Hvad ville der være sket, hvis der var blevet stemt nej til udviklingsplanen?

Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB stemte i maj for en fælles udviklingsplan, der betyder, at omkring 1.000 boliger i Vollsmose skal rives ned. Men hvad ville der være sket, hvis boligorganisationerne havde stemt nej?

I sidste nummer af Vollsmose Avisen afprøvede vi forskellige udsagn fra beboere for Carsten Henriksen, programchef for Fremtidens Vollsmose & Boligstrategisk udvikling under Odense Kommune. Her spurgte vi blandt andet, om der ville have været en ny runde med forhandlinger om nedrivninger i Vollsmose, hvis boligorganisationerne havde stemt nej til udviklingsplanen.

Ifølge Carsten Henriksen ville der ikke have været mulighed for en ny omgang forhandlinger, hvis der var blevet stemt nej. Et par læsere af Vollsmose Avisen har efterfølgende kritiseret, at vi kun har forholdt udsagnet for én kilde. Derfor har vi stillet samme spørgsmål til Sanne Steen Petersen, der er chefjurist i organisationen BL - Danmarks Almene Boliger.

LÆS OGSÅ: Hvad er sandt eller falsk om nedrivninger i Vollsmose?

Hun har læst lovgivningen, der ligger til grund for, at der skal laves udviklingsplaner.

- Når jeg læser paragrafferne, ser jeg ikke, at et nej ville have givet en ny runde forhandlinger, der ville kunne føre til færre nedrivninger. Det står i bestemmelserne for hårde ghettoområder, at hvis boligorganisationerne og kommunen ikke bliver enige om en udviklingsplan, så er kommunen forpligtet til at lave en plan uden om boligorganisationerne. Derefter er det op til ministeren at sige enten ja eller nej til den plan, forklarer hun om de mulige scenarier et nej kunne have medført.

Hun fortsætter:

- Hvis ministeren godkender kommunens plan, ville boligorganisationerne få et påbud om at gennemføre den. Hvis ministeren ikke godkender den, så ville kommune og boligorganisation blive bedt om at lave en afviklingsplan. En afviklingsplan ville betyde, at man skal nedrive flere almene boliger - og ikke kun familieboligerne, så de almene boliger kun udgør 25 procent af den samlede tilladte almene boligmasse i boligområdet. 

 

Planen er vedtaget

I slutningen af maj stemte 193 af Civicas repræsentanter for udviklingsplanen, 62 stemte i mod. I FAB stemte 53 ud af 55 for. I byrådet stemte 26 af 29 medlemmer for. Til Fyens Stiftstidende udtalte borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i starten af maj, at der ikke var en plan B, hvis der blev stemt nej.

- Det her er planen, lød meldingen.

LÆS OGSÅ: Byrådet vedtog udviklingsplan

- Loven er sådan, at der skal laves en udviklingsplan for Vollsmose - og hvis ikke vi lavede den, ville Boligministeriet lave den, hvilket ville indebære større krav om nedrivninger. I det tilfælde ville vi stå uden indflydelse. Det har jeg bestemt ikke ønsket, og det tror jeg heller ikke, at beboerne i Vollsmose ønsker, uddyber han i en mail til Vollsmose Avisen.

- Vi har så valgt at inddrage boligorganisationerne så tidligt som muligt, så vi kunne løse udfordringerne sammen i én plan, hvor vi i fællesskab har kunnet tegne skitserne for det nye Vollsmose. En ambitiøs og omfattende plan, der én gang for alle skal forandre Vollsmose. Derfor har der ikke været andre planer i spil, men kun denne ene grundigt gennemarbejdede plan - planen for Fremtidens Vollsmose, fortsætter han.

I alle 15 såkaldte hårde ghettoområder har kommuner og boligorganisationer lavet en fælles plan. Planerne ligger nu til godkendelse i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.