Mindeord: Lad os tale om Abdinur for at få retfærdighed

Abdinur Mohamed Ismail var min ven og som en storebror for mig og min familie. Hans liv blev taget på tragisk og grusom vis. Derfor skal vi blive ved med at tale om ham for at få retfærdighed for hans uretfærdige død.

Abdinur var et af de gladeste mennesker, jeg kendte. Han var god mod alle og enhver - lige meget, hvem du var, og hvordan du så ud. Det er en af de vigtigste kvaliteter, mennesker bør besidde, mener jeg. Ikke nok med det så var Abdinur også en ambitiøs og hårdtarbejdende person. Han bidrog til samfundet og hjalp de mindre privilegerede. På intet tidspunkt var Abdinur en del af det mørke miljø, der tog hans liv den nat i Egeparken. Tværtimod opfordrede han de unge og ældre i disse miljøer til at blive bedre medborgere og mennesker. Personligt kendte jeg Abdinur gennem familie, og han var en storebror såvel som en ven for mig og min familie. Han opfordrede unge til at få en uddannelse og leve livet. Og han opfordrede ældre til at være mere forstående for de unges fejl. Han spredte helt klart glæde, hvor end han var.

Selvom døden er naturlig, har jeg altid fundet den skræmmende. Da jeg var lille var min største frygt at miste nogen, jeg holder af. Det er det i nogen grad stadigvæk. Jeg tror, vi alle er mest bange for ikke at få sagt alt det, vi ville, til et menneske, der er gået bort. Den dag i dag er jeg stadigvæk ikke sikker på, at jeg fik sagt alt, jeg ville, til Abdinur. Jeg er sikkert ikke den eneste, der har det sådan. Døden bør være en naturlig ting, men sådan blev det ikke for Abdinur. Hans liv blevet taget fra ham af nogle grufulde og ondskabsfulde mennesker.

Nu har jeg fundet fred med Abdinurs død, fordi jeg, min familie og hans familie ved, hvor godt et menneske han var. Derfor er jeg sikker på, han har det bedre end på denne jord. Og selvom vi ikke længere kan tale med Abdinur, så er det ikke ensbetydende med, at vi ikke kan tale om ham. Tale om de ting, han opnåede. Tale om det gode, han fik gjort, og de mennesker han hjalp. Vi skal tale for at holde minderne i live, men også for at få retfærdighed for hans uretfærdige død.