En familiehistorie om immigration

Vi mennesker har altid flyttet os rundt i verden. Det er Metha Mauls familiehistorie et levende bevis på.

I 1759 kom min forfader, Josef Maul, fra Tyskland til den jyske hede i Danmark. Han var en af dem, man betegner som kartoffeltysker, og som blev ’lokket’ til Danmark af den danske konge for at opdyrke Jyllands hede. Men sandheden var, at de kom til en gold hede, hvor de var blevet tildelt få jordlodder. Hvad skulle de gøre? De stod på heden med ingenting. Så de gravede jordhuler og gjorde dem til deres hjem, og de begyndte at gøre noget ved heden, så de kunne dyrke kartofler. Det lykkedes de delvist med. En del kartoffeltyskere rejste fra Danmark igen, nogle blev sågar udvist, men en håndfuld familier blev. Jeg er altså 9. generations-indvandrer af kartoffeltyskerne.

Mange år senere - i 1929 - kastede det historiske børskrak i Wall Street verdensøkonomien ud i dyb krise. Også i Danmark gav krakket efterdønninger og ramte især landbruget og skabte arbejdsløshed. Derfor besluttede min morfar at immigrere fra den lille ø Fur i Limfjorden til Australien. Dengang rejste man jo med skib, og det var en lang, lang rejse. Selvom min morfar kun kunne tale dansk og furbomål, så var han en klog og stædig mand. Han fik kontakt med et newzealandsk ægtepar på rejsen, og via en dansk og en engelsk bibel lykkedes det min morfar at lære sig en hel del engelsk i løbet af turen. Velankommet til Australien og i gang med arbejdet, skulle han en dag til købmanden og købe skruer. Men han kunne simpelthen ikke huske det engelske ord for skruer. Til sidst udbrød han på furbomål:

- A’ ska’ ha’ æn skru’...

Og købmanden sagde:

- OOohh, a screw.

Også jeg selv er ’immigreret’ fra Midtjylland til Højby på Fyn i 1993 og i 2012 til Vollsmose. For at være ærlig var begge dele en omvæltning for mig. At flytte sig kan være et stort eventyr og samtidig en stor udfordring - selvom det blot er til en ny landsdel, en ny by eller et nyt ’hood’.

Og hvor vil jeg så hen med denne historie om mine forfædre og jeg? Jo, vi mennesker har altid flyttet os rundt i verden og over landegrænser af mange forskellige årsager. ’De nye’ har skullet lære nye sæder og skikke og et nyt sprog. ’De gamle’ har skullet finde ud af, hvad ’de nye’ var for nogen. Med andre ord er den ’flytten rundt’, vi oplever i verden i dag, ikke et nyt fænomen. Her i vores Mose lever langt de fleste af os endda godt med den mangfoldighed, flytningerne medfører. Dét, synes jeg, er vigtigt at huske på.