Guider viser deres bydel frem

Når skoleklasser, journalister og andre interesserede besøger Vollsmose, er det ofte beboere, der viser rundt i bydelen. De vil gerne vise området frem, så de kan være med til at nedbryde fordomme om, hvordan det er at bo i den berømte og berygtede del af Odense.

65 elever har samlet sig foran indgangen til Vollsmose Torv. Et par petrolumsblå hættetrøjer matcher og afslører, at de er fra Løgumkloster Efterskole i Sønderjylland. Det er en usædvanlig stor flok, Michelle Gudbergsen fra Egeparken skal vise rundt i Vollsmose denne eftermiddag. Hun er frivillig byguide og tager udefrakommende på rundtur i bydelen, som mange kender af navn, men sjældent selv har besøgt.

- Når det er en stor gruppe, der kommer rundt, så kigger folk som regel, og det kan jeg godt forstå. Jeg plejer kun at vise max. 10 rundt ad gangen, så det bliver lidt spændende med sådan en kæmpe flok, siger Michelle Gudbergsen, der er 25 år og har boet i Egeparken i snart to år.

Imens kalder en lærer flokken af elever sammen og beder dem om at stimle godt sammen om Michelle, så alle kan høre, hvad hun fortæller på trods af den stride efterårsvind. Mange besøgende får som regel et oplæg om Vollsmoses historie i Vollsmose Sekretariatet og derefter en rundvisning af en frivillig beboer.

- Det startede med, at jeg viste en svensk journalist rundt, og det var sjovt og hyggeligt. Samtidig er det rart at komme ud på en gåtur, og jeg får lov til at ændre folks opfattelse af Vollsmose, siger Michelle Gudbergsen, der læser historie og psykologi på Syddansk Universitet og er ved at skrive speciale.

Farligt versus hyggeligt

Solen skinner, men blæsten kaster elevernes hår rundt. Michelle Gudbergsen går med raske skridt og en hale af elever efter sig mod Vollsmose Kirke, hvor de gør turens første stop.

- Vi bor omkring 9.500 mennesker her, indleder hun og fortæller om, hvorfor og hvornår Vollsmose blev bygget, og at der bor mange studerende og ældre i bydelen. Et sted i cirklen omkring guiden hvisker en pige overrasket ’wow’ over indbyggertallet. Nogle af teenagerne pjatter med hinanden og fniser, mens de går gennem Egeparken og de grønne områder. En pige tygger livligt på et tyggegummi.

- Vollsmose er ikke lige mig, og jeg ville nok ikke turde at bo her, fordi jeg har indtryk af, at det er lidt farligt, siger hun og tilføjer:

- Men her virker nu hyggeligt nok.

Dialog virker

Ali Hassan på 27 år bor i Bøgeparken og er også frivillig byguide. Han har blandt andet vist en forskergruppe fra Holland rundt og en gruppe unge, der var på sommerskole i Danmark. Når han viser rundt, oplever han at få spørgsmål som: Hvordan er det at vokse op i en ghetto? Er det rigtigt, at folk herude har våben? Er der problemer med stoffer? Er der mange jihadis-ter?

- Jeg har altid gerne villet være med til at ændre synet på Vollsmose og områdets ry. Mange unge her bliver påvirket af stigmatiseringen og den negative fremstilling i den offentlige debat. Men hvis vi er flere borgere, der er med til at vise andre sider og gøre op med fordomme om, at alle kvinder i Vollsmose går i niqab, og at der bliver skudt alle steder, så kan vi være med til at ændre billedet af Vollsmose, siger han og fortsætter:

- Det her med at komme ud, vise rundt, tale og møde andre - det virker bare. Det oplever jeg, når jeg guider folk. De har mange spørgsmål og ting, de undrer sig over, som jeg kan be- eller afkræfte. Hvis jeg kan ændre bare én persons opfattelse, så har jeg nået mit mål.

En personlig udfordring

Også Michelle Gudbergsen er drevet af at vise andre sider af Vollsmose end dem, de fleste kender fra medier og den politiske debat.

- Jeg har selv venner, der ikke kommer på besøg hos mig, fordi de er bange for at tage til Vollsmose. Hvis jeg var utryg her, ville jeg jo ikke bo her, siger hun og fortæller, at især naturen i bydelen kommer bag på mange besøgende, som mest kender betonblokkene.

Rundvisningen er nået fra Egeparken gennem de grønne områder og til Bøgeparken. Efterskolen har gjort stop ved rækkehusene i Bøgeparken og lytter koncentreret til Michelles fortælling om fællesskab, fællesspisninger, foreninger og den ballade, der engang imellem også er.

Lærer Egon Christensen danner bagtrop, da gruppen slanger sig videre gennem Vollsmose. Han er med egne ord ’vildt positivt overrasket’.

- Det er spændende at se et sted, hvor vi kan konfrontere vores forudindtagethed. Det er er jo en del af vores land, som vi hører rigtig meget om i medierne. Personligt er jeg målløs over, hvor naturskønt her er, siger han.

For Ali Hassan giver arbejdet som byguide også kredit på den personlige konto.

- Jeg har rigtig gode samtaler med spændende mennesker, og jeg bliver udfordret af deres spørgsmål, fordi de også kan give mig stof til eftertanke. Så jeg kan lære rigtig meget selv.