Forebyggere skal stoppe kriminel fødekæde i Fyns udsatte områder

Især hash og kedsomhed kan være en vej ud i problemer for unge, oplever Claus Skjoldborg Larsen. Han er en af tre såkaldte forebyggere hos Fyns Politi, der skal opsnappe unge på vej ud i kriminalitet.

Hvad laver en forebygger?
- Vi er her for at stoppe fødekæden, så unge ikke ender i hård kriminalitet. Vi er ikke politibetjente, men arbejder tæt sammen med betjentene, hvilket betyder, at vi har adgang til unikke oplysninger og kan lave målrettet feltarbejde. Hver morgen kigger vi døgnrapporterne igennem og ser på, om der er unge under 18 år, der er antruffen - det vil sige, at de har været til stede under en hændelse, men ikke har noget med den at gøre. Vi kigger på, hvor mange gange de har været antrufne, og om der for eksempel er andre myndigheder og aktører inde over familien. Det kan også være en betjent, der spørger, om vi ikke vil kigge nærmere på en ung, fordi de har set ham køre rundt med de hårde drenge nogle gange. Så tager vi kontakt til familien, som mange gange slet ikke er klar over, hvad der foregår. Alle forældre vil deres børn det bedste, og vi bliver altid taget godt imod.

LÆS OGSÅ: Politi og pædagogik går hånd i hånd

Hvilke faktorer påvirker unge, så de er i risiko for at ende i en kriminel løbebane?
- For eksempel hashrygning og kedsomhed. Hvis man render rundt og ryger lidt hash, så er der faktisk ikke langt op til de hårde drenge eller langt til et misbrug. Hash bliver hurtigt hverdag. Eller hvis man kører rundt med en af barndomskammeraterne, som er den, der sælger mest hash i området, og man bliver taget sammen med ham i bilen, så er man pludselig mere end bare antruffen. Når man keder sig og er i en gruppe, så kan man finde på at lave noget dumt. Unge i Vollsmose er unge mennesker ligesom i Dalum. Hvis der er problemer, er det sociale problemer.

Hvordan fungerer forebyggelsen, og hvornår virker det?
- Det handler meget om at skabe relationer og om at forklare, hvad konsekvenserne kan blive, hvis den unge fortsætter i samme bane. Vi snakker med forældrene om, at eksempelvis fritidsaktiviteter og sengetider er vigtigt i den alder, og vi prøver at få den unge til at se, hvad der kan ske. Vi har set mange eksempler på unge, der har været antruffen to eller fire gange, og når vi så har haft samtaler med dem og familien, så ser vi dem ikke i døgnrapporten mere. Nogle unge skal måske en tur på efterskole eller have en kontaktperson tilknyttet familien. Det kan også være, at familien skal have et kursus i, hvordan man taler ordentlig med hinanden, så en konflikt ikke bliver optrappet. Så der er mange værktøjer, vi kan bruge i samarbejde med kommunen og sagsbehandlere. Men mange gange vil de unge faktisk bare gerne have en tydelig voksen og et kram.