Spring navigation over

Teatersimulator bringer scenekunst til Vollsmose Torv

Goodwill Film og Teater Momentum har skabt en teatersimulator, der rykker teateroplevelser væk fra scenen og ud til beboerne i Vollsmose. Det skriver fyens.dk.

Mellem Spar og spisestederne i Vollsmose Torv står en rød boks. Bag boksens røde velourforhæng gemmer sig en mini-teatersal med en skærm, hvor man gratis kan se en kort teaterforestilling som film. Boksen bliver kaldt en teatersimulator og har allerede stået i Vollsmose hele november og frem til midten af december.

Idéen til boksen kommer fra Abbi Mayoh Dong Moreno, der er partner og instruktør i det lille fynske filmproduktionsselskab Goodwill Film, skriver fyens.dk. Han vil gerne brede scenekunsten ud til områder, hvor kendskabet til scenekunsten ikke er stor. Derfor har teatersimulatoren både været i Bogense og Rudkøbing udover Vollsmose.

LÆS OGSÅ: Nørregaards Teater slog dørenen op

Teatersimulatorens korte teaterforestillinger, der er lavet i samarbejde med Teater Momentum, tager udgangspunkt i problemstillinger, borgerne har i de områder, hvor boksen har været placeret. Derfor handler forestillingen, der bliver vist i boksen i Vollsmose, om en pige med tørklæde og hendes kærlighedsliv, ifølge fyens.dk.

I fremtiden kommer teatersimulatoren til at stå ved Teater Momentum på Ny Vestergade i Odense, hvor de forskellige forestillinger vil blive vist.

Seneste Artikler

Rising Streetfood Festival

Læs mere

Den boligsociale helhedsplan er godkendt

Læs mere

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere