Krystyna tager skraldet

Krystyna Abramowicz Michalak rejste fra kommunismen i Polen i 1978 og skabte et nyt liv i Vollsmose. Hun har engageret sig i arbejdet med at holde bydelen ren og pæn og samler altid skrald, når hun går tur.

- Danmark er mit land, og Vollsmose er mit område.

Ordene kommer med overbevisning fra Krystyna Abramowicz Michalak, der er født og opvokset i Polen. At hun har taget Vollsmose til sig som sit område, kan mange beboere i Vollsmose skrive under på. Her er hun for længst blevet et kendt ansigt. Så kendt, at hun i 2018 blev nomineret til ’Årets Borger’ på grund af sin store indsats for at holde området rent.

- Jeg synes, Vollsmose er et dejligt sted med mange grønne områder, som man som beboer har pligt til at holde rent. Ikke mindst af hensyn til dem, der skal være her efter os, siger hun.

Derfor ser man hende ofte samle affald på sine mange gåture. Ikke bare i Lærkeparken, hvor hun har boet i 40 år, men i hele Vollsmose.

- Det er nødvendigt, at der er nogen, der gør det. Når jeg for eksempel samler affald, kommer jeg automatisk i kontakt med en masse mennesker. Så får vi os en god snak om, hvor nødvendigt det er at rydde op efter sig, når man er ude, fortæller Krystyna Abramowicz Michalak, der ikke kun samler affald på egen hånd. Hun er også med i den gruppe, der mødes hver 14. dag og går en tur i Vollsmose. Bevæbnet med en vogn får de has på cigaretskod, tyggegummi og hvad folk eller har efterladt sig.

 

Fra Polen til Danmark

Indstillingen om at være noget for andre, har Krystyna Abramowicz Michalak med sig fra sit hjemland, Polen, hvor hun voksede op under kommunismen i 60’erne og 70’erne. En tid, hvor Polen oplevede økonomisk stagnation, rationeringer på mange varer og i det hele taget en stærk statslig styring af, hvad det enkelte menneske skulle tænke, tro og mene.

- I en sådan situation lærer man hurtigt, hvor nødvendigt det er at hjælpe hinanden med at få dagligdagen til at hænge sammen. Men jeg brød mig ikke om at leve under et system, hvor alt var dikteret oppefra, og hvor der ingen frihed var. Så jeg ønskede inderligt at komme væk fra Polen, fortæller hun.

Hendes mål var helt konkret at komme til Danmark. Nærmere bestemt Vollsmose, hvor hendes mor allerede havde slået sig ned i Lærkeparken. Målet var inden for rækkevidde, idet Krystyna Abramowicz Michalak var begunstiget af et godt job som økonoma, og derfor var i stand til at lægge penge til side. I 1978 havde hun sparet 50.000 dollars op, og det var nok til at forlade Polen.

 

Nyt sprog og nye job

Under en ferie i Danmark søgte Krystyna Abramowicz Michalak om arbejds- og opholdstilladelse. Efter en sagsbehandlingstid på et halvt år fik hun tilladelsen på betingelse af, at prøven i dansk-undervisning blev bestået.

- Det var meget svært. Jeg kæmpede, og jeg læste dansk, det bedste jeg kunne, på sprogskolen i Odense. Selvom jeg ikke følte, jeg kunne huske noget til eksamen, gik det godt, siger hun.

Opholdet i Danmark blev dermed permanent for Krystyna Abramowicz Michalak, der kunne flytte ind i Lærkeparken og være tæt på sin mor.

Næste skridt var at finde et job. Det skulle vise sig at være let. Gennem årene har Krystyna Abramowicz Michalak både arbejdet på Arbejdsformidlingen, i en børnehave samt på et plejehjem. Alle steder har Krystyna Abramowicz Michalak lavet mad.

- Jeg elsker at lave mad og kan godt lide den kontakt, det giver med mange forskellige mennesker, siger hun.

 

Frivilligt arbejde

For tre år siden var det imidlertid slut med at arbejde. Krystyna Abramowicz Michalak havde nået pensionsalderen. Hun kunne se tilbage på et godt arbejdsliv, men også på et langt forløb på 11 år, hvor hun ved siden af sit arbejde passede sin mor, der til sidst endte med at være lettere dement. Efter moderens død har Krystyna Abramowicz Michalak engageret sig i forskelligt frivilligt arbejde blandt andet med at holde Vollsmose ren. Derudover laver hun mad eller bager boller til de ældre på Plejecenter Øst en gang om ugen.

- Det er en fornøjelse at have med ældre mennesker at gøre. På Plejecenter Øst er der mange forskellige nationaliteter repræsenteret, så det er en sjov udfordring for mig at lave mad, der ikke bare er traditionel, siger Krystyna Abramowicz Michalak, der også arbejder som frivillig tolk for polakker i Odense, der har behov for hjælp, når de for eksempel skal til lægen.

- Jeg er ikke en, der sidder hjemme i min lejlighed og laver ingenting. Jeg skal ud blandt mennesker, siger hun og fortæller, at hun har været i Polen to gange siden kommunismens fald. Men hun føler, det er i Danmark, hun hører til.

- Her har jeg friheden til at bestemme selv over mit liv, slutter hun.