Tag snakken og drop pegefingeren
15. november 2019
Når unge jævnligt ryger hash, kan det påvirke deres muligheder for at gennemføre en uddannelse. Derfor sætter en kampagne på byens ungdomsuddannelser i uge 47 fokus på, hvordan forældre kan være med til at forebygge hashrygning.
Jo før man kan tale med sin teenager om hash, jo bedre. Sådan lyder opfordringen fra Torben Vangsted, rusmiddelkonsulent i det forebyggende tilbud KultuRus under Odense Kommune. Han har arbejdet med behandling og forebyggelse af rusmiddelproblemer i 20 år og er en af hovedkræfterne bag kampagnen ’Fyr ikke en fed uddannelse’, der i næste uge sætter ekstra fokus på unge og hash på byens ungdomsuddannelser.
- I år fokuserer vi særligt meget på forældrenes rolle, og hvordan de kan tale om ungdomsliv og rusmidler med deres unge. De er dem, der er tættest på, så det er godt at tale om emnet derhjemme, ligesom det er godt at tale om kost, kærlighed og meget andet, siger han.
Mange får tilbuddet
Forskning viser, at jævnlig hashrygning påvirker unges mulighed for at gennemføre deres uddannelse. En rapport fra 2014 anslår eksempelvis, at mellem fem og ti procent af danske unge ryger hash i et omfang, der begrænser deres uddannelsesmuligheder. Ifølge Sundhedsstyrelsen gør jævnlig brug af hash en person mere sløv, langsom, ligeglad, ukoncentreret, og længere tids brug nedsætter korttidshukommelsen og dermed indlæringsevnen.
- Groft sagt går udviklingen i stå - og så netop i de år, hvor hjernen udvikler sig meget. Vi ser, at en del af de unge, der dropper ud af ungdomsuddannelser eller ikke får de karakterer, de ønsker, er nogle af dem, der render og ryger lidt for meget hash, siger Torben Vangsted. Han peger på, at årene, hvor unge sædvanligvis går på en ungdomsuddannelse, også er de år, hvor mange stifter bekendtskab med for eksempel hash.
- Når jeg er ude og holde oplæg for en klasse, så har størstedelen i hvert fald fået tilbudt hash på et eller andet tidspunkt. Det vil sige, at de fleste har stået i en situation, hvor de skal sige ja eller nej. Hvis man har haft dialogen om hash derhjemme, inden den situation opstår, er den unge klædt bedre på til at træffe det rigtige valg, forklarer han.
En snak over maden
Najlaa Rammo har en søn, der går i 1.g på Sct. Knuds Gymnasium og en datter på 12 år. Hun har for nylig snakket med dem om rygning og hash over aftensmaden.
- Det var en rigtig fin og meget stille og rolig snak. Vi kom ind på det, fordi vi snakkede om, hvad der skete i skolen, og hvad de lavede sammen med klassen uden for skolen. De fortalte begge, at der var nogle, der røg cigaretter i skolegården, og så spurgte de mig om, hvordan jeg var begyndt at ryge cigaretter. Så tog det ene det andet, fortæller hun og fortsætter:
- Min søn fortalte, at der har været en episode til en fest, hvor der var nogle drenge, der var skæve, og at det ikke havde været en god oplevelse. Ellers kom vi bredt ind på, hvordan hash kan påvirke de unges sundhed, liv og fremtid.
Det var ikke første gang, at de i familien havde snakket om rygning og hash, og det bliver heller ikke sidste, fortæller Najlaa Rammo.
- Det er et vigtigt emne, som vi skal snakke om løbende og på en rolig måde, synes jeg. Så åbner børnene sig mere og mere op. Det kan jo være en slags forebyggelse, at vi kan snakke åbent om de emner. Det skal vi ikke være generte omkring, og hash er bare et af mange vigtige emner, som jeg skal snakke med mine børn om, siger Najlaa Rammo.
Snak med din teenager
På hjemmesiden snakomhash.dk kan man hente viden om hash og gode råd til at tage hul på en åben og fordomsfri samtale om hash. Vi har udvalgt et par gode råd. Læs mere på snakomhash.dk
Hold bolden på egen banehalvdel
Sig ’jeg’ og ikke ’du’. For eksempel ’Jeg oplever…’ og ’Jeg ser...’. Fordelen er, at du siger noget, som du oplever/føler/ser, så din teenager ikke kan sige, at det ikke er sandt, for det er det, du oplever som forælder.
Vær opmærksom på dit sprog
Prøv at undgå ord som for eksempel ’misbrug’, som kan give nogle helt forkerte billeder hos din teenager. Det kan måske lede tankerne hen på stiknarkomaner. Og det er slet ikke der, din teenager er. Hvis du bruger ord som ‘misbrug’, vil du i mange tilfælde opleve, at din teenager ikke hører efter, og at samtalen hurtigt udvikler sig til en monolog.
Lyt
Et andet vigtigt element i samtalen er at lytte og tro på det, der bliver sagt. Hvis du viser, at du ikke tror på det, der bliver sagt, gør du dig selv til detektiv/politibetjent. Du mister din teenagers tillid, og samtalen holder op med at give mening. Prøv at forstå din teenager. Langt de fleste unge vil faktiske gerne tale om det.
Hold pauser
Pauserne er vigtige. De signalerer, at du lytter, at samtalen er vigtig for dig, at I ikke har travlt, og at det ikke er noget, der skal fikses inden for den næste halve time.
Vær åben
Stil åbne og undersøgende spørgsmål såsom: ’Hvad tænker du om legalisering af hash?’. Gentag eventuelt det, din teenager har sagt for at vise, at du lytter og forstår. Det får også ofte din teenager til at tale videre.
Brug dig selv
Bring dig selv på banen. Forældres holdning har en stor betydning for den unge, og du kan være med til at forebygge, at din teenager ryger hash.
Bydelssøstrene understøtter
Najlaa Rammo fungerer også som bydelssøster i Vollsmose, og her vil hun snart kunne bruge sine egne erfaringer med at tale med børn om hash og stoffer. Det er nemlig præcis den slags emner, bydelssøstrene også har fokus på i deres frivillige arbejde i bydelen. Det fortæller bydelskonsulent i Vollsmose Sekretariatet, Kefa Abu Ras.
- Bydelssøstrenes rolle i Vollsmose er netop at adressere aktuelle problematikker gennem dialog. Derfor vil de også støtte op om kampagnen og snakke med forældre i Vollsmose om, hvordan man kan snakke med sine børn om hash og stoffer på en god måde, siger Kefa Abu Ras.
Ingen løftet pegefinger
Også Torben Vangsted peger på, at det kan gøre en forskel for den unge, hvis der bliver snakket konstruktivt om rusmiddelproblematikker i hjemmet. Blandt andet fordi forældre kan være med til at klæde de unge på til at forstå, hvad konsekvenserne af et hashforbrug kan være, og fordi der bag et bekymrende hashforbrug ofte gemmer sig en ung i mistrivsel.
- Mange unge vil faktisk gerne snakke med voksne om det, men langt de fleste unge har negative erfaringer med den snak, fordi de møder en løftet pegefinger, og det lukker dialogen. Forældre skal være undersøgende og nysgerrige. Erfaringen er også, at hvis man får skabt en kultur i hjemmet, hvor man kan tale om det, så bliver det nemmere at tage op og håndtere, hvis det skulle blive et problem eller en kilde til bekymring, siger han og opfordrer til, at man for eksempel begynder med at spørge ind til den unges venners omgang med rusmidler og viden om emnet i stedet for at spørge direkte ind til den unges erfaringer.
’Fyr ikke en fed uddannelse’ er en del af Odenses mål om at være hashfri uddannelsesby i 2025.
