Man må affyre fyrværkeri fra 27. december til og med 1. januar. Den nye strafskærpelse lægger en tredjedel af straffen oveni den normale straf, som er:

  • Straffen for at angribe personer i offentlig tjeneste er typisk fængsel i fire til ni måneder.
  • Straffen for at sætte folk i fare ved affyring af fyrværkeri mv. er typisk fængsel i 10-60 dage.

Seneste Artikler

Rising Streetfood Festival

Læs mere

Den boligsociale helhedsplan er godkendt

Læs mere

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere