Spring navigation over

Rødbedetatar

mønstret tallerken med tatar lavet på rødbede og pyntet med bl.a. blåbær

Til denne opskrift brugte borgerjournalist og madentusiast Rene Agergaard rødbeder fra sin pallehave ved Vollsmose Torv.

Det er lidt ærgerligt, at der slet ikke er flere, der får pallehaver i foreningen, for det er så lækkert at kunne gå ned og hente sit eget hjemmedyrkede grønt, selvom man bor i lejlighed. Her i opskriften har jeg brugt hjemmedyrkede rødbeder og salat. Jeg håber, at rigtig mange er med på haverne til næste år, og jeg vil gerne hjælpe folk i gang - ikke at jeg har meget grønne fingre, men man kommer langt med gåpåmod. Det er gratis at have en have, og det kræver kun, at man forpligter sig til at hjælpe lidt til.  Jeg tror, at glæden ved at spise hjemmedyrkede grøntsager kommer fra vores gamle instinkter om at jage og sanke. Personligt får jeg ekstra glæde over de ting, jeg selv skaber: om det er mad, grøntsager eller en opskrift her til avisen.

Det skal du bruge: (Som forret til 4 personer)

Rødbedetatar:
500 g rødbeder
1 spsk. olivenolie
1 spsk. æbleeddike
Salt og peber

Peberrodscreme:
100 g rygeost
2 spsk. peberrod
Peber

Til servering:
Salatblade
4 stk. knækbrød
4 æggeblommer
4 små tomater
100 g blåbær
½ bakke karse
Skovsyre

Sådan gør du: Skræl rødbederne. Riv halvdelen af dem groft. Skær den anden halvdel i bittesmå tern. Bland alle rødbederne i en skål med olie og eddike. Smag til med salt og peber. Rør rygeosten med revet peberrod. Smag til med peber og eventuelt mere peberrod. Portionsanret tataren på et salatblad. Brug gerne en anretningsring, så tataren står flot på salatbladet. Pynt med peberrodscreme, tomatbåde, blåbær, karse og skovsyre. Kom en æggeblomme på lige inden servering. Server med et stykke knækbrød til. Velbekomme.

 

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her