Politidirektør: Oplevelsen af tryghed har lidt  et knæk

Politidirektør i Fyns Politi, Arne Gram, forstår beboernes utryghed efter sommerens skudepisoder. Han roser civilsamfundet i Vollsmose for at samarbejde med politiet og appellerer til, at parterne står sammen om ikke at lade bandemiljøerne sætte dagsordenen i bydelen.

Forstår du beboernes utryghed og frustration efter skudepisoden i Egeparken?

- Ja, den kan jeg sagtens sætte mig ind i, hvilket jeg også har givet udtryk for på de stormøder i Vollsmose, jeg har deltaget i. Specielt kan jeg godt forstå beboernes utryghed set i lyset af, at vi inden den ulykkelige episode havde oplevet en lang periode i Vollsmose med ro. Og vi kunne også konstatere med glæde, at trygheden og tilliden til politiet steg fra 2018-19. Men ligegyldigt hvorhenne en så tragisk hændelse som den i Egeparken finder sted, så er tiden efter altid svær for alle.

 

Episoden i Egeparken kom bag på beboerne, kom den også bag på jer?

- Ja, i den forstand, at hvis vi havde set den komme, havde vi selvfølgelig forhindret den. Og omfanget af episoden overraskede os. Men vi vidste, at kimen til en konflikt var der. Derfor har vi også med mellemrum indført straf- og visitationszoner. Det indikerer, at situationen mellem bandegrupperingerne ikke har været normal.

 

Hvorfor er visitationszonen, men ikke strafzonen blevet forlænget? Og har disse zoner nogen effekt?

- Strafzonen er med til at give et billede af den samlede kriminalitet, og den sender samtidig et tydeligt signal om at stoppe de kriminelle handlinger. Og da der efter nogle uger faldt lidt mere ro på oven på hændelsen i Egeparken, så var der ikke grundlag for at forlænge den.  Visitationszonen blev forlænget, og ved hjælp af den har vi kunnet finde en lang række ulovlige genstande hos de personer, vi har visiteret. Både straf- og visitationszoner har en klar effekt, men de skal kun bruges, når det er absolut nødvendigt.

 

Hvad ser du som den største hindring for trygheden i Vollsmose?

- I politiet skelner vi mellem to former for tryghed: Den objektive tryghed - forstået som den, der kan aflæses i statistikkerne - og den subjektive tryghed - altså den, som den enkelte person oplever. Det går fint med den objektive tryghed i Vollsmose. Det er først og fremmest den subjektive tryghed, der har lidt et knæk efter begivenhederne i Egeparken. Derfor er vi i tæt dialog med beboerne om at få forbedret deres oplevelse af tryghed. Hvis jeg skal pege på en bestemt faktor, der truer trygheden, så er det den banderelaterede kriminalitet.

 

Hvorfor er den så svær at få has på?

- Fordi vi med den banderelaterede kriminalitet har med et hardcore kriminelt miljø at gøre, der er meget lukket. Og som i sagens natur altid bestemmer tid og sted for, hvornår de vil agere. Det er svært at forebygge, at noget sker. Men tag ikke fejl: Vi stresser personerne i miljøet. Det tror jeg også, de selv føler.

 

Hvad er status på efterforskningen af skudepisoden den 24. juni?

- Det kan jeg ikke sige meget konkret om. Men jeg kan sige så meget, at vi på baggrund af blandt andet vidneudsagn, fund, tekniske beviser og observationer via kameraer er ved at stykke et puslespil sammen, der består af en masse brikker. Vi skal forhåbentlig nok få det til at gå op.

 

Hvorfor kan du ikke være mere konkret?

- Hvis jeg afslørede detaljer, ville personer i det banderelaterede miljø kunne indrette deres ageren efter det. Den fordel skal de ikke have. Da miljøet som sagt er meget lukket, betyder det, at politiet skal bruge en masse kræfter på at fremskaffe tekniske beviser. Det tager tid. Den tid må vi imidlertid tage, for vi skal kunne løfte bevisbyrden i retten. Også af hensyn til de implicerede parters retssikkerhed.

 

I har tidligere meldt ud, at I har fået over 100 henvendelser fra civile i sagen. Hvor meget betyder det for opklaringen?

- Vi er glade for hver eneste henvendelse, vi får. Ingen tvivl om det. Alligevel er jeg sikker på, at nogle sidder inde med oplysninger, de ikke selv anser for vigtige, men som lige netop er dem, vi mangler, for at kunne få et gennembrud i sagen. Derfor skal min opfordring være: Kom med dem – også hvis I er i tvivl.

 

Hvordan oplever du samarbejdet med civilsamfundet i Vollsmose?

- Som knippelgodt. Vi har fra politiets side i mange år arbejdet med dialogen med civilsamfundet og har også undervejs selv måtte skifte strategi til den meget kommunikerende og synlige, vi praktiserer i dag, hvor vi melder ud, selv når vi ikke kan være konkrete. At tryghedsindekset og tilliden til politiet i 2019 er steget med 10 procentpoint, er en direkte følge af det gode samarbejde, vi har med civilsamfundet. Det er i høj grad deres fortjeneste, og de har også en stor andel i, at det faktisk ser pænt ud med omfanget af kriminaliteten i Vollsmose målt med den, der finder sted i Odense.

 

Hvad er dit budskab til de beboere, der fortsat føler sig utrygge på baggrund af skudepisoderne?

- Til dem vil jeg sige, at de skal fortsætte med at leve deres normale liv og lade være med at have noget med banderne at gøre. Ignorer banderne, så de ikke får mulighed for at blive stærkere.